En række af Venstres borgmestre og kommunalpolitikere angriber nu ja-kampagnen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står i spidsen for. Den er ude af sync med vælgerne, der er for meget skræmmekampagne over det, og så er de EU-positive politikere ikke gode nok til at forklare, hvorfor vælgerne skal stemme ja, lyder skudsmålet. Det skriver Berlingske.

Kritikken kommer, mens kampagnen op til afstemningen om retsforbeholdet bevæger sig ind i slutspurten, og efter at nej-partierne har haft momentum i meningsmålingerne den seneste tid. Ja-partierne kom godt fra start, men flere målinger viser, at der reelt er dødt løb. Ifølge Fanø-borgmester Erik Nørreby (V) ligger ja-partierne, som de har redt.

»Jeg synes nogle gange, de bruger nogle eksempler, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved, om de har ret. Hovedtesen lige nu er Europol, hvor de siger, at det bliver svært at komme med, hvis vi stemmer nej. Men der er altså europæiske lande, som ikke en gang er medlem af EU, men som er med i Europol, for eksempel Schweiz,« siger Erik Nørreby, som mener, at ja-partierne bør holde sig fra det argument fremover.

»De skal finde de reelle og de gode argumenter og ikke finde dem, der er på grænsen, og så bruge dem i en skræmmekampagne, hvor det går galt for Danmark. Det går jo ikke galt for Schweiz,« siger han.

Venstre-medlem af kommunalbestyrelsen i Varde Kommune, Keld Jacobsen, mener også, at ja-partierne har været »dårlige« til at forklare, hvorfor danskerne skal stemme ja.

»Jeg tror, at hele EU-spørgsmålet er oppe til revision hos rigtig, rigtig mange danskere. Vi tager det som en selvfølge, at alle Venstre-folk er for EU, og det er ikke længere nok. Vi er ikke i tilstrækkelig grad i kontakt med Venstre-vælgerne og den danske befolkning i det her spørgsmål,« siger han.

Ifølge Gallup føler omtrent halvdelen af vælgerne sig ikke klædt på til afstemningen, og mange peger på, at politikerne ikke har været gode nok til at forklare, hvad det handler om. Faktisk erklærer kun tre procent sig »enig« i, at politikerne har gjort et godt stykke arbejde for at forklare, hvad afstemningen handler om. 19 procent er »overvejende enig«.

Ifølge professor og valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, skyldes den store forvirring blandt vælgerne, at det er svært tilgængeligt stof. Men politikerne gør generelt situationen værre ved at fokusere meget snævert på argumenter om troværdighed og Europol i stedet for de mange andre retsakter, som danskerne også skal stemme om.

»De udlægger tingene, som gavner deres egen sag bedst, men når det så samtidig er et vanskeligt emne at forholde sig til fra begyndelsen, så opleves informationen som endnu mere mangelfuld fra vælgernes side,« siger han.

Netop troværdighed har spillet en stor rolle under denne kampagne. Dansk Folkeparti har sat kraftigt spørgsmålstegn ved, om Venstre og Socialdemokraterne kan finde på at udnytte et ja til at gå med i en fælles europæisk asyl- og udlændingepolitik på et senere tidspunkt. Ifølge Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbrugt, kan manglende troværdighed være et problem for ja-kampagnen, hvor politikerne har været for dårlige til at forklare vælgerne, at de skal stemme ja, hvis de er i tvivl.

»Hvis der er manglende tillid til Lars Løkke og andre, som står i spidsen for denne ja-kampagne, så kan problemet være, at man skal have tillid til den, som siger, at man skal stemme ja, hvis maner er i tvivl,« vurderer han.

Både kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Kjærulf (V) fra Nyborg Kommune og Martin Beck, medlem af kommunalbestyrelsen i Brønderslev Kommune, er enige i, at ja-partierne har været for dårlige til at forklare, hvorfor danskerne skal stemme ja:

»Problemet er, at man ikke får det brudt ned, så danskerne forstår, hvad det går ud på. Ja-partierne mangler at skitsere, hvilke grundlæggende ting vi siger ja til, og hvad er det for nogle grundlæggende ting, vi frasiger os, hvis vi stemmer ja,« siger Martin Bech.

I toppen af Venstre lader man sig ikke umiddelbart gå på af kritikken. Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) har senest på Venstres landsmøde oplevet, at der generelt er opbakning til kampagnen blandt venstrefolk. Han mener heller ikke, at det er en fejl at fokusere på, at Danmark risikerer at ryge ud af Europol, hvis det bliver et nej.

»Det er virkeligheden. Det er ikke noget, man kan mene noget om eller synes noget om. Europol skifter karakter, og det betyder, at Danmark træder ud, medmindre der sker noget. Sådan er verden,« siger han.

Jakob Ellemann forholder sig ikke direkte til, om det er et problem for kampagnen, at der er lav vælger-tillid til politikerne samtidig med, at ja-siden beder vælgerne stole på, at Venstre og Socialdemokraterne ikke går med i en fælles europæisk asyl- og udlændingepolitik.

»Det ved jeg ikke, om man kan sige. Men hvis man ikke har tillid til politikere i Venstre, så synes jeg, man skal se på det væld af organisationer, som anbefaler et ja. Man kan eksempelvis se den video, som Børns Vilkår har lagt ud i dag. Hvis man ikke har tillid til mig og mine kolleger, så lyt til disse mennesker og bemærk listen med de organisationer, som anbefaler et nej. Den findes ikke,« siger han.

Ifølge Keld Jacobsen fra Varde kommunalbestyrelse skaber netop Løkkes troværdighed store problemer for ja-kampagnen.

»Jeg er rigtig ærgerlig over det, som Lars Løkke har været igennem. For at sige det på godt jysk, så falder lort nedad. Det betyder, at møgsagerne falder ned på os, der går og kæmper i frontlinjen blandt vælgerne. Det har noget med troværdighed og tillid at gøre. Når man ikke har tillid til politikerne, så siger man nej. Jeg tror, det er det, mit parti også bliver ramt af,« siger han.