Venstre og Konservative har det svært med de kvindelige vælgere, som foretrækker rød blok, viser en ny undersøgelse. Vælgerne har mest sympati for partiledere af deres eget køn.
Mens både Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Pia Kjærsgaard (DF) formår at fange kvindelige og mandlige vælgere, kniber det gevaldigt for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og K-leder Lars Barfoed at få fat i kvinderne.
De to regeringsledere kan kun samle opbakning fra henholdsvis 3,8 (K) og 18,9 (V) procent af de kvindelige vælgere, viser en ny undersøgelse, som forskere ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har udført på baggrund af tal fra TNS Gallup, hvor næsten 7.000 respondenter har deltaget.
At den manglende kvindetække udgør et problem for blå blok, viser sig tydeligt, når man kigger nærmere på mænds og kvinders stemmefordeling.
Kvindernes folketing ville hedde 40,9 procent til blå blok og 53,7 til rød blok.
Omvendt ville 51,5 procent af mændene stemme på blå blok mod 45,8 til de røde.
Skal tale til kvinderne
Lars Løkke Rasmussen har i en interviewbog skrevet af Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen erkendt, at regeringen er for dårlig til at tale i et sprog, som kvinder forstår, og det er årsagen til, at de offentligt ansatte kvinder i udpræget grad vælger den borgerlige regering fra.
Den erkendelse står man ved i Venstre:
- Det er en myte, som også er blevet næret af, at Villy Søvndal og Helle Thorning siger, at regeringen begår velfærdsmassakre.
Vi ved, at for mange kvinder betyder det noget, at der er råd til kernevelfærd.
Så kommer der til at stå et billede af, at hvis man vil velfærden, så skal man stemme på de røde partier, siger Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby.
Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet og en af ophavsmændene til undersøgelsen, Kasper Møller Hansen, kan det blive et afgørende parameter i den forestående valgkamp, hvorvidt Løkke og Barfoed formår at tiltrække kvinderne.
Selv om de to regeringsledere har formået at splitte rød blok om efterlønnen ved at få De Radikale med i et forlig, vil en efterlønsreform ikke nødvendigvis bringe flere kvinder ind i den blå fold. Årsagen er ifølge Kasper Møller Hansen, at kvinder ikke tiltrækkes af såkaldt hård maskulin økonomisk politik i samme grad som mændene.
Den liberale profil
- Afpudsningen af den liberale profil og skærpelsen af det økonomiske fokus, som Venstre har stået for siden nytårstalen, er et fokus, som appellerer mere til mandlige end til kvindelige vælgere. Det er et spørgsmål om, at man skal dække hele paletten. De skal ikke kun tale økonomi, men sørge for at få de bløde emner ind på den politiske dagsorden igen. Det kunne være at smide en luns ud til børnefamilierne og socialpolitikken.
Det skal italesættes. Det kan de sagtens gøre, samtidig med at de har den økonomisk liberale profil, forklarer han.
Troværdighed og udstråling
I undersøgelsen har forskerne også undersøgt vælgernes holdning til partiledere på parametre som troværdighed, oprigtighed og udstråling.
Den viser, at kvinderne har mest sympati med Villy Søvndal (SF) og mindst med Lars Barfoed (K), mens mændene også har mest sympati for Villy Søvndal og mindst med Liberal Alliances Anders Samuelsen.
Selv om man renser for partiforskelle, har vælgerne stadig mest sympati for en partileder af deres eget køn.
- Det her indikerer, at det betyder noget, at kvinder er med. Det er at gå for langt at sige, at kvinder går efter et parti med en kvindelig leder, men folk er mere positivt stemt over for ledere af deres eget køn, forklarer Karina Korsiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskunskab og også forsker bag undersøgelsen.
Hun påpeger, at det ikke nødvendigvis vil være en vindersag for blå blok, hvis V og K skifter Løkke og Barfoed ud med kvindelige partiledere:
Egeninteresser spiller ind
- Køn er ikke den eneste faktor.
Mange kvinder er ansat i den offentlige sektor inden for kernevelfærdsydelserne i skoler og på institutioner, og så er det jo klart, at de har en anden oplevelse til hverdag af, hvordan tingene bør fungere.
Det er ikke så underligt, at de vælger rød blok frem for blå blok. Så det handler ikke kun om køn, men også om det arbejde, man har, siger Karina Korsiara-Pedersen Det synspunkt møder opbakning hos Ole Birk Olesen, der er en af Liberal Alliances spidskandidater, og som tidligere har fået ørerne i maskinen for sine analyser af forskellene på mænd og kvinder.
Når han skal forklare den politiske forskel på mænd og kvinder, henviser han til Velfærdskommissionen, der har regnet på, hvad mænd og kvinder koster statskassen i forhold til, hvad de bidrager med. Vores politiske holdninger er i hvert fald delvis formet af egeninteresse, mener han, og kvinder har - i gennemsnit - interesse i høje sociale ydelser.
Bidrager og modtager
- Den gennemsnitlige kvinde modtager 2,4 millioner kr. mere af den offentlige sektor, end den gennemsnitlige kvinde bidrager med over et livsforløb. Den gennemsnitlige mand giver 800.000 kr. mere til den offentlige sektor over et livsforløb, end den gennemsnitlige mand modtager.
Så rent gennemsnitligt står kvinder i et modtageforhold til den offentlige sektor og burde gennemsnitligt set have en objektiv interesse i at bevare den offentlige sektors udbetalinger, som de er.
Den gennemsnitlige mand kigger omvendt på den offentlige sektor henover et livsforløb, og hvis han laver regnestykket for sig selv, så ser han på den offentlige sektor som noget, der malker ham.
Det giver jo nogle andre politiske interesser. Modtagerinteressen i forhold til den offentlige sektors udbetalinger har et bedre talerør i venstre-fløjen end i borgerlige partier.
Samtidig har den, der yder mere, et bedre talerør hos de borgerlige partier. Det burde vel være forholdsvis ukontroversielt, siger han.
Hvordan skal borgerlige så tale til kvinderne? En 2020-plan med efterlønsbeskæringer er vel så en sikker taber?
- Det gør man først og fremmest ved at kæmpe for sin politik. Jeg tror da også, at man kan argumentere over for kvinder såvel som mænd, at der er ikke råd til det her.
Man kan gå videre og påpege, at det ikke er rimeligt, at nogle skal arbejde længere, for at andre, der er fuldt arbejdsdygtige, skal kunne holde fri. Det er ikke en fair løsning. Den argumentation burde virke både over for mænd og kvinder.
Men det kan godt være, at bogholderargumenterne om, at vi også skal have pengene til at passe, virker for kyniske på nogle kvindelige vælgere, og man i stedet skal tale indigneret om retfærdighed, når man taler om, at det kan ikke passe, at mor eller far skal arbejde en time mere, for at naboen, som er fyldt 60, kan holde fri. Det taler til vores indignation og retfærdighedsfølelse.
Det har man ikke været god nok til, siger Ole Birk Olesen.
Ubehagelig opdeling
Det synspunkt møder dog på ingen måde opbakning hos Socialdemokraterne.
- Hvis man skal tage Ole Birk Olesens ord for gode varer, så betyder det, at kvinder ikke bidrager og først og fremmest tænker på sig selv, og jeg tror ikke på, at nogen af delene er rigtig. Jeg synes, det er en ubehagelig måde at dele mennesker op på, om man bidrager eller det modsatte, siger socialordfører Mette Frederiksen (S).
