KLUMME: 'Hvad har du lavet i skolen i dag’, spørger jeg min søn på klassisk og kedelig manér. ’Jeg har set Youtube-videoer med den der grønne vingummibamse’, er hans alt andet end klassiske svar. Det er altså ikke dét, der er meningen med at gå i skole, hvis du spørger mig. Og hvis du spørger mine Facebook-venner, som forleden gav deres besyv med i en debat om folkeskolereformen. Her er et par af deres svar på, hvad de ekstra timer i skolen bliver brugt på: kortspil, se Youtube, spille spil på iPad’en, fri leg, spille Stratego, se film.

Jeg er ikke ude efter den enkelte lærer eller den enkelte skole. Jeg er ude efter reformen og politikerne. For det er rent ud sagt en hamrende elendig skolereform, og det bør politikerne erkende og råde bod på – jo hurtigere, des bedre. I denne uge åbnede Undervisningsministeriet ganske vist en diskret kattelem, så skolerne i stilhed kan sløjfe nogle af de såkaldte UU-timer og FF-timer. Det står for ’Understøttende Undervisning’ og ’Faglig Fordybelse’ – eller skulle vi hellere kalde det ’Ubrugelig Underholdning’ og ’Fri Film’? Samtidig er flere partier begyndt at hviske om, at reformen nok snart skal laves en lille smule om.

Begge dele er selvfølgelig skridt i den rigtige retning. Men hvorfor ikke med høj og klar stemme sige det, som det er: Vi tog fejl! Reformen fungerer ikke. Børnene spilder deres tid. Hverken forældre, lærere eller elever er glade for den – og nu skynder vi os at smide den i skraldespanden. Ja, jeg kan ikke se anden grund, end at politikerne er nogle dårlige tabere, som ikke tør stille sig op på tv og indrømme deres fejl.

Og hvad er det så for nogle politikere? Er det de borgerliges skyld? Eller er det de røde, der har klokket i det? Faktisk er folkeskolereformen hverken rød eller blå. Den er grå – grå som Slotsholmens anonyme embedsmænd. Lars Løkke Rasmussens forrige regering foreslog i 2010 at reformere folkeskolen under overskriften ’Faglighed og Frihed’. Dét var den røde opposition vældigt kritiske overfor, for nu skulle folkeskolen altså have ro.

Da Helle Thorning-Schmidt så overtog regeringsmagten og gjorde Christine Antorini til undervisningsminister, kom ideen om en ’Ny Nordisk Skole’. Hvor lækkert og moderne navnet end var, blev selve forløbet som bekendt umanerlig grimt og klodset: Det endte i rasende lærere og sidenhen rasende forældre, som var tvunget til at tage børnene med på arbejde under den fire uger lange lockout.

Bag både det ene og det andet forslag stod Undervisningsministeriets embedsmænd. ’Ministre kommer og går, embedsmænd består’, lyder en gammel talemåde – og til sidst kom den røde regerings reform da også til at ligne det oprindelige borgerlige forslag til forveksling. Det blev vedtaget af Socialdemokraterne, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Jeg har et forslag til en passende straf til politikerne: Lad dem sidde og se Youtube-videoer med en grøn vingummibamse i et par timer hver dag. Dét skal nok få dem til at knække. Og så vil de indse, at de er nødt til at erkende nederlaget og trække folkeskolereformen tilbage.