Man skal overhovedet ikke faste, når man er gravid, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører. Nyt studie viser, at fasten får konsekvenser for det ufødte barn.
Børn af kvinder, der faster under graviditeten, vejer gennemsnitligt over 100 gram mindre ved fødslen end børn af mødre, der spiser normalt.
Det er konklusionen på et nyt studie fra Hvidovre Hospital, der har undersøgt børn af kvinder, som faster under den månedlange muslimske højtid, ramadanen.
Resultatet af studiet er skræmmende, lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), som mener, at der er et udtalt behov for at fortælle de kommende mødre om konsekvenserne af deres valg.
»Man skal overhovedet ikke faste, når man er gravid, og islam giver jo mulighed for, at gravide kan lade være med at faste,« siger hun.
»Det er vigtigt, at læger, jordemødre og sundhedsplejersker informerer mødrene om de risici, der findes ved at faste. De må simpelthen tales til fornuft,« siger Liselott Blixt.
Under de nuværende regler kan man ikke tvinge gravide kvinder til at spise, ligesom man ikke kan afholde vordende mødre fra at drikke eller ryge. Derfor er en appel til den sunde fornuft den eneste løsning, mener DF-ordføreren.
»Hvis andre har gode idéer, lytter jeg gerne, men vi kan ikke tvinge mad i munden på folk. Det handler om at sikre, at mødrene har den nødvendige information,« siger hun.
De to forskere bag undersøgelsen, Urfan Zahoor Ahmed og Jacob Alexander Lykke, vil ifølge Politiken ikke direkte fraråde gravide kvinder at faste. Men de opfordrer kvinderne til at drøfte sagen med deres jordemoder og læge.
»Vi har respekt for, at islam er en kultur, der går mange hundrede år tilbage, men især i år og de kommende år, hvor ramadanen falder omkring midsommer, er der grund til at tænke sig om, før man beslutter at faste som gravid. For når man skal faste fra daggry til solnedgang midt om sommeren, så bliver det til rigtig mange timer af døgnet, og konsekvenserne for barnet kan blive mere udtalte,« siger Jacob Alexander Lykke til avisen.
