Selv om et stort flertal af danskerne ifølge en ny måling ønsker aktiv dødshjælp, fastholder Dansk Folkeparti, at det ikke er vejen frem.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF) har ikke tænkt sig at ændre på sin holdning til aktiv dødshjælp, selv om syv ud af ti danskerne ifølge en ny meningsmåling ønsker at give døende og uhelbredeligt syge mulighed for at afslutte livet før tid.
Debatten er ikke ny, understreger hun, men trods den nye måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, er der ikke grund til at ændre på de danske regler, mener sundhedsordføreren.
»Det gør dybt indtryk, når så mange danskere ønsker aktiv dødshjælp. Men der er så mange gråzoner i det, så jeg ønsker ikke, at vi indfører det i Danmark. Det er simpelthen en glidebane,« siger Liselott Blixt.
I Holland er aktiv dødshjælp lovligt, mens man kan begå assisteret selvmord i Schweiz. I Danmark derimod er det kun lovligt få såkaldt passiv dødshjælp, hvor en døende kan fravælge livsforlængende behandling eller få smertestillende medicin, der fremskynder døden.
»Vi har faktisk nogle gode muligheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi som politikere og som lægestand kan gå ud og oplyse om, at vi har de muligheder for, at man ikke skal ligge alene og lide til det sidste. Jeg tror, de fleste er bange for at få en død, der ikke er ønskværdig, og derfor har vi også haft fokus på at sikre ordentlige forhold på vores hospices og en god palliativ behandling,« siger Liselott Blixt.
Knap en femtedel af danskerne støtter ifølge målingen tanken om at give svært psykisk syge og handicappede mulighed for at afkorte livet, mens lige under halvdelen er tilhængere af aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge børn.
Liselott Blixt kalder det »trist«, at så mange ønsker, at der er mulighed for aktiv dødshjælp til psykisk syge og handicappede. Hun ser gerne, at flere danskere opretter et livstestamente, hvor man tager stilling til, om man ønsker livsforlængende behandling.
»Så har man gjort sine omgivelser klart, hvad det er, man ønsker. Og så er der ikke nogen læger, der skal stå og være bange for, at der kommer nogle familiemedlemmer og anklager dem for at have givet for meget medicin,« siger sundhedsordføreren.
