DF kan – næsten – smage magtens sødme. Uden tungt ministeransvar

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti nægter at juble over deres fremgang i meningsmålingerne, før de har set et valgresultat. Men de har klare holdninger til, hvad de kan gå med til på den anden side af et folketingsvalg.

Og de vil have plads til vækst i den offentlige sektor – stik imod de tre andre borgerlige partiets ønske om nulvækst.

- Lars Løkke kører sin politik, og vi kører vores politik. Det er ikke sådan, at vi stiller ultimative krav, men vi satser på, at han bliver nødt til at lytte til os, og vi har det sådan, at der skal være plads til en begrænset vækst i den offentlige sektor, så vi kan hjælpe det stigende antal syge og ældre. Vi havde en vækst i 00’erne på to procent i gennemsnit, og nu taler vi om 0,8 procent vækst, som om det er ren overflod. Det mener vi ikke, det er, siger han.

Kristian Thulesen Dahl står til at blive en af landets mest magtfulde politikere, hvis valget går, som meningsmålingerne spår. Han skal spørges til råds af Lars Løkke i alle de store beslutninger. Men han vil ikke lægge sig fast på en ensidig støtte til den borgerlige politik, Lars Løkke og resten af blå blok sukker efter at få lov til at føre.

Store ambitioner

- Anders Samuelsen har sagt, at LA kan få noget på økonomi, og så kan vi få noget på udlændingepolitik. Sådan ser jeg det overhovedet ikke. Vi skal gøre vores indflydelse gældende på alle de store områder som retspolitik, velfærdspolitik i forhold til de syge og ældre, indvandrere og kontrol ved grænserne. Når vi vurderer, at vores indflydelse er størst ved at være uden for regering, er det jo fordi, vi på nogle punkter er meget enige med Venstre, mens vi på velfærdspolitikken ligger tæt på Socialdemokraterne, og det vil vi bruge til at få så meget igennem som muligt. Vi har selvfølgelig store ambitioner, men det afhænger af, hvad vælgerne vil til et valg, siger Kristian Thulesen Dahl.

Selvom Dansk Folkeparti står til at få et godt stykke over 30 mandater ved næste folketingsvalg, har de ingen planer om at indgå i en regering, selvom deres størrelse mere end berettiger til det.

- Uanset hvad der sker, kommer vi ikke til at indgå i en regering. Vi kan bedst præge en kommende regering som støtteparti i stedet for at være en del af den. Pointen er, at vælgerne får lov til at bestemme, hvilken vægt vores holdninger skal have efter et valg, siger Dansk Folkepartis formand.