Med en ny og udvidet udgave af VK-regeringens omstridte pointsystem vil Dansk Folkeparti blokere for så meget ikke-vestlig indvandring som muligt. Forslaget splitter blå blok.
Der er behov for en kraftig reduktion i den ikke-vestlige indvandring, og derfor skal det gamle pointsystem udvides med yderligere fem kriterier for at gøre det mere end almindeligt svært for indvandrere at slippe igennem det danske nåleøje.
Sådan lyder meldingen nu fra Dansk Folkeparti, efter at udlændingedebatten mandag flammede op igen på baggrund af en kronik i Berlingske, hvori Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), bekendtgjorde, at partiet ønsker at stille strammere krav til indvandrere fra ikke-vestlige, muslimske lande, end man stiller til folk fra »et kristent USA«. Det skriver Berlingske.
Konkret ønsker Dansk Folkeparti at supplere det gamle pointsystem, der stillede en række individuelle krav til ansøgeren, med et yderligere niveau, der tager udgangspunkt i det land, den pågældende udlænding kommer fra. De fem kriterier, der skal spille ind, er blandt andet graden af demokrati, frihedsrettigheder og korruption i det pågældende land.
Alle indvandrere vil i udgangspunktet blive mødt af de samme krav, men hvis man scorer lavt på landekriterierne, vil de personlige krav blive skærpet, og Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen (DF), er helt åben omkring bagtanken med det nye og udvidede pointsystem:
»Hvis man gør det her, vil indvandringen fra ikke-vestlige lande rasle ned, fordi de ikke har samme traditioner som vestlige lande. Et fuldt stop bliver det nok ikke til, men det ville blive begrænset meget kraftigt. Og det er også formålet, fordi det ville give os flere kræfter til at koncentrere os om integrationen for dem, der allerede er her,« siger Martin Henriksen, som med det samme selv gør opmærksom på nogle af faldgruberne i forslaget:
»Man skal også være ærlig og sige, at hvis man indfører det her system, vil der også være kinesere, der ikke kommer ind. For mit indtryk er ikke, at friheden har det så godt dér«.
Spørgsmål: Hvordan har du det så med det – at blokere for kinesere?
»Når man taler om objektive kriterier, vil det blive nødt til at være sådan. Regler laves af mennesker og påvirker mennesker, og derfor kan man aldrig få det til at passe med alle mulige tænkelige scenarier – uanset hvad. Men det er så den pris, man må betale for at nå målet om at begrænse ikke-vestlig indvandring,« siger Martin Henriksen.
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), understreger, at hun ikke vil forholde sig »præcist« til udspillet, før Venstre har fremlagt deres eget, men tilføjer:
»Jeg synes altid, det er interessant, når Dansk Folkeparti kommer med idéer af den her art, og jeg er sikker på, at vi er enige om rigtig mange ting. Det vigtige er, at vi får integrationen til at virke, og der kan vi bare se, at det største problem er ikke-vestlig indvandring fra muslimske lande. Derfor er det klart, at det vil være et fokusområde for os, og det er det, vi sidder og arbejder med nu,« siger Inger Støjberg.
Jacob Mchangama, der er direktør i den nystiftede tænketank Justitia, understregede efter Inger Støjbergs kronik mandag, at det er i strid med Grundloven at stille nogle krav til kristne, som man ikke stiller til muslimer.
Men rent juridisk kan han med forbehold for den endelige udformning af Dansk Folkepartis forslag ikke se problemer med DF-forslaget, så længe det er baseret på objektive kriterier og ikke diskriminerer på baggrund af religion eller oprindelse.
Det ændrer dog ikke noget for Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann (S), der blandt andet tror, at forslaget vil få store konsekvenser for dansk erhvervsliv på grund af mangel på arbejdskraft.
LA-formand Anders Samuelsen (LA) erklærer sig villig til at kigge på alle »fornuftige« stramninger«, men kalder det »vigtigt« at huske, at de største integrationsproblemer efter hans opfattelse stammer fra indvandrere, der har været i Danmark i mange år.
Den konservative retsordfører, Tom Behnke (K), mener til gengæld, at det er »urimeligt« at lægge nationale kriterier ned over vurderingen af den enkelte udlænding, der ansøger om ophold eller familiesammenføring.
»Blot fordi de demokratiske traditioner er ringe i et land, betyder det ikke, at den enkelte borger ikke kan tilslutte sig demokratiet. Det er ikke et land, men et menneske, der søger ophold,« siger han.
