22 procent af vælgerne ville sætte deres kryds ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg i morgen. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon, skriver tv2.dk.

Det er fjerde Megafon-måling i træk, hvor Socialdemokraterne må nøjes med at være tredje største parti.

Socialdemokraterne står i målingen til 20,9 procent af stemmerne. Det er anden måling i træk med fremgang for regeringspartiet, og første gang siden januar, at partiet står til mere end hver femte stemme.

Blå blok øger samlet set sin føring til 57,5 procent af stemmerne. Kun 42,5 procent siger, at de ville stemme på de partier, der peger på Thorning som statsminister.

TV2s politiske redaktør Anders Langballe mener, at det er værd at bemærke, at målingen kommer efter en uge med Socialdemokraternes bevidste offensiv mod DF - der anklagede partiet for at slynge om sig med løfter til hundredevis af milliarder - sådan set lykkedes ret godt. Den satte dagsorden, og man diskuterede Thulesen Dahls økonomiske ansvarlighed. Men det kan ikke aflæses i målingen, snarere tværtimod. Og det må være enormt frustrerende for S, siger Anders Langballe.

Venstre går et procentpoint frem i forhold til måneden før, men ligger stadig under resultatet fra valget i 2011.