Det er en ‘ommer’. Sådan lyder dommen over den plan, som miljøminister Eva Kjer Hansen (V), med stærk inspiration fra en magtfuld landbrugslobby, har lavet for tusindvis af kilometer åer og vandløb i Danmark.
Ikke nok med Eva Kjærs plan i stort omfang er kopieret fra den omstridte organisation Bæredygtigt Landbrug og skader dyrelivet, så kritiseres den også for slet ikke at løse landbrugets problemer med oversvømmede marker, vurderer chefer i to kommuner.
Som BT i går kunne fortælle, er Eva Kjer Hansen på vej med nye retningslinjer for kommunernes vedligeholdelse af vandløb rundt om i landet. Baggrunden er, at landbruget ikke mener, at kommunerne fjerner tilstrækkelig plantevækst – det som fagfolk kalder grøde, når de i dag vedligeholder vandløbene – og dermed forhindres vandet i at løbe væk fra deres marker. Et problem, der især er blevet synligt med tiltagende regn.
Planen kritiseres af eksperter for at true 30 års genopretning af dyre- og plantelivet ved de danske åer, fordi det netop er i grøden, at smådyr og fisk finder føde og gemmesteder.
Nu kritiserer kommunerne, der har ansvaret for at vedligeholde vandløbene og er dem, der skal føre planen ud i livet, den også for ikke at kunne forhindre oversvømmelser.
Løser ikke problemet
»Det vil simpelthen ikke løse problemet, at vi grødeskærer lidt mere. Det vil i bedste fald gøre det en lille smule bedre nogle steder, men det løser ikke problemet med, at der generelt kommer mere vand ned og vandet står højere,« siger Jørn Pedersen, der er Venstre-borgmester i Kolding og formand for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening.
Bjarne Svendsen, natur- og miljøchef i Køge Kommune og medlem af Kommunalteknisk Chefforenings faggruppe for natur og overfladevand, er ligeledes enig.
»Det, mange glemmer, er, at kommunerne faktisk allerede nu grødeskærer. Men grøde er ligesom en græsplæne. Den kan vokse tilbage efter bare to til tre uger, og så er man stort set lige vidt.«
»Om vinteren er grøden stort set visnet, så hvis man tror, man kan afhjælpe noget ved at grødeskære om vinteren, kan jeg kun sige, at det næsten svarer lidt til at sneplove om sommeren. Du får ikke noget ud af det. Om sommeren kan man selvfølgelig grødeskære, men da er det ofte så tørt, og så udgør grøden ikke noget stort problem.«
Som BT i går kunne dokumentere, var det interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, som havde skrevet store dele af oplægget, det såkaldte kommissorium, til en arbejdsgruppe, som ministeren har bedt komme med en plan for, hvordan de danske åer i endnu højere grad skal kunne lede vandet væk fra landmændenes forsumpede marker.
Skal sikre effektiv vandafladning
Af ministeriets kommissorium fremgår det bl.a., at der ’skal udarbejdes en vejledning om grødeskæring, hvor formålet er at sikre en effektiv og velfungerende afvanding – dog under hensyntagen til vandløbenes miljøtilstand.’
Bjarne Svendsen undrer sig over, hvad der kan komme af nyt på området. Som han forklarer, ligger der allerede en vejledning om grødeskæring, og der er lavet flere videnskabelige udredninger.
»Grøden i vandløbene er grundlaget for alt livet. Det er her, fiskene og smådyrene gemmer sig. Så hvis du fjerner al grøden, bliver åen til en ørken. Derfor har man lavet en løsning, hvor vi ikke fjerner al grøden, men lader en strømrende blive tilbage i midten. Den slår kommunerne normalt to eller tre gange om året,« siger han og fortsætter:
»Det eneste, jeg kan se, er, at vi dropper alle hensyn til miljøet og laver en glatbarbering af vandløbene, eller også fastholder vi miljøet og nøjes med at lave en eller to ekstra grødeskæringer om året. Men det giver ingen garanti for landmændenes marker,« siger Bjarne Svendsen.
I en skriftlige kommentar til BT, skriver Eva Kjer Hansen:
»Det er netop for at få lavet en vejledning, der sikrer en velfungerende afvanding under hensyn til vandløbenes miljøtilstand, at jeg har bedt eksperter fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet om at få opdateret det faglige grundlag.«
Ministeren fremhæver også, at kommunerne i den nye vejledning stadig skal tage hensyn til de miljømål, der henvises til i vandløbssloven, og som er opstillet i vandplanerne.
