Fronterne er trukket op i skyttegravskrigen mellem Forsvarsministeriet og Forsvaret, som er en styrelse under ministeriet.
Tidligere onsdag kunne TV 2 fortælle, at Forsvarsministeret – ifølge Forsvaret – fik besked om de fejl, der var på fregatten, og som betød, at man havde problemer med at skyde droner fra den islamistiske Houiti-bevægelse ned under en inspektion i det Røde Hav i marts måned.
På chefniveau blev der endda aftalt et møde om sagen, hvor Forsvarsministeriet skulle orienteres, fremgår det af redegørelsen.
»Jeg er forvirret. Nu kan vi konstatere, at Forsvarsministeret var orienteret, og så peger pilen jo i retning af ministeriet. Men så sent som tirsdag sagde Troels Lund Poulsen, at han ikke kendte noget til sagen, så det er ikke røget helt til tops,« siger Kasper Junge Wester, der er journalist og forsvarsekspert på mediet Olfi.dk.
Det var den 9. marts 2024, at Forsvarsministeriet udsendte en pressemeddelelse om, at den danske fregat Iver Huitfeldt var blevet angrebet af droner fra den Iran-støttede Houti-bevægelse, og at dronerne blev skudt ned.
Men tirsdag kunne forsvarsmediet Olfi afsløre, at de luftforsvarsmissiler, der skulle forsvare de mere end 100 søfolk ombord på skibet, ikke virkede.
I stedet måtte besætningen bruge kanonerne på dækket til at ramme de fjendtlige droner. Men en stor del af ammunitionen fra kanonerne virkede heller ikke. Halvdelen af de 76 millimeter granater, der blev brugt, sprang i luften umiddelbart efter, at de var affyret, kunne Olfi berette.
Oplysningerne fremgår af et dokument med titlen 'Nato Restricted', der er sendt til en række militære myndigheder i Danmark herunder Søværnskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt skibsledelserne på Søværnets øvrige fire fregatter og en amerikansk militærchef.
Afsenderen er skibschefen for Iver Huitfeldt, Sune Lund.
Ifølge Olfi beretter han om, hvordan skibets kontrolsystem, C-Flex ikke virkede, og den radar, der skulle lokalisere de fjendtlige mål og vise retningen for missilerne, virkede heller ikke.
Prompte krævede Troels Lund Poulsen tirsdag en redegørelse fra forsvarschef Flemming Lentfer, fordi han ikke havde hørt om fregattens problemer med at forsvare sig.
Den har han allerede modtaget, og med konklusionerne refereret af TV 2, er der lagt op til yderligere konfrontation mellem ministeriet og Forsvarskommandoen, der i forvejen var på kollisionskurs.
Det sås senest i forbindelse med et storstilet oplæg fra Forsvaret til et forsvarsforlig, som blev lækket til TV 2 i december 2023.
Af de lækkede dokumenter fremgik det, at forsvarschefen ønskede at tilgodese Flyvevåbnet med blandt andet syv milliarder kroner til overvågningsfly af typen P8 fra amerikanske Boeing. Nederst på forsvarschef Flemming Lentfers liste stod etableringen af en ny Nato-brigade.
Da regeringen i marts 2024 endelig fremlagde sit bud på, hvordan det trecifrede milliardbeløb skulle bruges, stod etableringen af en ny brigade på 6.000 mand øverst på Troels Lund Poulsens liste.
»Forligsudspillet fra forsvarschefen blev hældt ned ad brættet af Troels Lund Poulsen. Så der er stor forskel på, hvad man vil i Forsvaret, og hvad der er ønsket på Christiansborg,« siger Kasper Junge Wester.
Nu er der så sagen om våbensvigtet.
»Det er alvorligt, for selvom der har været sager om fejl og mangler, så er fortællingen også, at tingene virker, når vi sender soldater ud. Det må vi så konstatere ikke har været tilfældet, og så krakelerer den fortælling,« fortæller Kasper Jung Wester fra Olfi.
Ifølge TV 2, der har set dele af redgørelsen, var fregattens våbensystemer gennemtestet inden afrejsen.
»Men noget er gået galt, så det er mildest talt svært at blive klog på, hvad der er op og ned i sagen, siger Kasper Junge Wester.
