Sagen om store fratrædelser til to kommunaldirektører i Sorø Kommune lander nu på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord.
Det er Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Nick Zimmermann, der nu kræver handling fra ministerens side.
Der skal lukkes ned for de lukrative fratrædelsesordninger, mener han.
»Vi vil gå til ministeren og bede hende om at få indkaldt Kommunernes Landsforening og de relevante ordførere, for det her skal stoppes. Så må vi se, om det skal være med lovhammeren. Der skal i hvert fald ikke ruttes med danskernes penge på den her måde,« siger arbejdsmarkedsordfører Nick Zimmermann og fortsætter:
»De sager med djøf'ere, der ikke kan bestride deres arbejde og får millionfratrædelser, er i mine øjne udtryk for pamperi.«
B.T. kunne søndag fortælle, at tidligere stabs- og økonomidirektør i Sorø Kommune, Helle Wagner Gehlert, netop har fået to millioner kroner i fratrædelse efter blot ni måneders arbejde i kommunen.
I 2022 fik tidligere vicekommunaldirektør i Sorø kommune Andreas Jegstrup 1,8 mio. kroner efter kun otte måneders arbejde for kommunen.
»Problemet er, at man i kommunerne har indført en ledelsesfilosofi, hvor kommunale chefer tilbydes samme vilkår som i det private erhvervsliv. Man bilder sig selv ind, at man er så betydningsfuld, at man skal have de her særligt begunstigede vilkår,« siger Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker og forskningsansvarlig på professionshøjskolen UCN og fortsætter:
»Der er dog en stor forskel i forhold til det private. De kommunale chefer lønnes af skattekroner, ligesom det helt naturligt vækker forargelse hos almindelige lønmodtagere, som ikke er i nærheden af at kunne få tilsvarende vilkår. Udover en høj løn for arbejdet giver chefstillingerne også stor magt og indflydelse. De har privilegier nok i forvejen, og derfor giver det mening at se på, om standardkontrakterne er hensigtsmæssige.«
Det er dog lettere sagt end gjort at få bugt med de gyldne håndtryk.
Ifølge de rammeaftaler, der indgås, er de kommunale direktører i udgangspunktet omfattet af funktionærlovens bestemmelser.
Det betyder, at en fyring efter det første halve år giver én måneds løn, dernæst giver en ansættelse på mellem 6 måneder og tre år tre måneders løn, og sådan fortsætter trappen til seks måneders løn efter ni års ansættelse.
Men kommunaldirektørerne er i standardkontrakterne, der er forhandlet mellem KL og fagforbundet Djøf, også sikret et års løn fra første arbejdsdag udover funktionærlovens bestemmelser, hvis de bliver fyret.
»Det ville være oplagt at indføre en trappemodel, så man ikke får et års løn fra dag ét. Men der er mangel på gode kommunaldirektører, og derfor er der risiko for, at de bedste vil sige nej til stillingen, hvis der er forbehold ift. fratrædelse,« siger Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsekspert og professor emeritus fra Aalborg Universitet.
Han mener dog, at det bliver svært at få kommunerne til at gøre fælles front mod fratrædelserne:
»Så længe, der er konkurrence om de bedste direktører mellem kommunerne, bliver det svært. Det vil også begrænse kommunernes ansættelsesretlige frihed. Så lever de hellere med det tab af anseelse, der ligger i, at sagerne kommer frem,« siger Flemming Ibsen.
Ifølge Flemming Ibsen er der kun et værktøj, der vil virke:
»At man lovgiver omkring det. Men det vil være et kontroversielt skridt i forhold til den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der regulerer løn- og arbedsmarkedsvilkår,« siger han.
Dansk Folkepartis Nick Zimmermann holder fast i, at der skal gøres noget.
»Det er urimeligt over for borgerne. Tænk på, hvordan sosu’erne må knokle for så at skulle tigge og bede for at få en lille lønforhøjelse. Det er grundlæggende uretfærdigt,« siger han.
Men er det ikke bare det, det koster at få de bedst kvalificerede, hvis man skal kunne konkurrere med det private erhvervsliv?
»De er jo ikke de rette til jobbet, når de bliver fyret efter så kort tid. Det har sagerne i B.T. vist,« siger Nick Zimmermann.
