NATO vil bede alle medlemslande bidrage med mere mandskab og flere penge på ugens topmøde. Men det bliver svært at få bred opbakning, også selvom Rusland rasler med sablen i det østlige Ukraine, vurderer ekspert.
NATO: Russernes aggressive fremfærd i Ukraine har forandret verden, og den situation er NATO nødt til at være forberedt på. Derfor må forsvarsalliancens medlemmer forberede sig på, at de skal bruge flere penge på materiel og stille med flere mænd til NATOs beredskab.
Sådan lyder det fra NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen forud for torsdagens topmøde, hvor han vil præsentere de 28 lande, der er medlem af forsvarsalliancen, for en ny handlingsplan, der skal være et modsvar på Ruslands fremfærd i Ukraine.
Men NATO-chefen får svært ved at overbevise samtlige deltagere om, at de skal bidrage mere, vurderer Peter Kim Laustsen, der er fungerende leder af Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.
»Jeg tror ikke, at det er realistisk, at alle lande kommer til at levere to procent af deres bruttonationalprodukt til forsvaret eller militæret. Jeg tror, at det er realistisk, at de lande, der føler sig mest truet af Rusland, og som derfor har brug for NATOs opbakning, vil gå efter at opfylde det mål, så snart de kan. Det er Baltikum, men det kan også være Polen og måske andre dele af det sydøstlige Europa. Det er ikke sikkert, at de andre lande har lyst til at gøre det, for det er en anden økonomisk prioritering, end regeringerne reelt ønsker,« forklarer han med henvisning til en aftale fra 2006, hvor NATO-landene blev enige om at spendere to procent af deres BNP på forsvar. En aftale, som langt fra alle lande overholder.
Peter Kim Laustsen peger samtidig på, at der er flere medlemmer af forsvarsalliancen, der opfordrer til en mindre hård fremfærd over for Rusland.
»Der er en klar splittelse mellem NATOs medlemslande. Der er dem, der mener, at man skal gå tilbage til de gode gamle opgaver, hvor det var kollektivt forsvar, man holdt på, og så dem, der mener, at man skal have en mere imødekommende tilgang over for Rusland. Ikke sådan, at man skal acceptere Ruslands fremfærd i Ukraine, men at man skal lade være med at sætte hårdt mod hårdt. Så der bliver en skarp politisk diskussion om, hvad er det, vi vil, og hvor eskalerende vi vil være over for Rusland,« siger han.
Anders Fogh Rasmussen gjorde det mandag klart, at samtlige NATO-lande vil blive bedt om at deltage med tropper eller materiel. Han lægger desuden op til, at NATO skal etablere et beredskab i form af en spydspids bestående af flere tusind soldater, der skal kunne rykke ud til et brændpunkt med få dages varsel.
Lykkes det, vil det ganske givet vække vrede i Rusland, forklarer Peter Kim Laustsen.
»Rusland har den opfattelse, at NATO er en aggressiv organisation, som alene arbejder på at udbrede sit herredømme på bekostning af Rusland. Så det er klart, at enhver form for opstilling af styrker eller enhver politik, der kan synes rettet mod Rusland, vil blive mødt afstandstagen og sandsynligvis komme med en udmelding om, at det her, det er ikke med til at sikre freden i Europa,« fortæller han.
