Anbragte unge skal have de bedste forudsætninger for at kunne klare overgangen til voksenlivet, mener Enhedslisten, der støtter SF i, at anbragte børn skal have ret til et såkaldt efterværn, når de fylder 18.
Enhedslisten står i forreste række for at hjælpe SF med at få deres forslag igennem om, anbragte børn skal have ret til et såkaldt efterværn, når de bliver voksne og skal flytte fra deres anbringelsessteder.
Ifølge socialordfører Pernille Skipper (EL) har Enhedslisten længe ønsket sig en tilsvarende ordning, og det kræver handling fra Christiansborg, da kommunerne er under stramme økonomiske tøjler. I dag modtager kun omkring hvert femte unge efterværn, og det er kommunerne, der vurderer, hvem af de unge, der har brug for ekstra hjælp til at få en bolig, begynde en uddannelse eller komme i arbejde.
»Jeg godt kan forstå, at kommunerne opfører sig som de gør, fordi de er i en økonomisk spændetrøje, hvor de er for bange for at bruge for mange penge, da de risikerer meget hårde sanktioner fra staten,« siger Pernille Skipper og fortsætter:
»Folketingets politikere har helt bestemt et ansvar for den økonomiske ramme, ligesom der ligger et ansvar hos os for den sociallovgivning, der gør, at de unge ikke har retten til et efterværn, men kun er heldige at få det tilbudt.«
SF foreslår i Kristeligt Dagblad lørdag, at der skal gives efterværn til og med det 19. leveår, og at det skal sættes tidligere i værk end nu, hvor man først begynder et halvt år, før den unge fylder 18 år.
SF vil i 2015 afsætte 200 millioner kroner til projektet, og foruden at hjælpe de unge, vil det også være en god økonomisk investering fra staten, mener Pernille Skipper.
»Forebyggende arbejde, herunder efterværn, kan spare os for rigtig mange fremtidige udgifter, hvis vi får ordentligt fat i de unge mennesker, der har været anbragt og som har en risiko for at ende i en social deroute,« siger hun.
