Både folketingspolitikere og kommuner ser positivt på Røde Kors’ forslag om at matche flygtninge med kommuner ud fra flygtningenes faglige kompetencer og kommunernes mangel på arbejdskraft.

Familier eller enlige, syrere eller somaliere - og nu landmænd eller ingeniører.

Når flygtninge har fået asyl, bliver de fordelt rundt i landets kommuner, og nu foreslår Røde Kors, at der i højere grad tages hensyn til flygtningenes faglige baggrund, når de fordeles.

Hidtil har kommunerne hovedsageligt ytret ønske om flygtninge med en særlig nationalitet, alder eller familiestatus, men forslaget om i højere grad at se på deres faglige kompetencer møder opbakning i landets kommuner.

»Jeg er grundlæggende helt enig med Røde Kors i, at det kunne være godt, hvis vi kunne fordele flygtninge efter deres kompetencer, så det matcher kommunernes behov,« siger formand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm (V) i en skriftlig kommentar.

Der er kommet fokus på fordelingen af flygtninge, efter Læsø Kommune meldte sig klar til at tage imod 20 ekstra flygtninge, hvis øen kunne få lovning på, at der udelukkende kom børnefamilier. Til det svarede Udlændingestyrelsen imidlertid, at den ikke kan give garantier.

En række andre ø-kommuner oplever dog, at Udlændingestyrelsen i høj grad efterkommer deres ønsker vedrørende flygtninge, og de er også positive over for i højere grad at se på flygtningenes kompetencer. Der er dog mange ting at tage hensyn til, når flygtninge fordeles, påpeger borgmestrene.

Samsø Kommune har eksempelvis fået opfyldt ønsket om at få ens grupper, fortæller borgmester Marcel Meijer (S).

»Vi ønsker homogene grupper, for hvis vi får flygtninge fra fem forskellige lande, der er fem forskellige steder i deres liv, bliver det svært for os. Sidste år fik vi unge mænd fra Syrien. Når vi har én gruppe kan vi lave ét tilbud til dem. Det er den måde, vi gerne vil fortsætte på,« siger han.

På Langeland ønsker man flygtninge fra flygtningecenteret på øen, mens Fanø ligesom Læsø ønsker børnefamilier.

»Vi har oplevet, at enlige ikke falder så godt til. De senere år har vi fået flygtningefamilier typisk fra Myanmar,« siger Fanøs borgmester, Erik Nørreby (V), der bakker op om øget fokus på flygtningenes faglige formåen.

»Man må klare fordelingen, så godt man kan, i forhold til alle parametrene. Men det her med kompetencer skal veje tungt. Med hensyn til integrationen tror jeg, det er noget af det allervigtigste,« siger han.

Fra Sønderborg Kommune, der i år skal modtage omkring tre gange så mange flygtninge som tidligere, lyder samme vurdering.

»Med det store antal flygtninge, vi nu skal integrere, er det vigtigt at se på, om der er andre ting, som kan lette integrationen. Jeg synes, det her skal vægte meget tungt,« siger borgmester Erik Lauritzen (S).

Fra begge sider af folketingssalen er der også en positiv holdning til forslaget. Liberal Alliance, SF, Enhedslisten og Radikale bakker alle op.

»Indtil nu har vi ikke været gode nok til at bruge det, flygtningene kommer med. Vi skal blive langt bedre til at kigge på, hvad det egentlig er for uddannelser og job, de har med i bagagen,« siger de Radikales integrationsordfører, Lotte Rod (R).

En fordeling på baggrund af flygtningenes kompetencer kræver dog, at Udlændingestyrelsen får viden om kompetencerne, og det er der politisk fokus på.

Regeringen foreslår i sit integrationsudspil, at en flygtnings kompetence udredes i løbet af de første to-tre uger i Danmark.