De vellønnede får mest ud af den skattereform, som regeringen har lavet sammen med Venstre og de Konservative, men de gør klogt i ikke at bruge pengene på forhånd. For de kommer til at betale i finansloven, lover Enhedslisten, der skal bære regeringens finanslov igennem.

- Der vil komme en stribe forslag fra os om, at når de højtlønnede får her, så kommer de til at betale i finansloven, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen.

Normalt handler finansloven om det kommende års statsbudget, men Enhedslisten vil inddrage skattesystemet for at kompensere for regeringens skattereform. Frank Aaen nævner formueafgiften som et håndtag, partiet vil dreje på i finansloven, for at skabe social balance.


TROR DU, DET VIL LYKKEDES ENHEDSLISTEN AT INDDRAGE SKATTESYSTEMET I FINANSLOVEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN. 
 

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Der skal rettes op, konkluderer Frank Aaen.

Regeringen har døbt sin skattereform "rugbrødsreformen", men der er i så fald tale om rugbrød af den dyre, økologiske slags med kerner. De mest vellønnede ti procent af befolkningen, som tjener 363.000 kr. eller mere om året, får i gennemsnit 5400 kr. ekstra om året som følge af reformen. Den gennemsnitlige dansker får 1960 kr. Også relativt - i procent af rådighedsbeløbet - får vellønnede mere ud af reformen end lavtlønnede. Her er det gruppen, der tjener mellem 302.000 kr. og 363.000 kr. om året, der får den største fremgang.

- Det viser jo, at hele retorikken om, at den her reform er for de hårdtarbejdende, ikke passer. Jo mere du tjener, jo større gevinst får du, siger Frank Aaen.

SFs skatteordfører, Jonas Dahl, mener, at det er mere interessant at se på indkomsten i restlevetiden end på den konkrete indkomst her og nu, fordi mange har en lav indkomst i en kortere periode i forbindelse med studier eller arbejdsløshed. Samtidig fremhæver han, at skatten på den sidst tjente krone reelt vokser for de mest vellønnede, fordi de mister børnepenge.

- Det interessante er, at marginalskatten for de allerrigeste vokser med det her, siger Jonas Dahl, der kalder det en god ting, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

Viser det her ikke bare, at når man laver en skattereform, så går lettelserne til dem, der betaler skat?

- Det er da klart, at jo flere milliarder du tjener, så vokser dit rådighedsbeløb, men hvis du ser relativt på det, så går pengene i høj grad til lav- og mellemindkomstgrupperne, siger Jonas Dahl.

Tror du, at det vil lykkedes Enhedslisten at inddrage skattesystemet i finansloven?

Deltag i debatten herunder.