Det er slut med at være et midtsøgende parti, siger Søren Pape Poulsen, der vil trække de Konservative mod højre. Et nødvendigt, men farligt træk, siger kommentator.
Det var med store smil og forsonende miner, at de daværende partiledere Lars Barfoed (K) og Margrethe Vestager (R) under valgkampen i august 2011 vekslede håndtryk.
Nu skulle der arbejdes på tværs, lød det samstemmende fra de to partiledere, og ifølge iagttagere varslede aftalen et historisk opbrud med den uforsonlige blokpolitik under Fogh-æraen.
Lignende scener bør man nok ikke forvente vil udspille sig under den kommende valgkamp, hvor Søren Pape Poulsen (K) og Morten Østergaard (R) næppe kommer til at trykke hænder. Pape bebuder i stedet i lørdagens Berlingske, at partiet skal væk fra midten, ud mod højre
»Det er et opgør med at se de Konservative som det her bredt favnende centrum-højre parti, som vi var under Schlüter. Det var en storhedstid for partiet, og det præger stadig en del konservatives selvforståelse,« forklarer han
Meldingen tolkes ikke mindst som et opgør med den klassiske Frederiksberg-konservatisme. En ikke ubetydelig udgave af ideologien, som store partimænd som Aksel Møller og i nyere tid Per Stig Møller (K) har været repræsentanter for.
Nikolaj Bøgh (K), medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og forfatter til flere bøger om de Konservative, forklarer, at Frederiksberg-konservatismen har skilt sig ud med sin anstændige, intellektuelle og socialt engagerede dimensioner.
»De Konservative på Frederiksberg har altid stået for en mere midtersøgende og socialkonservativ linje, hvor der skal være plads til alle, og dem, der ikke kan klare sig selv, de skal have en hjælpende hånd,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
Og det er netop den pragmatiske og midtersøgende linje, som Søren Pape Poulsen vil væk fra, vurderer Thomas Larsen, politisk kommentator hos Berlingske.
Han anerkender behovet for at skabe kant, som partiet har gjort det sine omdiskuterede »Stop«-kampagne, men minder samtidig om, at det ikke er nogen gnidningsfri øvelse at appellere til nye vælgere.
»I bestræbelserne på at få nye vælgere risikerer man at smide de gamle over bord. Når man ligger omkring de fire procent, er man sårbar i forhold til den trafik, og man har ikke råd til, at de gamle vælgere forsvinder hurtigere, end de nye kommer til,« siger Thomas Larsen
Men derfor kan være god ræson i at gøre op med Frederiksberg-konservatismen, vurderer han.
»Der er den sandhed, at de Frederiksberg-konservative har fyldt for meget og haft for stor indflydelse, og at de har været med til at forhindre, at partiet har kunnet have en stærk folkelig appel i andre dele af landet. På den måde er det et interessant opgør,« siger Thomas Larsen, der kalder »tid« for den største udfordring for Søren Pape Poulsen med henvisning til, at et valg er lige om hjørnet.
To af samarbejdspartierne i blå blok, Venstre og Dansk Folkeparti, byder højredrejningen velkommen. Politisk ordfører hos Venstre, Inger Støjberg (V), kalder skridtet mod højre for »naturlig« i en valgkamp, mens gruppeformand hos Dansk Folkeparti, Peter Skaarup (DF), hæfter sig ved, at de Konservative er rykket tættere på hans eget parti.
»Hvis de Konservative vil nærme sig Dansk Folkeparti i værdipolitikken, er det positivt,« siger han.
