Der kommer tidligst torsdag nye russiske selskaber og personer på EUs sanktionsliste. Beslutningerne på tirsdagens møde mellem EUs udenrigsministre ser ud til at blive forsigtige.
EU: Landene i EU går fortsat forsigtigt frem over for Rusland - også for forsigtigt, hvis man spørger lande som Storbritannien, Litauen og Sverige, der forud for tirsdagens møde mellem EUs udenrigsministre havde opfordret kollegerne til en langt hårdere sanktionslinje over for Rusland. Det skriver Berlingske.
Tidligst torsdag kommer der nye navne på EUs sanktionsliste, fortæller diplomater til Reuters, og de oplysninger bekræftes af Berlingskes kilder.
Det er dermed fortsat et åbent spørgsmål, hvor mange personer i den russiske præsident Putins inderkreds, EU vil gå efter, og om der kommer store russiske selskaber på listen, som tilfældet er det med amerikanernes sanktioner, der blev udvidet i sidste uge.
Samtidig har den våbenembargo mod Rusland, som blandt andre briterne har opfordret til, fortsat lange udsigter. En sådan vil ikke kunne besluttes uden et nyt møde mellem EUs stats- og regeringschefer, og at dømme efter hårde beskyldninger mod hinanden fra Storbritannien og Frankrigs side er de to lande fortsat langt fra hinanden i det spørgsmål.
Det er Frankrigs salg af to krigsskibe til Rusland, der har bragt de britiske og franske sind i kog. Det første af skibene vil ifølge den franske præsident, Francois Hollande, blive leveret til oktober, mens leveringen af det andet afhænger af Ruslands opførsel. Den britiske premierminister David Cameron har kaldt det utænkeligt, at briterne vil gå videre med et sådant salg i den givne situation, mens franskmændene har svaret igen med at kalde briterne for nogle »hyklere«, fordi Londons finanscentrum er hjemsted for en lang række russiske rigmænds milliarder.
Selv om en decideret våbenembargo ikke ser ud til at være i kortene, vil målrettede sanktioner mod den russiske forsvarssektor ifølge Reuters være på listen af mulige nye EU-sanktioner.
Den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, sagde ved indgangen til mødet i morges, at en våbenembargo var blandt de tiltag, han ville have diskuteret, mens den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, valgte at kommentere behovet for en våbenhvile i Gaza i stedet for at tale om sanktioner over for Rusland.
Den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, understregede behovet for at fortsætte bestræbelserne på en diplomatisk løsning. Men han sagde også, at den seneste udvikling havde vist, at der også var behov for strengere tiltag, der kan øge presset på præsident Putin. Han ville dog ikke præcisere, hvilke sanktioner tyskerne vil gå med til.
Steinmeier lagde også vægt på, at Rusland mandag aften havde bakket op om den resolution i FNs Sikkerhedsråd, der fordømmer nedskydningen af MH17, kræver fuld adgang til katastrofestedet og en international undersøgelse.
»Det bliver ikke et nemt udenrigsministermøde, men jeg håber, at det ender med de rigtige beslutninger,« afsluttede Steinmeier.
Den hollandske udenrigsminister, Frans Timmermans, der mistede 193 landsmænd i nedskydningen af MH17, understregede vigtigheden af, at EU står sammen om en klar linje over for Rusland.
