EU-Kommissionen sår tvivl om afgørende elementer i regeringens landbrugspakke, der tidligere i år skabte regeringskrise. Pakken kan skade sårbar natur, skriver kommissionen. Venstre og landbruget nedtoner kritikken.
Efter måneders intens debat om regeringens landbrugspakke melder EU-Kommissionen sig blandt skeptikerne.
Landbrugspakken, der tillader landmænd at udlede mere kvælstof i naturen, har »øget risikoen for kvælstofforurening i allerede svært forurenede vandområder«. Landbrugspakken lægger desuden yderligere pres på i forvejen udsatte økosystemer langs kyster og på græsenge. Og regeringen har ikke tilstrækkeligt overblik over, om landbrugspakken vil skade eksempelvis grundvandet.
Det vurderer EU-Kommissionen i en såkaldt pilotskrivelse til den danske regering. Advarslen er sendt fra EU-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø, som vurderer, at regeringens landbrugspakke risikerer at overtræde EUs habitat-, nitrat- og vandrammedirektiv.
En pilotskrivelse er et forstadie til, hvad der senere kan udvikle sig til en formel sag mod Danmark for EU-traktabrud. I yderste konsekvens kan det betyde bøder i millionklassen og markant nedsat EU-støtte til Danmark.
Juraprofessor bekymret
Helle Tegner Anker, juraprofessor ved Københavns Universitet, har læst pilotskrivelsen og konstaterer, at EU-kommissionen »i hvert fald er bekymret«.
»Men jeg er ikke overrasket. For der er nogle ting i landbrugspakken, som er problematiske i forhold til EU-direktiverne. Især at man tillader mere tilførsel af gødning, mens de initiativer, som skal modvirke en eventuel merudledning, først vil gælde nogle år senere,« siger Helle Tegner Anker.
Regeringen har nu ti uger til at svare på pilotskrivelsen. I en mail til Berlingske forklarer en talsperson for EU-Kommissionen, at man med pilotskrivelsen »håber at få afklaret de underliggende problemer med det pågældende medlemsland gennem en struktureret dialog, så vi kan undgå en formel sag om traktatbrud«.
Kommissionen vil analysere svarene fra den danske regering og »derefter beslutte, om der skal tages yderligere skridt«, står der i mailen.
Landbrugspakken blev indgået mellem blå bloks fire partier i december 2015 og blev i år stemt igennem i Folketinget. Flere førende forskere påpegede i Berlingske, at især regeringens beregninger af den såkaldte baseline-effekt, der omhandler ydre faktorer som nye spildevandsanlæg og mere økologi, var for optimistiske, da tallene indeholdt skjulte effekter fra tidligere år.
Kritikken af regnemetoden førte til, at daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) måtte forlade sin post.
I pilotskrivelsen rejser EU-Kommissionen også tvivl om betydningen af baselineeffekten, der »ikke giver den nødvendige sikkerhed for, at vandkvaliteten kan sikres især på kort sigt«.
Desuden er kommissionen stærkt skeptisk over for landbrugspakkens frivillige virkemidler. Eksempelvis forudsættes en del af de miljøvenlige effekter at komme fra minivådområder, som landmænd frivilligt anlægger, men »dette kan ikke sikre, at udfordringerne for vandkvaliteten er håndteret tilstrækkeligt«, skriver kommissionen.
Skarpt og usædvanligt klart
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, mener, at udtalelserne i pilotskrivelsen er »usædvanligt klare« og »skarpere, end de henvendelser, der normalt kommer fra EU om miljøspørgsmål«.
»Jeg ville være ret bekymret, hvis jeg var minister, og tage henvendelsen meget alvorligt. Partierne bag pakken må nu overveje, om der er grund til at genåbne den,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Ifølge Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten viser pilotskrivelsen, at Danmark er tvunget til markante indgreb for ikke at komme i konflikt med EUs direktiver.
»EU-Kommissionen siger klart, at landbrugspakken er ulovlig,« siger hun.
Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V) afviser foreløbigt at udtale sig om brevet med henvisning til, at det kan blive en del af en »formel juridisk tvist mellem kommissionen og den danske regering«. Men både i Venstre og i landbruget tager man kritikken med sindsro.
»Vi skal jo være klar på, at der foreløbigt ikke er rejst en sag. Det er på det helt indledende stadie. Jeg tror, man skal lade være med at gå ud og overdramatisere den situation,« siger miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen (V), som bliver bakket op af landbruget:
»Efter al den polemik, der har været om landbrugs- og fødevarepakken, er det naturligt, at EU-kommissionen har nogle uddybende spørgsmål,« siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i organisationen Landbrug & Fødevarer.
Han tror, at kommissionen kan blive overbevist om, at landbrugspakken ikke er skadelig.
»Vi har jo tasken fuld af gode argumenter i forhold til, at påvirkningen af landbrugspakken ude i det marine miljø bliver lille. Hvis den overhovedet kan måles,« siger han.
Embedsmand: En bunden opgave
Ifølge Berlingskes oplysninger har det været en udbredt opfattelse blandt flere af de embedsmænd, der arbejdede med landbrugspakken i efteråret 2015, at pakken risikerede at kollidere med EU-direktiverne. En anonym embedsmand har med henvisning til konkrete dele af landbrugspakken tidligere fortalt, at man i ministeriet fra begyndelsen vidste, at pakken var problematisk. Men som embedsmanden tilføjede:
»Alle undlod også at undersøge, om det var i strid med direktiverne. Det var fra start en bunden opgave at få virkeligheden til at passe til det politiske projekt.«
Ordførere fra Enhedslisten og Socialdemokraterne vil nu sparke ansvaret for kritikken fra Bruxelles helt op i toppen af regeringen. De peger bl.a. på, at Statsministeriet, som Berlingske har fortalt, i et notat allerede i efteråret 2015 blev advaret om, at udspillet til landbrugspakken risikerede at komme i konflikt med flere EU-direktiver.
»Lars Løkke Rasmussen bærer et meget stort ansvar for, at der nu ligger en bombe under dansk landbrug med denne henvendelse fra EU-kommissionen,« siger miljø- og fødevareordfører Simon Kollerup (S).
»Vi ved, at Løkke har været dybt involveret. Det gør sagen ekstra alvorlig, at man har vidst, at man gik langt ud over kanten – og alligevel er fortsat,« siger Maria Reumert Gjerding (El.).
Konservative: Vi skal holde direktiverne
De konservative var afgørende, da et flertal i Folketinget tidligere i år udtrykte mistillid til Eva Kjer Hansen for at medregne for store miljøeffekter i regnskabet bag landbrugspakken. Miljøordfører Mette Abildgaard mener, at pilotskrivelsen kaster lys over forløbet.
»Vi undrede os over, hvorfor der var behov for at få tallene til at se bedre ud, end de reelt var. Dengang tænkte vi, om det var på grund af EU, og det er klart, at sådan en præåbningsskrivelse får os til at tænke, at det var det nok,« siger Mette Abildgaard.
Danmark modtog i 2014 25 pilotskrivelser. Men ifølge Mette Abildgaard er der i dette tilfælde tale om »massiv kritik«.
Så regeringen har forsøgt at vildlede EU?
»Det vil jeg ikke kommentere så meget på. Vi mente dengang, at der var et problem, og det førte til ministerens afgang. Nu har vi en ny minister.«
Men den nye minister har sendt samme misvisende regnskab til EU?
»Nu kommer vi derud, hvor jeg ikke har flere kommentarer.«
Direkte adspurgt, om det er en præmis for de Konservative, at landbrugspakken overholder alle EU-direktiver, svarer Mette Abildgaard:
»Ja, vi mener, at vi skal holde EUs direktiver.«
