Trods fælles EU-regler giver behandlingen af asylansøgninger vidt forskellige resultater i EU-landene, fordi mange lande slet ikke følger de fælles regler. Og så længe det er tilfældet, kan et fælles europæiske asylsystem aldrig komme til at fungere.

BRUXELLES: Chancerne for at få asyl er meget forskellige fra land til land i EU. Det skyldes blandt andet forskellige procedurer og kriterier. Og det er et stort problem, hvis det nogensinde skal lykkes at skabe et velfungerende fælles europæisk asylsystem, som et stort flertal af EU-landene ser som et vigtigt element i håndteringen af flygtningekrisen. Det skriver Berlingske.

De seneste tal fra første halvår 2015 viser, at der reelt er tale om et asyllotteri. Andelen, der får asyl – den såkaldte anerkendelsesprocent – svinger enormt fra land til land, også for de samme nationaliteter som i udgangspunktet flygter fra det samme.

Eksempelvis fik kun 49 procent af de behandlede asylansøgninger fra syrere et positivt svar i Rumænien, mens det på EU-plan var 95 procent af asylansøgningerne fra syrere, der endte med asyl.

»Forskellene i anerkendelsesraterne er det helt grundlæggende problem. Hvis man vil undgå asylshopping, skal en asylansøger have den samme behandling i alle medlemsstater, og det kræver, at man har den samme procedure for behandling af asylansøgninger. EU-Kommissionen har med lovgivning forsøgt at harmonisere procedurerne på tværs af kontinentet, men de fleste lande lever ikke op til reglerne,« siger migrations­forsker Camino Mortera-Martinez fra tænke­tanken Centre for European Reform.

Danmark ligger ifølge den nye opgørelse fra Eurostat højt med en samlet anerkendelsesprocent på 86 i første halvår af 2015. Det vil sige, at 86 procent af de behandlede asylansøgninger er endt med et positivt svar i form af tildeling af flygtningestatus, subsidiær beskyttelse eller humanitær beskyttelse.

Når Danmark ligger så højt på den samlede anerkendelsesprocent, skyldes det først og fremmest, at Danmark har en meget høj andel af asylansøgere fra Syrien og Eritrea. Anerkendelsesprocenten for syrere og eritreere i Danmark var i årets første seks måneder henholdsvis 97 og 98, og de to grupper udgjorde 77 procent af alle behandlede asylansøgninger og 87 procent af alle positive svar.

Det er kun Bulgarien, der overgår Danmark med en samlet anerkendelsesprocent på 91 i første halvår. I Bulgarien er næsten alle asylansøgerne fra Syrien, og i Bulgarien får de – i modsætning til i nabolandet Rumænien – stort set asyl allesammen.

Helt anderledes ser anerkendelses­procenterne til gengæld ud i lande som Letland, Polen og Ungarn. Her var det i første halvår i snit kun 10 til 14 procent af samtlige ansøgninger, der endte med asyl. Kroatien runder feltet af ved at have givet nul personer asyl ud af 60 behandlede asylansøgninger.

Ifølge EU-Kommissionen skyldes de store forskelle, at landene ikke følger EU-lovgivningen på området.

»Vi har netop lavet EU-lovgivning for at stoppe »asyllotteriet« og sikre, at folk har de samme chancer for at få asyl på tværs af EU,« siger EU-Kommissionens talskvinde for migration, Natasha Bertaud, med reference til to direktiver om procedurerne for asyl­ansøgninger.

De direktiver skal sikre, at processerne for asylansøgere fører til de samme resultater i alle lande, men foreløbigt har 19 af de 25 lande, der er omfattet af den nye lovgivning, endnu ikke bekræftet over for EU-Kommissionen, at reglerne er indarbejdet i den nationale lovgivning. Derfor sendte EU-Kommissionen i sidste uge åbnings­skrivelser til landene, der hurtigst muligt skal få dem til at implementere reglerne.

»Kommissionen optrapper håndhævelsen med lancering af overtrædelsesprocedurer,« tilføjer Natasha Bertaud.

Yves Pascouau, der er leder af migrationsforskningen i tænketanken European Policy Centre, advarer dog om, at der venter en kæmpe opgave med at få landene til at leve op til de fælles regler, som de selv har været med til at vedtage.

»Hvis man vil have et fælles asylsystem, så er det ikke acceptabelt, at asylprocessen er et lotteri. I første omgang skal EUs asylstøttekontor (EASO) involveres mere for at øge koordineringen mellem de nationale myndigheder, så reglerne implementeres og fortolkes mere ens,« siger Yves Pascouau.

Han mener, at den bedste løsning på langt sigt er en fælles europæisk myndighed, der behandler alle asylansøgninger, men han vurderer, at det vil blive »ekstremt vanskeligt« at få medlemsstaterne med på.

Camino Mortera-Martinez tvivler også på, at landene retter ind.

»Jeg er ikke sikker på, at de retslige skridt fra Kommissionen vil ændre det. Et fælles asylsystem har aldrig fungeret, fordi medlems­staterne vil beholde kompetencen til at bestemme deres asylpolitik. Men det er lidt ligesom med euroen. Enten kommer der mere europæisk integration på området, eller også kollapser det hele,« siger hun.

Asylansøgere fra Eritrea er en af de grupper, der oplever store forskelle i behandlingen af deres asylansøgninger i forskellige lande.

Sidste år forsøgte de danske myndigheder med en ny, strammere dansk praksis over for flygtninge fra Eritrea på grundlag af en omstridt, dansk rapport. Men efter voldsom international kritik af rapporten, og efter at to centrale embedsmænd i Berlingske undsagde rapporten, blev stramningen taget af bordet. I dag tillægges rapporten ingen vægt i Udlændingestyrelsens behandling af eritreiske asylansøgninger, og så godt som samtlige eritreere får nu igen asyl i Danmark.

Helt præcist fik 1.740 ud af 1.770 eritreere et positivt svar på deres asylansøgninger i første halvår. Det giver en anerkendelsesprocent på 98. Det er også en stærkt medvirkende årsag til, at den samlede anerkendelsesprocent i Danmark i år er steget til 86 fra 68 i 2014. De mange udskudte sager fra eritreere sidste år er nemlig blevet behandlet i år med et positivt svar.

Men selv om rapportens konklusioner ikke anvendes i Danmark, har Danmark ikke trukket rapporten tilbage, og de britiske myndigheder er i år begyndt at bruge de danske konklusioner, til trods for at danske myndigheder sidste år erkendte, at der var så mange problemer med rapporten, at den ikke skulle anvendes i dansk asylbehandling. Og konsekvensen er tydelig.

I første halvår er det således kun 52 procent af de behandlede asylansøgninger fra eritreere i Storbritannien, der har fået et positivt svar, mens anerkendelsesprocenten for eritreere i 2014 lå på 86 procent i Storbritannien. Anerkendelsesprocenten for eritreere for hele EU plus Norge og Schweiz lå i første halvår på 87 procent til sammenligning.

Danmark og Storbritannien er på grund af retsforbehold og tilvalgsordning på retsområdet ikke omfattet af den europæiske lovgivning om procedurerne, men mønstret med store forskelle i anerkendelsesprocenterne ses mange steder. Således har 99 procent af irakiske asylansøgninger i Tyskland fået et positivt svar i første halvår, mens det var 82 procent af de behandlede irakiske asylansøgninger i Finland, der har fået et positivt svar. I Rumænien var det kun 24 procent af irakerne, der fik et ja.

EUs asylstøttekontor EASO påpeger i sin årsrapport for 2014, der viste en lignende spredning, at det ikke nødvendigvis kun er forskellige procedurer, der er årsag til forskellene. EASO nævner, at en stor andel af specifikke, etniske minoriteter som eksempelvis kurdere også kan påvirke statistikkerne, fordi deres asylchancer kan være anderledes end chancerne for andre asylansøgere med samme statsborgerskab.

Men ifølge forskerne og EU-Kommissionen er der ingen tvivl om, at de forskellige procedurer er den væsentligste årsag.

Vanskeliggør fordeling af asylansøgere

Asyllotteriet er ifølge Camino Mortera-Martinez også et problem for den fordeling af op mod 160.000 asylansøgere, der er ankommet til Grækenland eller Italien, som et flertal af EU-landene har gennemtrumfet trods indædt modstand fra Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

»Kvotesystemet er i mine øjne et skridt i den rigtige retning, hvis man vil have et fælles asylsystem til at fungere. Men det kommer ikke til at virke, så længe procedurerne ikke er ens. Man kan kun fordele asylansøgere, hvis man er sikker på, at asylansøgningen behandles ens i alle lande,« siger Camino Mortera-Martinez.

Den fordeling, som et flertal af EU-landene har besluttet, omfatter kun asyl­ansøgere med »et klart behov for international beskyttelse« fra landene med de højeste anerkendelsesprocenter på EU-niveau. Det vil sige Syrien, Eritrea og Irak. Ydermere skal særligt udsatte fordeles først, ligesom modtagelandene bliver involveret i processen for at sikre, at der kun bliver fordelt asylansøgere, som også vil få asyl i modtagelandet.

Det kan afhjælpe lidt af problematikken, men ikke i forhold til at få et system til at fungere på længere sigt, mener Camino Mortera-Martinez.