Lavere kontanthjælp vil medføre lavere løn. For mindstelønnen vil følge niveauet for kontanthjælp­ med ned, siger forskningschef. 3F og FOA mener, at Venstre har en skjult dagsorden.

Danmarks to største fagforbund, FOA og 3F, retter et skarpt angreb på Venstre for at have en skjult dagsorden om at presse de laveste lønninger ned, skriver Berlingske.

Flere undersøgelser viser nemlig, at mindsteløn og kontanthjælp vil følges ad. Sætter man kontanthjælpen ned eller et loft over, som skal øge incitamentet til at arbejde, vil lønnen efter en periode følge med ned, og flere vil kunne komme ind på arbejdsmarkedet til en lavere løn. Det viser analyser både fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og AE-Rådet.

Per Christensen, formand for 3F, siger om Venstres moderne kontanthjælpsloft:

»Der bliver brugt en masse ord, men jeg er ikke i tvivl om, at det dybest set handler om at sænke de laveste lønniveauer på det danske arbejdsmarked, og det er ganske enkelt ikke fair.«

At lavere mindsteløn vil medføre, at flere af hans medlemmer vil kunne få et job, fordi der vil opstå et nyt arbejdsmarked med lavere løn, er han ikke interesseret i.

»Vi vil ikke acceptere et samfund, hvor man er nødt til at have to job for at forsørge sig selv,« siger Per Christensen.

Formand for FOA Dennis Kristensen er enig og mener, at de borgerlige politikere ganske enkelt ikke er interesserede i at diskutere effekten af deres kontanthjælpsloft på de laveste lønninger.

»Dem, som leverer ammunition til denne diskussion om lavere kontanthjælp, ved godt, at det fører til, at man skaber et parallelt arbejdsmarked, hvor man ikke kan leve af lønnen. Det er en diskussion, som ikke føres ærligt,« siger Dennis Kristensen.

Torben Tranæs, forskningschef i SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd, understreger, at det vil kunne betale sig bedre at arbejde for alle, hvis ydelserne sættes ned. Men med tiden vil der opstå job til en lavere løn, som nogle af dem, der i dag er arbejdsløse, kan få, fordi den lavere løn bedre matcher deres kvalifikationer. Det gælder ikke mindst indvandrere. Derfor er det ifølge Torben Tranæs positivt, at afstanden mellem kontanthjælp og mindsteløn er lille. Det bør politikerne stræbe efter, mener han.

»Ønsket om, at der skal være mere luft, så alle for alvor kan mærke økonomisk forskel på, om de får en ydelse eller tjener en løn, baserer sig på en forkert forståelse af dynamikken på arbejdsmarkedet,« siger han.

Venstre foreslår et loft over kontanthjælpen, men har ikke sagt, hvor det skal ligge, men partiets formand, Lars Løkke Rasmussen (V), mener, at ledige mindst bør have »et par tusind kroner« til sig selv ved at gå fra offentlige ydelser til arbejde.

»Diskussionen om kontanthjælp er i høj grad en diskussion om, hvilken lønspredning man gerne vil have. Spørgsmålet er, om man via større lønspredning, større lønulighed, skal forsøge at få en større beskæftigelsesgrad,« siger Torben Tranæs, som i mange år har forsket indgående i emnet som forskningschef i Rockwool Fonden.

Han illustrererede for nylig problemstillingen i en kronik i Berlingske.

»Hvis målet er størst mulig beskæftigelse og dermed færrest muligt på ydelse, bør man ikke ønske sig, at afstanden mellem mindsteløn og ydelse forbliver stor. Tværtimod ... Jo mindre afstanden bliver mellem den nye lavere kontanthjælp og de laveste lønninger, desto bedre går det med beskæftigelsen,« skrev han.

Tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser, at der skulle være en sammenhæng mellem lavere mindsteløn og lavere kontanthjælp.

»Vi har jo haft et kontanthjælpsloft tidligere, og det havde ikke den effekt. Det er det pure opspind,« siger Inger Støjberg, som mener, at beskyldningerne er udtryk for fagbevægelsens sædvanlige stil i valgkampe. Der er fra Venstres side hverken nogen skjult dagsorden med det moderne kontanthjælpsloft eller et ønske om lavere mindstelønninger.

»Jeg kan helt og aldeles afvise fagbevægelsens påstande. Det er en skræmmekampagne og det pure opspind. Vi vil arbejde dag og nat for at skabe et samfund, hvor det kan betale sig at arbejde, og at det bliver så attraktivt som overhovedet muligt,« siger Inger Støjberg og fremhæver, at provenuet fra kontanthjælpsloftet skal bruges på at nedsætte skatten for de laveste indkomster.

Direktør Lars Andersen fra AE-rådet er enig med de to forbundsformænd om, at diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, i virkeligheden er en diskussion om, hvorvidt Danmark skal have et større lavtlønsarbejdsmarked.

»Argumentationskæden hos Venstre er, at når man sætter loft over ydelserne, bliver forskellen større, og så kan det for flere betale sig at arbejde. Men det fungerer mere på den måde, at det vil presse lønnen ned,« siger han.

Mindstelønnen er i dag fastsat ved overenskomst, men hvis kontanthjælpen ligger meget lavere end den, vil der ifølge Torben Tranæs og Lars Anderssen komme et pres for at sætte den ned, så flere kan komme i job til en lavere løn.

»Men det gælder jo kun dér, hvor der er overenskomst. Hvor der ikke er en mindsteløn, kan man sådan set sætte den ned, som man vil,« siger Lars Andersen.