Når det handler om flygtninge, er Danmark delt i to, skriver politiko.dk.
På den ene side er der Christiansborg-politikerne, som har gjort det stærkt stigende antal asylansøgere til en af den forestående valgkamps varmeste kartofler. Som har indledt en kappestrid om, hvem der kan være den strammeste af alle stramme strammere.
På den anden side er der danskerne. De ved godt, at de mange flygtninge kan give udfordringer, men samtidig kan de også stå med flag på Ærø, når der ankommer 20 flygtninge fra Eritrea i blå bus med færgen. Samtidig kan de starte en indsamling af genbrugstøj i Rønnede. Og samtidig kan de i mange lokalsamfund arrangere alt fra idrætsaktiviteter til legetøjsindsamlinger til glæde for de mange flygtningebørn.
Sådan lyder analysen i hvert fald fra integrationsminister Manu Sareen (R), der foretrækker danskernes reaktion frem for politikernes på den stigende flygtningestrøm til Danmark.
»Jeg tror, at den bevægelse, man ser i befolkningen, slet ikke er gået op for os politikere endnu. Det kan godt være, at vi brydes og taler om det her på en frygtelig måde, men danskerne ser det på en anden måde. De rækker hånden ud i svære situationer, og det er simpelthen smukt. Imens er det, som om at vi politikere lever i et ekko, i vores egen lille boble,« siger Manu Sareen.
Et af de initiativer, der er blomstret op nedefra langt væk fra Christiansborg, går ud på, at danskere med overskud og plads stiller deres private boliger til rådighed for flygtninge, der mangler et sted at bo.
Tidligere på året åbnede hjemmesiden »Hus En Flygtning«, hvor 225 familier og enkeltpersoner har åbnet deres hjem for i alt 528 flygtninge. I Halsnæs har flere end 100 borgere meldt sig klar til at huse asylansøgere, og på Facebook-siden »Gæstfrie i Halsnæs« er der i dag allerede 869 medlemmer.
Manu Sareen kalder det »fantastisk at høre om folk, der åbner deres hjem for flygtninge«, og derfor opfordrer han nu kommunerne, der har ansvaret, til at sætte sig i spidsen for initiativer, der kan understøtte, at flere private borgere indkvarterer flygtninge.
»Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er ret nyt for mig, at dette sker, men jeg håber virkelig, at vi vil se, at det spreder sig ude i kommunerne. For den absolut bedste form for integration starter altså ved spisebordene rundt omkring i de små hjem. Hvis integrationen skal lykkes, så skal danskerne blande sig i de nye indvandreres liv, og indvandrerne skal selv åbne op,« siger Sareen.
Derfor vil han nu personligt rejse spørgsmålet om privat indkvartering over for Kommunernes Landsforening (KL) under de forestående drøftelser om udmøntningen af de 250 ekstra millioner kroner, som regeringen med finansloven har afsat for at understøtte kommunernes modtagelse af flygtninge.
Han understreger dog samtidig, at den private indkvartering af flygtninge i danske hjem langtfra kan stå alene i arbejdet med at håndtere den massive flygtningestrøm mod Danmark.
»Der er en række værktøjer, som kommunerne kan benytte sig af. Men det at huse flygtninge i private hjem er en af dem, som tilmed er fantastisk for integrationen, og derfor er det også min klare opfordring til kommunerne, når vi skal drøfte det her, at de vælger at benytte sig mere af den mulighed,« siger han.
Som følge af blandt andet borgerkrigslignende tilstande i Syrien samt terrororganisationen Islamisk Stats hærgen i Nordirak er der lige nu flere mennesker på flugt verden over, end vi har set på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Det europæiske asylsystem er under massivt pres, og i flere sydeuropæiske lande er systemet ganske enkelt brudt sammen.
Også Danmark er påvirket af den tragiske situation i blandt andet Mellemøsten. Her forventer regeringen op mod 20.000 asylansøgere allerede i år. Et tal, der er langt over det sædvanlige, og som vil lægge et massivt pres på kommunerne, der har ansvaret for at finde boliger til dem, der ender med at få opholdstilladelse.
Situationens alvor understreges af, at 42 procent af kommunerne ifølge analysefirmaet LG Insight i dag ikke kan finde boliger til flygtningene. Kreative løsninger tages i brug. Vandrehjem, højskoler, idrætshaller og campingpladser for at nævne et par stykker.
I Favrskov Kommune fik man eksempelvis at vide, at man skulle huse 57 flygtninge i løbet af 2014, men det tal er i dag 76, hvilket har fået 20 private udlejere til at tilbyde deres hjem. Det er eksempler som disse, som Manu Sareen håber, der i fremtiden kommer mange flere af.
På sit kontor på fjerde sal tæt på Slotsholmen med udsigt til Holmens Kanal forklarer han, hvordan det i hans øjne ligger dybt i danskernes DNA at hjælpe de personer, der har brug for hjælp.
»Jeg ser en lige linje mellem de danskere, der hjalp jøderne under Anden Verdenskrig, og dem der nu åbner deres hjem,« siger han.
»Man kan jo spørge sig selv: Hvorfor i alverden har vi ikke gjort det noget før? Jeg tror, at det er fordi, mange danskere tænker - og har vænnet sig til - at det er det offentliges ansvar at løse sådanne opgaver. Men lige pludselig vokser der initiativer op, som gør os opmærksomme på, at den vej kan vi også gå. Det er jo fantastisk,« siger Manu Sareen.
I Kommunernes Landsforening erklærer formanden, Martin Damm (V), sig enig med ministeren i, at det er »fantastisk« for integrationen, når danskerne åbner deres hjem for at huse flygtninge. Han kalder det også et »fint« supplement til de store kapacitetsproblemer, som mange kommuner oplever, når de skal indlogere så mange flygtninge.
Derfor erklærer han sig også klar til sammen med regeringen at undersøge mulighederne for at få den private indkvartering sprede sig.
»Men det er vigtigt, at vi ikke ovenfra lægger nogle betingelser ned over den enkelte kommune og borger. Det skal starte og slutte med den enkelte danskers lyst til at gøre det her, og det skal starte og slutte med, hvad der er rigtigt for den enkelte flygtning. Man ser jo også allerede, at det helt af sig selv opstår allerede, og det er jo det fantastiske ved det danske civilsamfund,« som han siger.
I forbindelse med forhandlingerne om fordelingen af de 250 millioner kroner, som regeringen med finansloven har afsat ekstraordinært til kommunernes indkvartering af flygtninge i 2015, mener han dog, at det væsentligste princip for aftalen skal være, at pengene følger den enkelte flygtning. Det vil sige, at kommunerne får andel i midlerne alt efter, hvor mange flygtninge de skal huse, og så må man ude i kommunerne finde ud af, hvad der giver mest mening lokalt - uanset om det så er et øget fokus på privat indkvartering eller noget helt andet.
Allerede nu er han dog klar med et konkret forslag, nemlig en boligbørs der kan skabe bedre forhold til flygtningene ved at formidle en kontakt mellem dem og de private borgere, der eksempelvis har lyst til at leje et værelse eller sommerhus ud. En kontakt der eventuelt kan formidles af de humanitære organisationer.
Og det er »slet ikke nogen dum idé«, mener integrationsminister Manu Sareen.
»Jeg er i hvert fald ikke en, der vil stemme nej til det, og jeg har allerede vendt det med Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, ligesom jeg har det som et af mine punkter, som jeg vil drøfte med KL. Kan vi lave et eller andet, der hjælper med at udbrede den private husning, så er det jo godt,« siger han.
På Christiansborg mødes den radikale ministers budskab med blandede følelser hos Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun peger på, at integrationsministeren er medansvarlig for blandt andet regeringens stramninger af familiesammenføringsreglerne for visse flygtninge, ligesom at man lægger op til at gøre det lettere end hidtil at sende flygtninge tilbage til deres hjemlande.
»Jeg synes, det er paradoksalt, at Manu Sareen på den ene side er medlem af en regering, der fralægger sig ansvaret for, at der er historisk mange mennesker på flugt ved at fratage flygtningebørn retten til at være sammen med deres forældre, og at han på den anden side så hylder de danskere, der faktisk tager et ansvar,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).
Hun erklærer sig enig i, at idéen om privat indkvartering er god, men understreger, at der skal mere til.
»Det er rigtig positivt, at mange danskere har mod på at åbne deres hjem for mennesker på flugt. Men man skal også huske, at det er en meget stor opgave for en familie at have flygtninge boende. Ofte er der tale om mennesker, der har nogle voldsomme traumer i bagagen. Så det bliver næppe privat indkvartering, der bliver hovedsvaret på de her udfordringer,« siger hun.
I Venstre kalder politisk ordfører, Inger Støjberg (V), det for »flot, at danskerne viser hjerterum« over for de flygtninge, der kommer hertil fra »kummerlige forhold«.
Samtidig er hun dog bekymret over udtalelserne fra Sareen, som i hendes øjne sår tvivl om regeringens linje i asylpolitikken.
»På den ene side har vi en socialdemokratisk statsminister, der siger, at de her flygtninge skal sendes hjem igen, og på den anden side har vi en radikal integrationsminister, der gerne vil integrere dem. Det hænger på ingen måde sammen,« siger Inger Støjberg, som ser problemer ved privat indkvartering:
»Hvis perspektiver for flere flygtninge er, at de skal sendes hjem igen, når der kommer varig fred, så synes jeg faktisk, det er at stikke dem blår i øjnene og give dem falske forhåbninger, hvis de skal bo i danske hjem, mens de er her,« lyder det fra Venstre.
Tilbage på ministerkontoret forklarer Manu Sareen videre om det værdifulde ved danskere, der frivilligt gør noget ekstra for integrationen. En situation der minder om den i 2001, hvor Danmark var ramt af et eftersløb fra krigen i Kosovo. Det sendte de danske asylcentre til tælling, og 340 asylansøgere blev stuvet sammen i små containere i Holbæk. Sindene kom i kog blandt de borgere i Danmark, som mente, at anstændigheden og værdigheden var gået fløjten.
Det fik blandt andre den tidligere leder af Centrum-Demokraterne, Mimi Jakobsen, til at åbne sit hjem for tre flygtninge. »
Et personligt ønske om at forbedre asylansøgernes vilkår,« lød det den gang fra Mimi Jakobsen.
På spørgsmålet om, hvorvidt social- og integrationsminister Manu Sareen selv vil åbne sit hjem for nyankomne flygtninge, svarer han: »Jeg skal være ærlig at sige, at det er noget, jeg har overvejet. Særligt efter jeg mødtes med en af dem, der står bag et af initiativerne,« siger Manu Sareen.
