Kvinderne sidder nu på mere end hver tredje chefstilling i staten, viser tal fra Finansministeriet. Sanktioner kunne skabe endnu mere ligestilling på chefgangene, mener professor.
Flere kvinder er i løbet af de seneste ti år rykket ind for bordenden på de statslige kontorer. Det viser tal for statens seks øverste lønrammer, som Politiken har trukket fra Finansministeriets databaser.
Mens der i dag er ansat kvinder i 34 procent af chefstillingerne i staten, så var blot 26 procent af chefstillingerne for ti år siden besat af kvinder.
Køns- og ligestillingsforsker Anette Bochorst, professor ved Aalborg Universitet, vurderer, at det større antal kvindelige chefer blandt andet skyldes, at kvinderne har overhalet mændene på uddannelsesniveau.
»Desuden er der kommet et offentligt fokus på området med diskrete politiske signaler om, at man burde rette op på skævheden,« siger hun til Politiken.
Nogle ministerier og styrelser har langt flere kvindelige chefer end andre. For eksempel er halvdelen af cheferne ansat under Sundhedsministeriet kvinder, mens kun hver fjerde af cheferne under Transportministeriet er kvinder.
Formand for fagforbundet DJØF Lisa Herold Ferbing, der organiserer mange af statens ledere, finder det positivt, at flere kvinder ansættes som chefer i staten. Hun mener dog, at fremgangen ikke er imponerende, og at andelen af kvindelige chefer burde være endnu højere.
Der er en større andel kvindelige chefer i det offentlige end i det private erhvervsliv, men ifølge professor Anette Bochorst ville der være endnu mere lighed i staten, hvis der blev indført sanktioner mod offentlige myndigheder, der ikke følger lovens anvisninger om at arbejde for ligestilling mellem kønnene.
På Christiansborg afviser både ligestillingsordfører for Venstre Fatma Øktem (V) og socialminister Manu Sareen (R) ifølge Politiken imidlertid at indføre straf, ledelsesmåltal eller kønskvoter.
