Velfærdsforsker Bent Greve kan slet ikke genkende det billede, R-leder Morten Østergaard tegner af danskernes krævementalitet. Langt størstedelen er villige til at yde, påpeger han.

Danskerne ved udmærket godt, at der med ret følger pligt, og vi er bestemt ikke en gruppe borgere, der bare kræver og kræver af staten - vi er faktisk villige til at yde.

Det billede tegner velfærdsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve af det danske velfærdssamfund, og han er dermed klar til at punktere den radikale leder, Morten Østergaards (R), opgør med krævementaliteten.

For noget-for-noget-tankegangen, som Morten Østergaard bebuder et opgør med i mandagens udgave af Politiken, findes stort set ikke i Danmark, understreger Bent Greve.

»Jeg ser Morten Østergaards udmelding som en unuanceret refleksion over, hvordan det danske samfund fungerer. Jeg synes slet ikke, der er dokumentation for at sige, at der bare eksisterer sådan en krævementalitet i Danmark. Tværtimod er det min opfattelse, at folk gerne vil yde, så jeg kan slet ikke genkende billedet af velfærdsstaten, der bliver tegnet her,« lyder det fra velfærdsforskeren.

Den radikale økonomi- og indenrigsminister siger til Politiken, at der hersker en tendens til, at danskernes fokus primært ligger på, hvad de kan forlange af fællesskabet til sig selv, og at de vil have noget igen for deres skattekroner.

Dermed er Morten Østergaard inde og røre ved nogle af de helt fundamentale grundsten i vores universelle velfærdsmodel, påpeger Bent Greve - og det er et problem.

»Der er generelt stor opbakning til velfærdsstaten og en vilje til at betale for den. De fleste af os ved godt, at vi kommer til få brug for den på et tidspunkt. Og hvis vi ikke selv får, så får vores bedsteforældre brug for at komme på plejehjem, og vores børn skal i daginstitution. Der hersker bestemt ikke bare en krævementalitet - vi vil gerne betale for den sikkerhed, velfærdsstaten giver os,« betoner han.

Morten Østergaard påpeger blandt andet, at det også er de stærke og privilegerede danskere, der har fokus på at modtage og ikke kun de svageste. Men Bent Greve hæfter sig ved, at vi stiller store krav til alle dem, der vil have ydelser fra de offentlige - ingen kan bare »læne sig tilbage og modtage«.

»Og hovedparten af velfærdsstatens ydelser går faktisk til de svagest stillede - dem med det dårligste helbred og de dårligste jobmuligheder. Men hvis man kun giver til de allersvageste, så risikerer vi at få en dårligere velfærdsstat. Derfor har vi også nogle helt universelle ydelser som børnepasning og hospitaler, der er for alle. Det er det, der giver os den her betalingsvillighed, som altså er der i Danmark,« siger Bent Greve.