Selvom politikere ofte kræver ændring af lovene, når enkeltsager ruller i medierne, så bliver paragrafferne ifølge forskere dog sjældent ændret af den grund.
Det hører til sjældenhederne, at den danske lovgivning ændres på grund af enkeltsager som for eksempel i sagen om den syvårige Im Nielsen, der stod til at blive udvist af Danmark, men fik lov til at blive efter massiv mediedækning.
Lovændringen i Im-sagen var nemlig den eneste særlov det seneste folketingsår og flugter med konklusionen i et forskningsprojekt, som lektor Mads Leth Felsager Jakobsen og professor Peter Bjerre Mortensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet står bag. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge forskerne har der i de senere år har været talt om et stigende »enkeltsagsdemokrati«. Men det er altså overdrevet.
»Det sker bare ikke særlig ofte. Det kan godt være, at politikerne melder ud, at de har tænkt sig at lovgive, når de konfronteres med enkeltsager, men det er lidt af en myte, at der bliver lavet meget konkret lovgivning på baggrund af dem. Lovgivningen har snarere udspring i den politiske dagsorden i bred forstand,« siger Mads Leth Felsager Jakobsen.
Forskernes konklusion bakkes op af Lars Bo Langsted, juraprofessor på Aalborg Universitet, som mener, at der siden 2011 ikke er lavet flere love på grund af enkeltsager.
»Det er lidt af en skrøne, at der er ret meget enkeltsagslovning i Danmark. Når man kan få det indtryk alligevel, skyldes det formentlig, at sagerne tit bliver meget omtalte i pressen, som så spørger, hvad politikerne konkret vil gøre ved et problem,« siger han til Kristeligt Dagblad.
