Justitsminister Mette Frederiksen vil væk fra en flygtningepolitik, der er blevet et kapløb om, hvorvidt man er strammer eller slapper. Men regeringen vil nu have hastebehandlet stramninger over for flygtninge.
Flyttekasser står stadig stablet oven på hinanden på Mette Frederiksens (S) nye, store ministerkontor i Justitsministeriet.
Men efter hun for to uger siden overtog jobbet som justitsminister har der også været travlhed med alt muligt andet end flytningen fra Beskæftigelsesministeriet. Det skriver Berlingske.
For blot få dage efter at Mette Frederiksen overtog sin nye opgave, der omfatter det politisk allermest ømtålelige – landets flygtningepolitik <saxo:ch value="226 128 147"/> havnede hun ufrivilligt i medieblæst.
Hendes nye ministerium blev afsløret i at have rettet i en pressemeddelelse fra 19. september, hvori hendes forgænger i jobbet, Karen Hækkerup (S), gav forkerte oplysninger til offentligheden om syrere på flugt fra borgerkrigen i deres hjemland.
Regeringen brugte de forkerte oplysninger til at begrunde en opstramning af asylreglerne. Karen Hækkerup udtalte, at »størstedelen« af de syriske flygtninge, der kommer til Danmark, ikke er individuelt forfulgte. Det er denne gruppe, som regeringen nu vil tildele et midlertidigt ophold på ét år. I virkeligheden er det kun omkring en tredjedel, der ikke er individuelt forfulgte.
En mildest talt træls sag for Mette Frederiksen at begynde sit nye ministerjob på. I forvejen er hun tindrende klar på, at hun er landet i regeringens varmeste stol, fordi hun skal styre slaget om indvandrerpolitikken – og det midt i en tid med en stor strøm af flygtninge fra Syrien. For øjeblikket handler debatten mest om, hvorvidt man er strammer eller slapper på området, og Venstre tordner mod regeringen for at være en samling af slappere.
»Man må ud over det med slapper og strammer, og jeg ved godt, at mange går op i hvilken titel, man kan pådutte mig. Hurtigt bliver det en kamp om hårde ord og en hård retorik, men løsninger ligger ikke i en ophedet offentlig debat, men i konkrete værktøjer,« siger Mette Frederiksen og går op imod den seneste tids overbudspolitik på indvandrerområdet.
Herunder Dansk Folkepartis forslag om, at Danmark bør flyve flygtninge til Kenya og huse dem i danskdrevne centre langt herfra – et forslag som Kenya har taget stærkt afstand fra.
»Jeg mener ikke, at det kapløb om stramninger har nogen som helst anden interesse end at udfylde spalteplads i aviserne og bruge tid i folketingssalen,« siger ministeren.
Mette Frederiksen taler i stedet om at skabe den rette »balance« i indvandrerpolitikken.
»Asyldebatten handler meget om tal, ord og excelark, men det er altså menneskeskæbner, det handler om. Det er børnefamilier, der er sendt på flugt. Vi har et Mellemøsten i brand, en borgerkrig i Syrien, og Islamisk Stat, der på brutal og hårdhændet facon slagter løs og terroriserer. 50 millioner mennesker er på flugt, og det kan ikke nytte noget, at vi i asyldiskussionen i Danmark lukker øjnene for det, der sker i verden,« siger ministeren, der dog samtidig har fuld forståelse for den bekymring, som spirer frem i kølvandet på det eksplosive antal flygtninge, primært syrere, der banker på Danmarks dør.
»Vi ser en enorm tilstrømning af flygtninge, og det sætter pres på indkvarteringen, på sundhedsscreening og på politiets opgaver. Vores asylsystem er ikke gearet til det, og vi er slet ikke endnu i nærheden af at se de integrationsmæssige udfordringer, der følger.«
»Mit mål og min opgave som minister er at finde det rette balancepunkt mellem på den ene side at tage ansvar for at løfte opgaven, der følger af flygtningestrømmen og udvise den påkrævede medmenneskelighed, og så på den anden side være fornuftens og realismens stemme,« siger ministeren og peger på, at der i debatten hersker to modstridende, men, i hendes optik, lige urealistiske holdninger:
»Nogle peger på, at det hele skal klares i nærområderne, men der er jo nogle mennesker, der flygter længere væk. Og andre siger, at vi bare må åbne dørene og tage imod dem, der kommer hertil. Svaret ligger ikke i nogle af de her yderligtgående synspunkter, for uanset hvordan, man vender og drejer det, så er der altså en hverdag, der skal fungere i Danmark. Og der er grænser for, hvad lokalsamfund kan håndtere integrationsmæssigt.«
Regeringen sendte fredag eftermiddag sine to omdiskuterede lovforslag af sted fra Justitsministeriet – det ene, der fastslår, at flygtninge, der ikke er personligt forfulgte, skal have en etårig midlertidig opholdstilladelse, og det andet, der betyder, at den gruppe flygtninge samtidig må vente et ekstra år, før de kan få familiesammenføring. Selv kalder Mette Frederiksen de to forslag for »de mest ædruelige« forslag i den aktuelle asyldebat – og det haster med at få dem vedtaget.
»Vi vil gerne have det igennem Folketinget så hurtigt som muligt, for reglerne skal løse en akut problemstilling,« siger hun og tilføjer, at hun derfor nu beder Folketinget om at hastebehandle forslagene, samtidig med at de sendes i høring i kortere tid end normalt, for at lovgivningen kan træde i kraft inden årsskiftet.
Regeringen har vurderet, at der vil komme 20.000 asylansøgere til Danmark i år, og ministeren kalder derfor situationen for »helt ekstraordinær«, hvorfor det er nødvendigt at tale om »midlertidighed«. Og om åbent og frit at kunne diskutere, at det ikke er meningen, at de mange tusinde flygtninge, der kommer hertil, så også skal blive her permanent. For skal de blive her resten af deres liv, så åbner det for endnu flere udfordringer på sigt:
»Hvis vi vil have en integration, der fungerer, så er der en grænse for, hvad det er for en opgave, vi kan løfte som et lille land,« lyder det fra ministeren, der medgiver, at hendes betragtninger sandsynligvis er præget af at have siddet i spidsen for beskæftigelsesministeriet i de seneste tre år:
»Hånden på hjertet, selv inden vi begyndte at diskutere asyl, var vi ikke i mål med integrationsindsatsen herhjemme.«
Spørgsmål: Men er det rimeligt at skubbe tidspunktet for familiesammenføringer?
»Det er ikke en let beslutning at træffe, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores flygtninge allerhelst vil genforenes med deres familier. Men i den nuværende situation kan denne her beslutning godt forsvares.«
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) slog fast allerede i sin åbningstale til Folketinget, at regeringen med sine nye initiativer lægger en hård kurs. Men de Radikales formand, Morten Østergaard (R), har nedtonet effekten af lovændringerne.
Mette Frederiksen er ikke i tvivl:
»Jeg har ikke hørt andet end, at alle, der repræsenterer denne regering, vedkender sig, at der er tale om en stramning. Og det er der. Det er jo ikke nogen nem beslutning at træffe det valg, men det er det mindst ringe i den aktuelle situation.«
