Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen stikker helt af fra finansminister Bjarne Corydon i kapløbet om at efterfølge Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokraterne.

24 pct. mener, at Mette Frederiksen vil være den bedste afløser, viser en ny meningsmåling, TNS Gallup har lavet for BT.

Det er en kraftig stigning i forhold til sidste år, hvor samme måling viste at 19 pct. mente, hun var bedste afløser.

Til gengæld er nr. 2, finansminister Bjarne Corydon dykket kraftigt. der er kun 10 pct., der ser ham som en afløser - sidste år var det 16 pct.

Nedturen skyldes formentlig især salget af Dong-aktier til Goldman Sachs.

Erhvervsminister Henrik Sass Larsen er steget en smule - fra 8 til 9 pct. . men det er et meget stærkt comeback for en mand der næsten var ude af politik i 2012 efter rocker-sagen forhindrede ham i at blive minister.

Derimod er der ikke længere ret mange der tror på de to, der tidligere blev regnet for kronprinser - forsvarsminister Nicolai Wammen  og sundhedsminister Nick Hækkerup.

5 pct peger på Nicolai Wammen, sidste år var det 8 pct.

Og kun 3 pct. peger på Nick Hækkerup. Det var også tilfældet sidste år.