Der er udskrevet valg til det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, 28. november, skriver den grønlandske avis Sermitsiaq.

Det har den fungerende formand for landsstyret, Kim Kielsen, meddelt på et pressemøde onsdag, skriver avisen.

Det sker, efter at fire medlemmer af Naalakkersuisut har meddelt, at de trækker sig, efter skandalen med formand og regeringschef Aleqa Hammonds sag om påståede misbrug af offentlige midler. Hun anklages for at have brugt over 106.000 kroner fra selvstyrets kasse til private formål - blandt andet flybilletter og hotelophold.

Hammond trak sig tidligere onsdag fra formandsposten i regeringspartiet Siumut.

BNB