Jagten er gået ind på mennesket Hillary Clinton. Hendes politiske modstandere tegner et billede af hende som en person, der er alt muligt andet end menneskelig. Berlingske har været på besøg i hendes hjemby Chappaqua nord for New York.
CHAPPAQUA, NEW YORK: Hendes latter er så gennemtrængende og for en del mennesker så kunstig, at hendes modstandere stiller et drilsk spørgsmål: Er Hillary Clinton et rigtigt menneske af kød og blod? Eller er hun en politisk døgnmaskine, der forlængst har glemt alt om følelser, men har tillært sig »folkelige« vaner så som at grine i tide og utide, vise sig offentligt og spise modbydelig fastfood i dertil indrettede lusede lokaler, mens tv-kameraerne foreviger hendes helt »normale« liv. Alt sammen for at blive valgt til USAs højeste embede.
Den demokratiske præsidentkandidats latter bliver på TV-stationerne klippet sammen og sendt i forskellige republikanske talkshows og dermed til millioner af mennesker. Ikke for at vise hende som et hjerteligt menneske. Eller for at fortælle, at Hillary Clinton også har følelser. Men for at vise, at alt ved hende enten er kunstigt eller tillært.
I hendes hjemby Chappaqua nord for New York i den sydlige del af et af USAs rigeste og smukkeste områder, Hudson-dalen, har man ikke den form for humor. Faktisk synes man, at det er rigtigt tarveligt på den måde at sætte et spøgsmålstegn ved, om hun er et levende menneske. Der er man ikke i tvivl. Hillary Clinton er et menneske af kød og blod. Endda et hjerteligt et af slagsen.
»Jeg har endda mødt hende i supermarkedet, og det sker da, at folk standser hende og spørger, hvad hun dog laver der. Så siger hun med et smil, at hun jo også skal købe ind og have noget at spise,« fortæller en af hendes naboer, Grace Bennett, der samtidig er områdets største fan af Clinton-familien.
Nu er det svært at være folkelig i Hudson-dalen. Det er man bare ikke der. Byen ejer ikke en »Burger King« eller en »Kentucky Fried Chicken«. Man har skam restauranter i byen. Men det er den slags, der har hvid dug på bordene, en ordentlig vinkælder og John Lennons gamle studiemusiker som hyggepianist i hjørnet om torsdagen. Der er ikke noget, der er overladt til tilfældighederne i Chappaqua.
Gennemsnitsindtægten i dalen ligger i den høje ende i staten New York. I Chappaqua, der er en eksklusiv »forstad« til New York med cirka 50 minutter med pendlertog ind til Manhattan, tjener man gennemsnitligt 105.000 dollar. Til sammenligning tjener en indbygger i New York-bydelen Bronx 33.000 dollar i snit. Det er dermed et af USAs fattigste områder.
I Chappaqua købte Hillary Clinton og hendes mand, Bill, i 1999 et smukt hvidt træhus i de idylliske omgivelser for 1,7 mio. dollar. Det er et stort, traditionelt hus, der ligger på en naturgrund. Det skiller sig ikke nævneværdigt ud fra de andre huse i området. Det er ikke et storslået palæ, men et »landhus« – ganske vist i den større ende af skalaen – med Secret Service parkeret udenfor 24 timer i døgnet. Clintons hus har desuden kort afstand til et af New Yorks mest legendariske bed and breakfast, Crabtree´s Kittle House, hvis 14 værelser er smukt indrettet i bygningen fra slutningen af 1700-tallet. Men det mest spektakulære er stedets restaurant og vinkælder. Sidstnævnte huser 65.000 flasker vin til en værdi af 35 mio. dollar. Den dyreste flaske koster 150.000 dollar. Men som chefen selv siger, så er flasken mest købt for at have den stående på det imponerende vinkort. For det er krævende gæster, der besøger restauranten.
»Clinton-familien kommer her ofte især ved højtiderne og får en middag med deres datter, Chelsea, og deres svigersøn. Det er dejlige mennesker. Og i går havde vi 100 gæster fra Det Demokratiske Parti, der skulle drøfte strategien«, siger stedets ejer. Et besøg af Clinton-familien kaster selvfølgelig omtale og berømmelse af sig. Det er dog ikke Clinton, der køber den dyre vin, understreger han. Bill Clinton er blevet veganer på sine gamle dage. Og resten af familien nyder et almindeligt måltid med et meget begrænset indtag af vin.
Staten New York, som holder primærvalg på tirsdag, rummer de fattigste af de fattigste og de rigeste af de rigeste områder i USA. Hillary Clinton er populær i begge. Det er hendes stat. Og ved det »rigtige« valg i november er der heller ingen tvivl om, at hun står stærkt, også selv om hendes modstander i det endelige præsidentvalg i november skulle blive en anden populær newyorker, Donald Trump, som stiller op for det republikanske parti. Det er næsten umuligt at finde nogen, der siger noget ondt om Hillary Clinton. Selv Trumps tilhængere giver hende betydeligt mere ros, end de nogensinde ville gøre det i andre dele af USA.
»Hun bliver en formidabel modstander, og hvis ikke jeg altid har været republikaner, så ville jeg stemme på hende,« siger George Alkins, som siger, at newyorkerne mere vælger efter personlighed end efter partifarve, hvilket også betyder, at der engang imellem bliver valgt en republikaner til en toppost selv i staten New York. New York er med ganske få undtagelser en demokratisk stat, som af og til vælger en republikaner til borgmesterposten i New York. Så Clinton står stærkt næsten overalt og vil formentlig også vinde partiets primærvalg over sin største og foreløbig eneste modstander, demokraten Bernie Sanders. Ganske vist med en mindre margin, spår flere. Men hun vinder. Også i Bronx, hvor fattigdommen er tydelig overalt, og hvor de største problemer våben og narkokriminalitet.
»Jeg vil stemme på Hillary. Hun er et fantastisk menneske. Det, hun har gjort for New York, glemmer vi ikke. Men jeg kunne godt undvære hendes mand. Han er en skidt fyr. Han har været hende utro så mange gange, at jeg ikke fatter, at hun ikke forlængst har smidt ham ud. Det gør vi her i Bronx. Smider mændene ud, når de laver den slags numre, selv om vi også tager dem tilbage engang imellem. Men hun fortjener al den støtte, hun overhovedet kan få«, siger Lourdes Cintron, som Berlingske mødes med på et demokratisk partikontor i det østelige Bronx.
Og hun er ikke alene med den vurdering i Bronx. Men i Hudson-dalen taler man ikke åbent om den slags ting. Utroskab er der en privat sag, og man dømmer ikke folk ude, bare fordi de har haft et sidespring eller to. Så der taler man meget pænt – også om Bill Clinton.
Men rigtig mange kvindelige vælgere er enige med Cintron. De elsker Hillary Clinton, men er mere end skeptiske over for hendes mand, fordi han opførte sig, som han gjorde over for sin hustru og alle de andre kvinder for den sags skyld, da han var præsident og også dengang, han var guvernør i staten Arkansas. Men Bill Clinton er en charmerende mand, når han skrider ned ad hovedgaden i Chappaqua og hilser på alt og alle, inden han går ind til boghandleren for at få en snak om historiske bøger. Han kan slippe af sted med det meste, som man siger i de kredse. Bare han smiler til én.
»Han er meget venlig og nysgerrig. Hillary Clinton kan godt være mere reserveret, men Bill Clinton taler meget mere direkte med folk«, siger Doris Matthew, der bor i Chappaqua, og som af og til møder ægteparret på lørdagsshopping.
Hillary Clinton shopper næppe i Bronx. Men de fleste kender hende af andre grunde.
Dels har hun som senator for New York sat afgørende fingeraftryk på en række lovgivninger til gavn for millionbyen, og dels satte hun sig i spidsen for et lovgivningsarbejde, der sikrede de politi- og brandfolk, der blev langtidssyge af støvet fra de nedstyrtede bygninger efter terroraktionerne den 11. september 2001, mulighed for at få førsteklasses behandling på hospitaler resten af livet.
»Det var en skandale. Brand- og politifolkene havde ikke den slags forsikringer, og ingen af de lokale politikere ville give dem en. Hillary Clinton sørgede for, de kunne få den hjælp, de skulle have,« siger Steven Abramson, som Berlingske møder på Manhattan. Han er pensioneret fra et større medicinalfirma og havde netop købt en lejlighed i nærheden af World Trade Center i 2001, da terroristerne tvang to passagerfly til at flyve ind i tvillingetårnene.
»Heldigvis var jeg ikke hjemme. Det var min datter heller ikke. Min hustru var hjemme, men hun slap ud. Men bygningen blev indhyllet i støv, og min lejlighed var ubeboelig i to år. Asbest og giftigt støv skulle fjernes først. Det var et mareridt. Det er tankevækkende, at mens vi alle løb væk fra stedet, så løb brand- og politifolkene direkte ind i det værste helvede på jorden. Og så var der ingen, der ville hjælpe dem bagefter. En skandale,« siger Abramson, som siden Hillary Clinton forsvarede New Yorks »redningsmænd« har stemt på hende.
I den mere fattige bydel Bronx er man mere optaget af, at Hillary Clinton kender New York og ikke mindst bydelens problemer med narkotika og med en voldsom mordrate. Og de er ikke i tvivl om, at Trump aldrig vil have en chance for at slå hende, når valget er en realitet i november.
»Hillary Clinton er ubetinget den bedste kandidat. Hun er trænet som politiker. Hun har været udenrigsminister, senator og USAs førstedame. Hvad kan man mere ønske sig. Hun er den mest kvalificerede kandidat, vi nogensinde har haft,« siger den 32-årige Adam Bermudez, som aldersmæssigt burde stemme på Sanders, når han nu er demokrat.
»Sanders har bare ikke en sammenhængende politik. Han ved intet om udenrigspolitik, og det lærer man bare ikke, når man først sidder i Det Hvide Hus. Clinton kan det hele og er klar fra den første dag som præsident,« siger Bermudez, der dog indrømmer, at mange af hans venner overvejer at sætte krydset ved Sanders på tirsdag.
Nu drejer det sig om primærvalg, og Clinton vil formentlig tirsdag vinde i Det Demokratiske Parti, og Trump vinder valget i Det Republikanske Parti. Der er derfor en chance for, at det bliver to newyorkere, der skal kæmpe om præsidentposten til november. Men heller ikke her er der tvivl. Hillary Clinton vil vinde, siger de fleste, Berlingske taler med, også de få, der kunne finde på at stemme på en person som Ted Cruz – den republikanske senator fra Texas, som har fornærmet newyorkerne, men som dog har en lille fanklub.
»Indrømmet, Cruz kommer nok ikke til at vinde ret meget her i denne stat. Den er Clintons og Trumps. Når man en gang er newyorker, så er man beskyttet resten af livet næsten uanset hvad. En texaner har derfor ikke mange chancer, slet ikke når man håner newyorkerne, som Ted Cruz gjorde tidligt i valgkampen. Så er man dømt ude,« siger en af de få Ted Cruz-fan, det er muligt at opspore i Bronx. Og han vil ikke have sit navn i avisen. »Man praler jo ikke af, at man stemmer på en texaner her. Men jeg deler Cruz’ konservative synspunkter,« siger han.
