Folkeskoler med en markant overvægt af tosprogede elever hæmmer integrationen og bør lukkes, mener Venstres Inger Støjberg.
Landets kommunalpolitikere får nu en usædvanlig opfordring fra Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V): Luk skoler med mange indvandrere, lyder budskabet fra hende. Det skriver Berlingske.
»Hvis mange af eleverne ikke tilhører samme kulturkreds, som vi gør i Danmark, så synes jeg, at man som kommunalpolitiker skal overveje, om den skole skal forblive en folkeskole,« siger Inger Støjberg.
Venstre-profilen understreger, at hun i denne sammenhæng udtaler sig på egne vegne, ikke partiets. Men hun tilføjer, at mange partimedlemmer deler hendes bekymring.
På mange danske folkeskoler er overvægt af elever med udenlandsk baggrund en realitet. Den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet dækker skoleåret 2012/2013 og øverst lå Dronning Dorothea Skolen i Kolding med 98 procent. Skolen er netop lukket på grund af faldende elevtal.
Nummer to på listen er Tovshøjskolen i Aarhus, og i marts i år meddelte skolelederen, at den sidste etniske dansker var stoppet på skolen. Tingbjerg Heldagsskole i København tog tredjepladsen med 93 procent elever med udenlandsk baggrund.
Inger Støjberg beskrev i en kronik i mandagens Berlingske, at en sådan sammensætning spænder ben for integrationen, og at det er »helt forfejlet, når man ikke lukker folkeskoler, hvor der næsten ingen danske børn går«.
Hun uddyber, at mange kommer fra familier, hvor moren og/eller faren er arbejdsløs. Ofte har de giftet sig med en fra oprindelseslandet og har ringe danske sprogkundskaber at give videre. Derfor er det nødvendigt, at de møder etnisk danske børn i skolen, understreger Inger Støjberg, men det skal i første omgang sikres af kommunalpolitikerne.
»Jeg vil meget nødig lovgive på områder, som er kommunale, så det skal være den absolut sidste udvej,« siger Inger Støjberg, som heller ikke ønsker ikke at sætte tal på smertegrænsen for, hvornår en skole har så mange elever med udenlandsk baggrund, at skolen skal lukkes, og dens elever skal fordeles på andre skoler.
Det gør Dansk Folkeparti til gengæld gerne. Partiets integrationsordfører, Martin Henriksen (V), mener, at man ved lov bør sætte grænsen ved 80 procent, selv om problemerne ifølge ham allerede opstår ved 20-30 procent:
»Det er en meget fin og reel opfordring fra Inger Støjberg, selv om der ikke skal være tvivl om, at vi gerne går endnu mere håndfast til værks, så vi fra Christiansborg simpelthen pålægger en kommune at lukke en skole, hvis problemet er for stort,« siger han.
De Konservatives integrationsordfører, Tom Behnke (K), erklærer sig »fuldstændig enig« i Inger Støjbergs opfordring.
»Hele værdigrundlaget, omgangstonen og respekten for hinanden, som vi ønsker i folkeskolen, er jo nærmest en umulighed de steder, hvor en stor majoritet af eleverne har udenlandsk baggrund,« siger han.
Til gengæld ryster Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann (S), på hovedet:
»Det her handler ikke om at lukke skoler, men om god skoleledelse og gode lærerkræfter. Hvis man begynder at lukke skoler, hvad pokker skal man så gøre i de befolkningstunge områder, hvor man i forvejen mangler skoler? Jeg synes virkelig, det er træls, at Inger Støjberg siger det her, for den opgave skal kommunalpolitikerne løse«.
Anna Mee Allerslev (R), som er Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester samt formand for børne- og ungdomsudvalget i Kommunernes Landsforening, KL, vil ikke forholde sig til Inger Støjbergs opfordring. Ifølge en KL-pressekonsulent kommenteres forslag fra enkelte partier eller folketingsmedlemmer ikke.
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, medgiver, at der er store problemer på skoler med mange tosprogede elever: Eleverne lærer ikke dansk godt nok og møder ikke dansk kultur. Mange forskere påpeger, at smertegrænsen ligger omkring 30 til 40 procent tosprogede elever.
»Men Inger Støjberg sætter en enøjet kikkert for øjet og siger, at man bare skal lukke skoler med mange tosprogede. Løsningen er derimod at skabe skoler, som er gode nok til, at danske forældre vil lade deres børn indskrive på de skoler, som ligger omkring de sociale boligbyggerier og typisk kun tiltrækker indvandrere,« siger Claus Hjortdal.
Også Københavns børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev (V), betonede i foråret, at problemet med de skoler med mange tosprogede elever, som er størst i København, ikke skal håndteres med skolelukninger, men blandt andet med en kraftig opfordring til ressourcestærke forældre om at lade deres børn indskrive på den lokale skole og med respekt for det frie skolevalg.
Dertil siger Inger Støjberg:
»Det frie skolevalg er et princip, men det er også et princip, at man skal lære noget i den danske folkeskole. Og de to ting skal vi have til at gå hånd i hånd«.
Efter hendes opfattelse skal der »skrides håndfast ind, når for eksempel en folkeskole ikke længere har et klart overtal af danske elever, da risikoen ellers er for stor for at skabe endnu en generation af dårligt integrerede indvandrere«.
Tal fra Undervisningsministeriet viser imidlertid, at antallet af folkeskoler, hvor over 50 procent af eleverne er af udenlandsk herkomst, faldt fra 85 i skoleåret 2010/2011 til 78 i skoleåret 2012/2013.
Spørgsmål: Tyder det ikke på, at det allerede går den rigtige vej af sig selv?
»Jo, det gør det. Men det betyder også, at der stadig er 78 skoler, hvor der er en meget høj andel af tosprogede elever«.
Spørgsmål: Er det i dine øjne liberalt at ville lukke skoler med mange tosprogede elever?
»Jeg mener, at det er meget liberalt at mene, at man skal lære noget i folkeskolen. Og at man skal lære noget om danske værdier og dansk hverdag«.
