Forsikringsselskaber mistænker et rekordhøjt antal kunder for at svindle i sager om personskader. Selskaberne går til yderligheder for at efterforske de tilsyneladende spegede forsikringskrav, men nu skal de private efterforskeres metoder til eftersyn, mener både SF, Venstre og Socialdemokraterne.

Forsikringsselskaberne mistænker rekordmange kunder for at svindle i sager om personskader for at få udbetalt endog meget store erstatninger.

Det fremgår af en opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring og Pension over antallet af sager, hvor forsikringsselskaber har valgt at holde erstatninger tilbage, fordi de mistænker kunderne for forsikringssvindel. Det skriver Berlingske.

Ifølge oversigten var der i 2009 397 sager om såkaldt personskade. I 2013 var der 576 sager, hvilket svarer til en stigning på 45 procent.

Sidste år var der et uafklaret mellemværende på 124 millioner kroner mellem selskaber og kunder med anmeldte personskader. Samlet set holdt selskaberne i 2013 i alt 419 millioner kroner tilbage i sager om alt fra løsøre og biler til personskadesager.

Oversigten fra Forsikring og Pension kommer stort set samtidig med, at en dom fra Højesteret tidligere på ugen demonstrerede, at det i høj grad kan betale sig for selskaberne at bekæmpe svindlen og tage vidtgående efterforskningsmetoder i brug.

I den aktuelle sag havde et større dansk forsikringsselskab optaget en skjult video af en kunde, som selskabet mistænkte for svindel.

Kunden havde søgt personskade- erstatning for et piskesmæld, der blev pådraget i et færdselsuheld.

På videoen var den piskesmældsramte kunde i færd med at bære tunge sække, stilladsdele og mørtel – og set i det lys mente Retslægerådet, at billederne stemte dårligt overens med ordlyden i lægeerklæringerne.

Retslægerådets vurdering af de skjulte optagelser set i forhold til lægeerklæringerne var tilmed den centrale begrundelse for højesteretsdommen.

Men forsikringsselskabernes metoder til at efterforske sager om mulig svindel stopper ikke ved skjulte kameraer strategisk placeret i det offentlige rum.

Det viser en gennemgang af private efterforskeres muligheder for at arbejde inden for lovens rammer, som juraprofessor Mads Bryde Andersen fra Københavns Universitet har foretaget.

Han vurderer eksempelvis, at det ikke er i strid med straffeloven diskret at placere en GPS-sender på undervognen af en bil for at kunne følge bilen. På samme måde er der i loven ikke noget til hinder for, at forsikringsselskabers efterforskere under et opdigtet navn skaffer sig adgang til information fra sociale medier ved hjælp af eksempelvis et falsk venskab over Facebook eller en falsk forretningsforbindelse på LinkedIn.

Eksemplerne på mulige efterforskningsmetoder er sammen med flere andre skrevet ind i brancheorganisationen Forsikring og Pensions etiske retningslinjer for forsikringsvirksomhedernes brug af privat efterforskning. Ikke uden grund.

Spørgsmål: Hvorfor er det nødvendigt med GPS, Facebook og den slags?

»Det er efterforskningsmuligheder, som vi betegner som indgribende og som mulige i henhold til lovgivningen. Det er vidtgående efterforskningsmuligheder, og hvis de bliver taget i brug, så har man en meget klar mistanke om svindel,« forklarer Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring og Pension, til Berlingske.

»Det er en nødløsning så at sige. Det drejer sig om store beløb, som de andre forsikringstagere ellers skal betale for,« fortsætter han.

Torben Weiss Garne tilføjer, at det kun er i de færreste og groveste tilfælde og især i sager om personskade, at selskabets efterforskere tyer til skjult videoovervågning.

Organisationen har ikke kendskab til, at forsikringsselskaber har anvendt GPS til overvågning. Forsikring og Pension har dog kendskab til, at selskaber har brugt Facebook i svindel-sager.

Selskabernes muligheder for at overvåge mistænkte kunder vækker voldsom undren i Folketinget på tværs af partifarver.

Så stor er politikernes undren, at Retsudvalget ifølge Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), har henvendt sig til justitsministeren for at bede hende redegøre for, hvad forsikringsselskaberne må og ikke må, når det gælder overvågning.

»Man undrer sig nogle gange over, at når det handler om forsikringssvindel, så har man meget vide beføjelser til at overvåge folk og bruge falske profiler og det, der egentlig er identitetssvindel, med henblik på at fange forsikringssvindlere,« siger han til Berlingske.

»Efter vores opfattelse kan man godt udfordre denne proportionalitetsafvejning i forhold til forsikringsselskaberne og de redskaber, de har.«

Spørgsmål: Altså, at retsprincipper vejer tungere end svindel til millioner af kroner?

»Ja, det vil vi gerne se på,« siger han.

SFs retsordfører og formand for Retsudvalget, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), har taget initiativ til brevet til justitsministeren, som alle medlemmer af udvalget står bag.

»Jeg synes, selskaberne går for langt. Der er noget dybt underligt i, at dem, der har den økonomiske interesse, laver deres egen efterforskning på den her måde. Efterforskning er en myndighedssag,« siger hun.

»Selskaberne ser ud til at have meget videre adgang til den her slags, end kommunerne har. Kommunerne har i sociale sager fået at vide, at de for eksempel ikke må lave bilobservationer, hvilket forsikringsselskaberne i vid udstrækning gør.«

Samme melding kommer fra Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S):

»Vi skal have meget klare regler for det her. Vi har set, hvordan forsikringsselskaberne går meget langt med hensyn til overvågning. Når der kommer ny teknologi, er der brug for helt klare rammer for, hvordan den må anvendes – ikke kun tolkning.«

Trine Bramsen understreger, at selskaberne har såvel et moralsk ansvar for at følge lovgivningen som et krav på at kunne efterforske svindelsager.