Justitsminister Søren Pind langer ud efter sin forgænger: Jeg overtog et politi, der ikke er rustet til de opgaver, der er
Justitsminister Søren Pind forudså, at grænsekontrollen ville blive benhård for dansk politi. Det afslører han i et interview med BT.
»Man skal huske, at en af grundene til, at jeg var relativt skeptisk over for grænsekontrollen i sin tid, var, at jeg vidste, hvad det ville koste politiet at gennemføre den.«
Regeringen har tidligere utrykt skepsis over for grænsekontrollen, der blev indført 4. januar 2016. Betænkeligheden har især været begrundet med, at kontrollen ville skade den fri bevægelighed, og langtfra sikkert ville bremse antallet af asylansøgere.
I dag erkender Søren Pind, at regningen for dansk politi også har været en bekymring. Dansk politi har nemlig ikke været gearet til grænsekontrol og terrorbevogtning.
»Dansk politi har grundlæggende ikke været forberedt på en situation, hvor Europas ydre grænser faldt sammen, og hvor vi fik terror i Europa,« siger Søren Pind med henvisning til, at der vil gå lang tid, før dansk politi har nok betjente.
Hver 10. betjent mangler
Baggrunden for interviewet er den pressede situation, som dansk politi lige nu står i. Som beskrevet i BT i sidste uge må politifolk mod deres vilje svigte borgere og udskyde alvorlig kriminalitet som voldssager for enten at løse opgave ved den dansk-tyske grænse eller stå vagt foran potentielle terrormål i København.
I alt er cirka ti pct. af det danske politikorps væk fra det daglige politiarbejde for enten at være ved grænsen eller terrormål. Imens anmelder flere borgere kriminalitet. Bl.a. er der sket en stigning i voldsanmeldelser på 27 pct. i første kvartal 2016 i forhold til første kvartal 2015.
»Der er desværre nogle ting, der får lov at ligge – også for længe. Det er jeg selvsagt ikke tilfreds med. Men jeg har meget vanskeligt ved at kritisere politiet for det. De er jo blevet pålagt nogle andre opgaver af politikerne. Sagen er jo den, at vi overtog et politi, som ikke er rustet til de opgaver, der er,« siger Søren Pind.
Mere politi – hurtigst muligt
På kontoret i Justitsministeriet på Slotsholmen i København får man hurtigt et indtryk af en minister, der gerne satte gang i en masseproduktion af mørkeblå politiuniformer i morgen, hvis ellers der var nogen til at fylde dem ud.
Søren Pind, hvis nu du kunne trække nogle betjente i en automat …
»Ja, det vil jeg gerne,« lyder det entusiastisk.
Men spørgsmålet er, hvor mange du i så fald vil trække?
»Nok. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for mere politi og et stærkere politi, men jeg kan ikke sætte tal på,« siger Søren Pind.
Søren Pind sidder ved for enden af mødebordet på sit kontor. Da han blev udnævnt som justitsminister, skrev han ‘Der er en ny sherif i byen’ på Facebook. Som navnet antyder, vil ministeren meget gerne sikre lov og orden. Det rimer dårligt med, at politiet lige nu må smide sager, når de bliver kaldt på opgave ved grænsen.
»Jeg gør alt, hvad jeg kan for at holde sammen på tingene, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at fremskynde tingene. Men det er klart. Det tager to år at uddanne en politimand, og jeg kan ikke trække dem i en automat,« siger Søren Pind.
Artiklen fortsætter under billedet
Men hvad nu? Dansk Folkeparti har foreslået 2.000 flere betjente i løbet af de næste 10 år. Justitsministeren ønsker ikke at sætte tal på. Han peger i stedet på sin plan for dansk politi.
I politiaftalen fra november, der blev indgået sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet, blev der afsat næsten to mia. kr. til at styrke politiet frem til 2019 – ‘det var det første, vi gjorde i en meget svær økonomisk tid’, påpeger Pind.
Pengene går til alt fra nye centrale efterforskningsheder og flere nye indsatsområder som terror, bandekriminalitet, illegal indvandring og cyberkriminalitet.
Der bliver også oprettet en ny politiskole, og politistyrken skal øges med 300 betjente i løbet af to år. Dertil skal andre faggrupper fortsætte med at gå ind og overtage opgaver, der i dag udføres af politiet, så der kan frigives betjente.
Siden aftalen til udgangen af august er der ifølge Justitsministeriet kommet godt 60 flere polititjenestemænd. Men det står også klart, at antallet af betjente i Danmark var blevet kraftigt beskåret. Allerede i 2013 advarede den daværende formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, om, at politiets ressourcer ikke stemmer overens med de opgaver, politiet skal løse. Dengang var antallet af politifolk ifølge forbundet faldet fra 11.100 til ca. 10.700. Ved udgangen af august oplyser Justitsministeriet til BT, at der er 10.555 polititjenestemænd i politiet. Læg dertil, at ti pct. af politiet i dag er afsat til nye opgaver som terrorbevogtning og grænsekontrol.
Grænserne brød sammen
Forrige politiaftale er fra 2011, hvor hverken borgerkrig eller terror var et ukendt fænomen. Har I været vågne?
»Burde vi have været mere opmærksomme på det? Nu var det jo ikke os, der havde regeringsmagten, da politiaftalen blev lavet.«
Men I støttede den.
»Det gjorde vi, fordi vi grundlæggende er nødt til at have tillid til det, regeringen siger. Vi går også ind for en modernisering af politiet, som blev sat i værk,« siger Søren Pind.
Men I kunne vel også se, at der var borgerkrig og risiko for terror?
»Jeg forudså faktisk allerede dengang, at der ville komme terror og flygtninge-kolonner ind i Europa. Jeg talte dengang for døve ører. Men jeg havde trods alt heller ikke forestillet mig, at de ydre grænser i Europa ville bryde fuldstændig sammen. Og tanken om den grænsekontrol, vi har i dag, tror jeg heller ikke, nogen havde forestillet sig.«
S: Pinds søforklaring holder ikke
Justitsminister Søren Pind burde koncentrere sig om at løse de udfordringer, som dansk politi står over for i stedet for at lave historieanalyser. Det mener Socialdemokratiet.
»Det er en søforklaring, Søren Pind er ude i. Dansk politi har været under omstilling i flere år – også under den tidligere VK-regering – men at dansk politi ikke skulle være gearet til de opgaver, de står over for. Det kan jeg ikke genkende,« siger partiets retsordfører Trine Bramsen.
Hun mener heller ikke, at nogen kunne have forudset terror og grænsekontrol i den forrige politiaftale i 2011.
I stedet kritiserer Trine Bramsen Venstre for ikke at ville styrke dansk politi, da terrorhandlingen i København var en realitet.
V ville have nulvækst
»De forhandlinger var Søren Pind ikke med til, men det var jeg. Og jeg husker tydeligt, at der ikke hos Venstre var vilje til at lande en større aftale om terrorindsatsen, fordi partiet gik mere op i nulvækst.«
At dansk politi har mistet 545 betjente fra 2011 til 2016, kalder Trine Bramsen for en journalistisk stramning.
»Du bruger Politiforbundets tal, hvor de sammenligner et tidspunkt, hvor antallet af betjente var på sit højeste, med et tidspunkt, hvor det er på sit absolut laveste. Desuden er der også ansat andre faggrupper i politiet, så man kan ikke tage det som et udtryk for, at der er blevet færre efterforskere.«
