Bølgerne gik højt under justitsministerens samråd med retsudvalget onsdag, hvor hun afviste, at regeringen har svigtet sit ansvar over for det jødiske samfund i Danmark.
Danske jøders sikkerhed må, kan og skal aldrig blive et spørgsmål om penge - og det må helt bestemt aldrig blive et spørgsmål om politisk vilje.
Det slog justitsminister Mette Frederiksen (S) fast under et samråd med Folketingets retsudvalg. Det skriver b.dk.
»Det må aldrig være en politisk afvejning eller beslutning, hvem vi beskytter i Danmark, og hvem vi ikke beskytter. Vi har ikke indsigten og den operationelle kapacitet og politifaglige viden til at træffe de beslutninger. Det har politiet og PET. Det kan ikke være skiftende politikere i Folketinget, der bestemmer, hvem vi skal passe på og ikke. Det er og må være en politifaglig vurdering.«
Ministerens udmelding kom, efter at retsudvalgsmedlemmer fra oppositionen spurgte ministeren, hvorfor der ikke var fast bevogtning ved jødiske institutioner og interesser under angrebet 14. og 15. februar, til trods for gentagne henvendelser fra Mosaisk Trossamfund siden sommeren 2014.
Oppositionens holdning er, at justitsministeren som øverste chef for ordensmagten burde have sørget for fast bevogtning.
Venstres Søren Pind (V) dristede sig derudover under samrådet til at bemærke, at »det ikke skete på vores vagt«.
Til det lød det fra Mette Frederiksen, at Søren Pinds kommentar »ikke klæder debatten«.
»Mener Søren Pind virkelig, at hvis Peter Skaarup, Inger Støjberg eller Søren Pind havde været justitsminister, så var det her angreb ikke sket? Vor Herre Bevares. Vi har at gøre med en gerningsmand, der i sine ord og i sin handling tager afstand fra det samfund, der har fostret ham. At han vælger i sin afstandtagen til Danmark og friheden at angribe os, det er hans ansvar,« lød det ophidset fra Mette Frederiksen, som tilføjede, at det jødiske mindretal og danskerne ikke kan bruge den del af diskussionen »til en hujende fis«.
Alligevel bemærkede Venstre-politikeren, da han igen fik ordet:
»Man kan ikke gemme sig bag en politifaglig vurdering, hvis der er begået fejl, og hvis regeringens eneste reaktion på de jødiske henvendelser har været at sende dem videre til PET.«
Retsudvalget havde kaldt ministeren i samråd, fordi der ifølge oppositionens retsordfører endnu er ubesvarede spørgsmål om politiindsatsen under attentaterne i København 14. og 15. februar.
Det helt store spørgsmål er, om der var tilstrækkeligt styr på bevogtningen af de jødiske interesser i hovedstaden og herunder altså også, hvorfor der ikke var etableret fast bevogtning ved de jødiske interesser allerede forud for attentatet.
Derudover har det vakt undren i oppositionen, at der ifølge justitsministerens svar til retsudvalget gik 77 dage, før statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev oplyst om, at den faste bevogtning ved synagogen i København først kom i stand fire timer efter de første skud blev løsnet ved Krudttønden, som det fremgår af Rigspolitiets redegørelse for forløbet.
Under et pressemøde kort efter skyderierne, 16. februar, forklarede Thorning, at politibeskyttelsen af synagogen i Krystalgade gik i gang »så snart angrebet skete lørdag«, hvilket siden har vist sig at være en vildfarelse.
Ikke desto mindre har både statsministeren og Mette Frederiksen i tiden efter offentliggørelsen af Rigspolitiets redegørelse fastholdt, at det var det billede, regeringstoppen var blevet »bibragt«.
