Et løfte om flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål er meningsløst og snyder danskerne, mener de Konservative.
Danskerne får ikke mere indflydelse på EU ved at deltage i flere folkeafstemninger.
Det mener de Konservatives EU-ordfører, Lars Barfoed (K), der kalder det »et flop«, at Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i fællesskab lover at sende flere EU-spørgsmål til folkeafstemning, hvis de tilsammen opnår 60 mandater efter valget.
»Det at stikke folk blår i øjnene, når man siger til dem, at man nu lægger beslutninger ud til folkeafstemning. For man kan jo i virkeligheden ikke bestemme, om de her direktiver skal gælde i Danmark eller ej, bortset fra nogle ganske få områder,« siger Lars Barfoed.
For hvor end beslutningen træffes, om vi skal støtte et nyt direktiv eller ej, så har det begrænset indflydelse i det store hele:
»Det har jo betydning i den forstand, at Danmark så trækker i den ene eller anden retning, når sagen skal afgøres i EU. Men når den er afgjort, så omfatter den jo også Danmark under alle omstændigheder. Fordi det er demokrati, og når man vedtager et direktiv, så gælder det i hele EU,« siger Barfoed.
De tre partier i alliancen vil begynde med at sende beslutningen om, hvorvidt vi skal gå med i EUs bankunion, ud til vælgerne. De Konservative har endnu ikke taget stilling til bankunionen, og derfor heller ikke taget stilling til, om den skal til folkeafstemning.
Men i udgangspunktet mener partiet kun, at borgere skal stemme om sager, hvor Danmark afgiver suverænitet til EU, som det står i Grundloven. Udover bankunionen mangle de tre partier at fortælle, hvilke andre EU-spørgsmål, de ønsker at sende til folkeafstemning, påpeger Lars Barfoed.
»Derudover mener jeg heller ikke, at det giver mening at sige, at EU-spørgsmål generelt skal mere til folkeafstemning end andre spørgsmål. Vi tager jo stilling til masser af vigtige spørgsmål i Folketinget, og dem sender vi jo heller ikke til folkeafstemning. Vælgerne sætter jo os politikere i Folketinget til at sætte os ind i ting og træffe beslutninger på resten af befolkningens vegne. Det er jo derfor, vi har et repræsentativt demokrati,« siger han.
»Så kan de skifte os ud ved et valg, hvis de er uenige i den kurs, vi har lagt,« påpeger Lars Barfoed.
