Ringkøbing var blandt vinderne, da regeringen onsdag løftede sløret for, hvor 4000 statslige arbejdspladser skal placeres uden for København.

Hans Østergaard har knap nok nået at sætte sig til rette i borgmesterstolen i Ringkøbing-Skjern Kommune, før han onsdag kunne rejse sig fra den i ren begejstring.

Ringkøbing blev en af de store vindere, da regeringen i går løftede sløret for, hvor 4000 statslige arbejdspladser frem over skal høre hjemme. 171 arbejdspladser fra dele af Gældsstyrelsen og dele af Skattestyrelsen skal fremover placeres i Ringkøbing, og for borgmester Hans Østergaard (V), der har kun siddet på posten siden nytår, var det derfor den bedst tænkelige start på sit nye embede.

»Det er naturligvis glædelige nyheder. Vi er meget taknemmelige og glade over at få så mange arbejdspladser stillet i udsigt,« siger Hans Østergaard, da BT møder ham på borgmesterkontoret i Ringkøbing, hvor han har en fabelagtig udsigt over Ringkøbing Fjord.

Mange af arbejdspladserne har Hans Østergaard dog kendt til i flere måneder, efter regeringen i sommer præsenterede en helt ny organisering af SKAT i syv nye styrelser.

»Men i det samlede billede er det stadig 171 arbejdspladser, vi ikke havde før sidste sommer. Og det kan vi kun være tilfredse med. Samtidig glæder jeg mig over, at vi nu får uddannelse til området. Det har næsten lige så stor betydning, for det betyder, at vores unge ikke er tvunget til at flytte væk for at få en uddannelse,« siger Hans Østergaard med henvisning til regeringens planer om at etablere en to-årig markedsføringsøkonomuddannelse i Skjern.

450 udflyttede arbejdspladser

Ringkøbing fik for godt ti år siden et skattecenter i forbindelse med en af de første udflytninger af statslige arbejdspladser. Dengang var der stor modstand mod planerne. Kun få medarbejdere flyttede med til det vestjyske.

Det lykkedes dog at rekruttere medarbejdere til alle de ledige stillinger, og undersøgelser har efterfølgende fremhævet både kulturen på arbejdspladsen og medarbejdernes produktivitet. Derfor tøver borgmester Hans Østergaard ikke med at kalde udflytningen af skattecentret en succeshistorie, som byen og kommunen er klar til at gentage.

»SKAT har vist sig at være en succes, og derfor synes jeg også det er velfortjent, at vi nu bliver tilgodeset her i anden omgang. Jeg er overbevist om, at det nok skal blive en succes igen,« siger han.

Med de 171 nye arbejdspladser vokser SKAT i Ringkøbing derfor til en stor arbejdsplads på omkring 450 medarbejdere.

Også blandt de ringkøbingensere, BT mødte på gaden i går, er der glæde over, at byen igen får stillet statslige arbejdspladser i udsigt.

»I mange år har udviklingen gået den anden vej med mere centralisering, så det er kun på sin plads, at vi får noget igen nu. Hvis vi skal vende udviklingen med fraflytning her i kommunen, så kræver det jo, at vi har arbejdspladser til folk,« siger 59-årige Inge Lise Pedersen.

1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Anders Mærsk, 54, Spjald, konstabel:1. Det er jeg glad for at høre. Vi har tidligere fået et skattecenter, og der har man løst opgaven rigtig fint. Så vi har bevist vores værd. Desuden har vi masser af plads herude, så bare kom med nogle flere arbejdspladser.2. Det giver rigtig god mening at fordele de statslige arbejdspladser noget bedre frem for at alle styrelser og nævn klumper sig sammen i hovedstaden. Det giver også bedre bosætningsmuligheder for de lokalområder, der er så heldige at få del i arbejdspladserne. Her i kommunen mangler vi nogle ’ægtefællejob’, så hele familien kan få arbejde, og der tror jeg de her arbejdspladser kan blive en stor hjælp.
1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Anders Mærsk, 54, Spjald, konstabel:1. Det er jeg glad for at høre. Vi har tidligere fået et skattecenter, og der har man løst opgaven rigtig fint. Så vi har bevist vores værd. Desuden har vi masser af plads herude, så bare kom med nogle flere arbejdspladser.2. Det giver rigtig god mening at fordele de statslige arbejdspladser noget bedre frem for at alle styrelser og nævn klumper sig sammen i hovedstaden. Det giver også bedre bosætningsmuligheder for de lokalområder, der er så heldige at få del i arbejdspladserne. Her i kommunen mangler vi nogle ’ægtefællejob’, så hele familien kan få arbejde, og der tror jeg de her arbejdspladser kan blive en stor hjælp. Foto: jves
Vis mere

1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Benny Madsen, 55, Skjern, driftsleder:1. Det er glædeligt, at vi får nogle flere statslige arbejdspladser. Vi har i mange år måtte aflevere arbejdspladser den anden vej, så det er kun positivt, at man går fra centralisering til decentralisering. Her i kommunen har vi mange mandsdominerede arbejdspladser, f.eks. i industrien, og vi kunne godt bruge nogle flere ’bløde’ job til ægtefællerne.2. Jeg synes regeringens udflytningsstrategi er rigtig fin. Det er godt at sprede de statslige arbejdspladser, så det hele ikke klumper sammen i København. Ellers kan det hele nemt komme til at få præg af ’københavneri’, fordi man ikke ved hvordan virkeligheden er rundt om i landet.
1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Benny Madsen, 55, Skjern, driftsleder:1. Det er glædeligt, at vi får nogle flere statslige arbejdspladser. Vi har i mange år måtte aflevere arbejdspladser den anden vej, så det er kun positivt, at man går fra centralisering til decentralisering. Her i kommunen har vi mange mandsdominerede arbejdspladser, f.eks. i industrien, og vi kunne godt bruge nogle flere ’bløde’ job til ægtefællerne.2. Jeg synes regeringens udflytningsstrategi er rigtig fin. Det er godt at sprede de statslige arbejdspladser, så det hele ikke klumper sammen i København. Ellers kan det hele nemt komme til at få præg af ’københavneri’, fordi man ikke ved hvordan virkeligheden er rundt om i landet. Foto: jves
Vis mere

1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Helene Helstrup, 52, Ringkøbing, fagleder i Ringkøbing-Skjern Kommune:1. Det er rigtig positivt, at vi får nogle nye arbejdspladser. Men jeg håber meget, at der også er tale om nogle højtspecialiserede stillinger. Mange af de stillinger, vi har fået i forbindelse med SKAT, har været hk-stillinger, og vi oplever stadig problemer med at rekruttere højtuddannet arbejdskraft til kommunen, fordi vi mangler job til ægtefællen, der typisk også er højtuddannet.2. De sidste mange år har man haft enormt travlt med at centralisere, så det er fint med en modbølge. Men udflytningen skal ske i store enheder, dels af hensyn til fagligheden, men ellers batter det heller ikke noget i lokalområdet. Og helt generelt tror jeg det er godt for sammenhængskraften i Danmark, at vi rykker nogle statslige arbejdspladser rundt i landet. Jeg oplever ofte i forbindelse med mit arbejde, at der er meget langt fra hovedstaden til provinsen, mens det omvendte ikke er tilfældet. Det kunne være godt, hvis noget af den tankegang blev vendt med de her udflytninger.
1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Helene Helstrup, 52, Ringkøbing, fagleder i Ringkøbing-Skjern Kommune:1. Det er rigtig positivt, at vi får nogle nye arbejdspladser. Men jeg håber meget, at der også er tale om nogle højtspecialiserede stillinger. Mange af de stillinger, vi har fået i forbindelse med SKAT, har været hk-stillinger, og vi oplever stadig problemer med at rekruttere højtuddannet arbejdskraft til kommunen, fordi vi mangler job til ægtefællen, der typisk også er højtuddannet.2. De sidste mange år har man haft enormt travlt med at centralisere, så det er fint med en modbølge. Men udflytningen skal ske i store enheder, dels af hensyn til fagligheden, men ellers batter det heller ikke noget i lokalområdet. Og helt generelt tror jeg det er godt for sammenhængskraften i Danmark, at vi rykker nogle statslige arbejdspladser rundt i landet. Jeg oplever ofte i forbindelse med mit arbejde, at der er meget langt fra hovedstaden til provinsen, mens det omvendte ikke er tilfældet. Det kunne være godt, hvis noget af den tankegang blev vendt med de her udflytninger. Foto: jves
Vis mere

1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Inge Lise Pedersen, 59, Ringkøbing, økonomikonsulent:1. Det kan kun være positivt, at vi nu får 171 flere statslige arbejdspladser. Skattecentret her i Ringkøbing har været en succeshistorie siden det kom til, med øget produktivitet til følge, så vi har bevist før, at det sagtens kan være en gevinst at rykke arbejdspladser hertil.2. Det er en god idé at sprede de statslige arbejdspladser rundt i landet. I mange år har udviklingen gået den anden vej med mere centralisering, så det er kun på sin plads, at vi får noget igen nu. Hvis vi skal vende udviklingen i indbyggertallet her i kommunen, så kræver det jo, at vi har arbejdspladser til folk.
1. Hvad siger du til, at regeringen vil flytte 171 statslige arbejdspladser til Ringkøbing?2. Hvad tænker du generelt om udflytningen af statslige arbejdspladser?Inge Lise Pedersen, 59, Ringkøbing, økonomikonsulent:1. Det kan kun være positivt, at vi nu får 171 flere statslige arbejdspladser. Skattecentret her i Ringkøbing har været en succeshistorie siden det kom til, med øget produktivitet til følge, så vi har bevist før, at det sagtens kan være en gevinst at rykke arbejdspladser hertil.2. Det er en god idé at sprede de statslige arbejdspladser rundt i landet. I mange år har udviklingen gået den anden vej med mere centralisering, så det er kun på sin plads, at vi får noget igen nu. Hvis vi skal vende udviklingen i indbyggertallet her i kommunen, så kræver det jo, at vi har arbejdspladser til folk. Foto: jves
Vis mere