Tidligere energi- og klimaminister Martin Lidegaard tilbageholdt centrale oplysninger for Folketinget inden vedtagelsen af den omstridte solcellelov.
Allerede dagen før et flertal i Folketinget 19. december 2012 besluttede at lappe et milliardhul i regeringens udskældte og efterhånden berygtede solcellelov, var den radikale topfigur og tidligere klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R), orienteret om, at problemet var langt større end først antaget. Det skete i et såkaldt »svarudkast« fra Lidegaards eget ministerium, der konkluderede, at det finansieringsbehov, som lovforslaget byggede på, og som Folketinget var informeret om, var alt for lavt.
Alligevel blev Folketinget ikke informeret om, at en opjustering var på vej, under den endelige vedtagelse af loven dagen efter.
En opjustering, der ifølge kilder som Berlingske har talt med, efterlader et hul i finansieringen på op mod 1,8 milliarder kroner frem mod 2032.
Det er en af flere konklusioner i den længe ventede rapport fra Rigsrevisionen, der kulegraver den såkaldte solcellesag. En rapport, der ifølge Berlingskes oplysninger, frembringer nye eksempler på lovsjusk i Klima- og Energiministeriet, og som forventes at udløse en af de skarpeste grader af kritik, som Folketingets Statsrevisorer kan udtale, rettet mod den nuværende udenrigsminister, Martin Lidegaard, for sin rolle i sagen. Det skriver Berlingske onsdag.
Formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF), ønsker ikke at udtale sig om rapporten inden offentliggørelsen. Han henviser til, at Statsrevisorerne har valgt at indkalde til pressemøde onsdag eftermiddag.
Solcellesagen begynder for alvor, da Berlingske i maj 2013 afdækker omfattende lovsjusk i Klima- og Energiministeriet. Det hele tager sit udspring i det store boom i private solcellepaneler, som fandt sted i løbet af 2012. Her mere end tidobledes antallet af private solcelleanlæg, og da staten støtter solceller, eksploderer regningen, og man vil derfor lave støttesystemet om.
Ved den ændring får man dog skabt et hul i loven, som giver mulighed for, at man kan bygge meget store solcelleanlæg på jorden med statslig støtte. Klima- og Energiministeriet er klar over dette hul, og ministeren informeres om det, før loven skal vedtages, men alligevel går man videre med loven uden at lukke hullet.
Hullet bliver dog først lukket i marts 2013 - mere end tre måneder efter, at Martin Lidegaard først blev orienteret om sagen.
Berlingske dokumenterer senere, at afgørende information om udbygningen på et kritisk tidspunkt strander en uge i Energistyrelsen, og det får Martin Lidegaard til at starte en intern undersøgelse af Energistyrelsen.
Det er dog ikke nok for de politisk udpegede statsrevisorer, der bestiller en granskning af sagen hos Rigsrevisionen.
Det er den granskning, som ifølge Berlingskes oplysninger, lægger særlig vægt på, at Klima- og Energiministeriet over flere omgange har videregivet Folketinget et forkert billede af problemets egentlige omfang, fordi man mod bedrevidende har brugt gamle tal, der ikke har været opdateret. Og så nytter det ifølge lektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet Sten Bønsing ikke noget, at Martin Lidegaard samme dag, som regeringens lappeløsning vedtages i Folketinget, i et skriftligt svar til Venstres klimaordfører, Lars Christian Lilleholt (V), giver de nyeste og korrekte oplysninger.
»Det er ikke Folketingets medlemmer, der skal sammenstykke information. De informationer, som Folketinget skal have, skal de have i den rigtige sammenhæng,« siger Sten Bønsing til Berlingske og tilføjer:
»Hvis der foreligger et eller andet forbehold, så er det interessant at få at vide. Der er ingen tvivl om, at Folketinget skal have de rigtige informationer og de relevante informationer.«
Solcellelovgivningen blev vedtaget af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance. Flere af de partier, der i sin tid lagde stemmer til lovændringerne og altså blev forholdt information, er stærkt kritiske over for de nye oplysninger, der er kommet frem i Rigsrevisionsrapporten. Venstres klima-og energiordfører, Lars Christian Lilleholt, ville ikke have stemt for forslaget med det samme, hvis han havde haft alle informationer:
»Hvis vi havde vidst, at problemet var langt større, end Folketinget var blevet oplyst. Og hvis vi havde vidst, at der derfor skulle sættes flere penge af til at lappe hullet, så havde vi jo haft muligheden for at udskyde 3. behandlingen og diskuteret, hvordan vi kunne have strammet loven, så hullet kunne blive lukket hurtigere og bedre,« siger Lars Christian Lilleholt, der ikke mener, at det kan være hans ansvar at sammenholde skriftlige svar fra ministeren med de informationer, man har givet til Folketinget i forbindelse med en konkret lovsag.
Enhedslistens Per Clausen (Ø) er ligeledes skeptisk over for behandlingen, som han og forligskredsen har fået.
»Hvis ministeren har ligget inde med den oplysning, så skulle vi naturligvis have den. Det er beklageligt, at det ikke er sket. Når det er sagt, så ville det ikke få nogen betydning for, at vi jo vedtog, at vi skulle lukke hullet i den lov,« siger han.
Tidligere klima- og energiminister Martin Lidegaard har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske.
