Venstre åbner for forhandlinger om nulvækst i den offentlige sektor efter et valg. Det får Dansk Folkeparti til at øjne indflydelse, mens borgerlige stemmer modsætter sig den linje.

I takt med at Dansk Folkeparti har brugt valgkampens første 24 timer på at øge presset på Venstres formand med forsikringer om, at Lars Løkke Rasmussens (V) ønske om nulvækst i den offentlige sektor »aldrig nogensinde bliver til noget«, nedtoner hovedpersonen selv mange borgerlige vælgeres forventning om, at en Venstre-ledet regering automatisk bliver garant for en mindre offentlig sektor i fremtiden.

»Det er klart, at det dér udgiftsstop, det er selvfølgelig lettere at gennemføre, hvis vi får 90 mandater til Venstre, og det er så dét, vi arbejder på,« lød det umiddelbart efter gårdsdagens valgudskrivelse, da Lars Løkke Rasmussen blev spurgt til, hvordan han vil sikre, at den offentlige sektor ikke vokser yderligere med ham som statsminister. Det skriver politiko.dk.

Siden Venstres formand på partiets landsmøde i 2012 gjorde det såkaldte udgiftsstop til Venstres officielle politik og siden til fundamentet for partiets økonomiske politik, har området været en af de varmeste kartofler på Christiansborg.

Så sent som i maj sidste år lod Lars Løkke Rasmussen på forsiden af tre morgenaviser de øvrige borgerlige partier forstå, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Udgiftsstoppet var derimod det »udgangspunkt« og den »grundplatform«, som Venstres formand ville have lov at stå på, hvis han skulle være statsminister.

»Hvis ikke det er det, så er jeg ikke statsminister for nogen regering,« lød det skråsikkert fra Løkke.

Men over for Berlingske uddyber Venstres formand i dag mere forsigtigt, at det er »samfundslære i første time, at der skal 90 mandater til et folketingsflertal«.

Spørgsmål: Betyder det, at Venstres udgiftsstop ikke bliver gennemført, hvis ikke I får 90 mandater?

»Jeg kan ikke garantere, at Venstre får 90 mandater.«

Spørgsmål: Men vil det betyde, at det er din forventning, at det udgiftsstop, som I bygger jeres økonomiske politik på, ikke bliver gennemført, hvis ikke I får 90 mandater?

»Jeg vil foreløbigt nu gå ud og få størst mulig opbakning til Venstres politik,« siger Lars Løkke Rasmussen.

I Venstre på Christiansborg forklarer man, at udgiftsstoppet ikke er et mål i sig selv. Derimod skal det være et middel til at nå et mål om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Derfor er udgiftsstoppet til forhandling, når mandaterne er fordelt efter et valg.

I den borgerlig-liberale tænketank CEPOS advarer cheføkonom Mads Lundby Hansen kraftigt mod at lade de offentlige udgifter stige. I stedet mener han, at man bør bruge gevinsterne ved nulvækst på at sænke skatter og afgifter, da det ifølge Mads Lundby Hansen vil øge vækstpotentialet i Danmark.

»Det er en helt forkert vej at gå, hvis Løkke slår ind på en vej, hvor der gives køb på nulvæksten, og der i stedet bliver tilført flere penge til det offentlige,« siger Mads Lundby Hansen og uddyber:

»Det burde ikke være væsentligt for en borgerlig regering at tilføre flere penge til den offentlige sektor, som er én af verdens største. Udfordringen i den offentlige sektor er ikke, at den mangler milliarder af kroner, men at man i dag ikke bruger pengene effektivt nok,« siger han.

I månedsvis har Socialdemokraterne og de Radikale anklaget den borgerlige opposition for at gamble med velfærden, når de har foreslået at skære i væksten i den offentlige sektor. En linje, som statsminister Helle Thorning-Schmidt i går forvandlede til en konkret valgstrategi, da hun med Spejlsalen i Statsministeriet som bagtæppe brugte valgudskrivelsen til at kritisere Venstres nulvækstambitioner.

Da Lars Løkke i februar i år konstaterede, at nulvækst »jo kan skrues sammen på mange måder«, og at man derfor godt kunne bruge penge på eksempelvis sundhed, hvis der omvendt blev sparet på andre offentlige udgifter, læste flere det som en udstrakt hånd til Dansk Folkeparti, der har lagt sig fast på en vækst i den offentlige sektor på 0,8 procent årligt.

I Dansk Folkeparti er formand Kristian Thulesen Dahl (DF) glad for Lars Løkke Rasmussens udmelding:

»Det er godt, hvis man i Venstre nu erkender, at der ikke er flertal for nulvækst. På nogle områder har Venstre taget skridt i en retning, hvor de er mere kompromissøgende. Det giver mig større forhåbning om, at vi får vores politik igennem,« siger Kristian Thulesen Dahl.

De seneste uger er opbakningen til Venstre faldet i meningsmålingerne, og i en ny Gallup-måling står rød blok til at få opbakning fra 48,8 pct. af stemmerne mod blå bloks 51,2 procent.

Det betyder, at Helle Thorning-Schmidt (S) kun skal hente ét mandat i en valgkamp for at få flertal, hvis man regner de nordatlantiske mandater med.

Spørger man de Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen (K), er det »afgørende vigtigt«, at borgerlige partier tør fortælle vælgerne, at man efter et valg vil garantere, at den offentlige sektor ikke skal vokse.

»Jeg håber ikke, at de nye toner fra Lars Løkke er udtryk for en defensiv i valgkampen. Det er for mig helt ude af denne verden, hvis en borgerlig regering ikke sørger for, at der bliver et reelt udgiftsstop. En borgerlig regering skal jo føre borgerlig politik. Det betyder ikke, at den offentlige sektor skal gøres større,« siger Brian Mikkelsen.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen (LA), stemmer i.

»Grunden til at vi er her, er for at sikre, at der ikke kommer et nyt VKO-flertal. Danmarks største problem er ikke, at vi har en for lille offentlig sektor. Det er, at vi har en for lille privat sektor,« siger Anders Samuelsen.