Ny Gallup-måling viser, at 38 procent, at et lille flertal af de afklarede vælgere vil stemme nej ved torsdagens EU-afstemning. De fortsat mange tvivlere hælder svagt mod et ja.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sparkede EU-afstemningen i gang efter sommerferien, introducerede han samtidig befolkningen for sine allierede i kampen for et ja til at droppe retsforbeholdet og i stedet indføre en tilvalgsordning.
Det blev dengang regnet for lidt af en genistreg, at han havde sikret sig opbakning fra både politifolk, erhvervsliv, fagbevægelse og børnesagsforkæmpere.
Dagen efter kvitterede hele 58 procent af danskerne ifølge en Gallup-måling med, at de ville stemme ja ved afstemningen.
Men her godt tre måneder senere er Løkkes allierede helt forsvundet fra mediebilledet, og med fem dage til folkeafstemningen er humøret omkring ja-kampagnen noget mere afdæmpet.
Ifølge en ny Gallup-måling vil kun 34 procent af de adspurgte stemme ja på torsdag, mens 38 procent har tænkt sig at afvise det, der af ja-partierne indrammes som et nødvendigt værn for Danmark. Ja-siden kan dog varme sig ved, at de har lidt bedre fat i tvivlerne: 29 procent svarer, at de hælder mod et ja, mens 26 procent hælder mod et nej.
»Det her ser ud til at blive meget spændende. Det kan gå til begge sider,« siger Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Han vurderer, at nej-siden har fået momentum, fordi valgkampen frem mod afstemningen er kommet til at handle om udlændinge. Nej-siden har formået at så tvivl om, hvorvidt de EU-positive partier vil udnytte danskernes tillid og gå med i en fælles europæisk asylpolitik, hvis retsforbeholdet afskaffes.
Både Socialdemokraterne og Venstre har reageret ved at udstede en garanti om, at de ikke vil gå videre end det lovforslag, der ligger nu, uden at spørge vælgerne først.
Men både S og V er ifølge Rune Stubager hæmmet af, at de har et troværdighedsproblem.
»Siden 2011 har der generelt været et markant fald i vælgernes tillid til politikerne. For Løkke er problemet, at der har været de bilagssager. Hvis vi går tre år tilbage, så var der også et troværdighedsproblem på den anden fløj, hvor Socialdemokraterne førte en anden politik i regeringen end den, de havde lovet før valget,« siger Rune Stubager.
Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, hæfter sig især ved, at 23 procent af vælgerne stadig er i tvivl. Umiddelbart før euro-afstemningen i 2000 var kun 10-12 procent uafklarede, og denne gang skal et stort antal vælgere altså mobiliseres og overbevises i sidste øjeblik.
»Derfor bliver valgkampens sidste dage usædvanligt vigtige,« siger Kasper Møller Hansen.
Nærmere bestemt skal danskerne torsdag stemme ja eller nej til at erstatte retsforbeholdet med 22 retsakter, som Danmark på grund af retsforbeholdet ikke har været en del af. De handler primært om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, eksempelvis menneskehandel og cybercrime.
Venstre og de øvrige ja-partier har gennem valgkampen i stigende grad advaret om, at Danmarks kamp mod de former for kriminalitet svækkes i tilfælde af et nej, fordi en parallelaftale om fortsat dansk medlemskab af Europol hverken vil falde let eller hurtigt på plads.
I valgkampens slutfase er budskabet endda blevet understreget af EU-notabiliteter som Europols direktør, Rob Wainwright. Af Jean-Claude Piris, tidligere leder af Ministerrådets juridiske tjeneste. Og af Udenrigsministeriets Per Lachman, som har været med til at forhandle fire danske parallelaftaler.
Alligevel overbeviser det tilsyneladende ikke danskerne.
Spørger man foreksempel Dansk Folkeparti, virker det nærmere modsat. DF ser ja-partiernes argumentation som en skræmmekampagne på linje med EF-afstemningen i 1972, hvor det lød, at et pund kaffe og en pakke smør ville blive langt dyrere ved et nej.
Eller euro-afstemningen i 2000, hvor danskerne blev advaret mod, at det ville koste landet et Joakim von And-agtigt beløb at stemme nej til den fælles europæisk møntfod.
Ifølge EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er virkeligheden ved at gå op for de danske vælgere.
»Valgkampen er gået fra at fokusere på én ting, nemlig Europol og politisamarbejde, til nu også at være kommet i dybden med de andre facetter, som et ja medfører. Det er ved at gå op for folk, at udlændingepolitikken og grænsekontrollen er på spil. Hvis det bliver et ja, så bliver det også et evigt farvel til grænsekontrol, fordi vi rykker ind i et overstatsligt Schengen-samarbejde,« siger han.
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, erkender, at noget er gået galt, siden stemningen for et ja blandt vælgerne er gået fra 58 til 34 procent fra den første til den seneste Gallup-måling.
»Tydeligvis har nej-siden haft større gennemslagskraft med deres kampagne. Den har i høj grad gået på ’nej til mere EU<saxo:ch value="226 128 153"/>, men det stemmer vi sådan set ikke om. Vi skal bruge den sidste tid på at skyde myter ned og være den side, der fører den saglige kampagne,« siger Jakob Ellemann-Jensen.
Hvad er da den vigtigste myte at få aflivet?
»I min optik er det Morten Messerschmidts garanti om, at Danmark kan blive i Europol på samme måde som i dag. Han kan ikke give den på vegne af EU-Kommissionen, 27 regeringer og Europa-Parlamentet. På vegne af flere end 800 andre politikere. Det har bare ikke gang på jord.«
