En løftet pegefinger fra EU mod Tyrkiet i forbindelse med Lars Hedegaard-sagen vil formentlig blive mødt med et tyrkisk træk på skuldrene, spår tidligere europaparlamentariker.
Et skuldertræk. Et »nå«. Eller måske slet ikke nogen reaktion.
Det er ifølge den tidligere europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V), hvad Danmark og EU kan se frem til, hvis de danske politikere overhovedet får overbevist EUs udenrigschef Catherine Ashton om, at hun skal tage Lars Hedegaard-sagen op med den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan.
»Man kan godt frygte, at tyrkerne er ligeglade,« siger Morten Løkkegard, der ikke blev genvalgt til Europa-Parlamentet og i stedet stiller op for Venstre ved det kommende folketingsvalg.
Han mener, at Tyrkiets løsladelse af den 26-årige danske statsborger, der er mistænkt for drabsforsøget på forfatter og islamkritiker Lars Hedegaard, bør udløse en reaktion fra EU, der nu står i nogenlunde samme dilemma som med Rusland.
»Vi skal finde ud af, hvor højt et toneleje vi skal finde, og hvor hårdt vi skal reagere,« siger Morten Løkkegaard.
»Men jeg mener, at tyrkerne har tvunget os hen til et punkt, hvor EU er tvunget til at reagere, måske hårdere end vi i virkeligheden ønskede. Hvis man skal følge op på de holdninger, man har politisk, så kan man altså nå til det punkt,« fortsætter han.
Spørgsmål: Men tror du overhovedet, at EU interesseret i at presse Tyrkiet i en situation, hvor landet er en vigtig allieret i kampen mod Islamisk Stat.
»Det kan man jo kun håbe. Men jeg tror faktisk, at der er nogle politiske muligheder, nu hvor situationen er så alvorlig, og hvor det handler om at bekæmpe den værste terror, vi kan forestille os,« siger Morten Løkkegaard.
Tyrkerne har ifølge den tidligere parlamentariker presset EU ud i en situation, hvor man må gøre det klart for Tayyip Erdogan, at han står med et fundamentalt valg.
»De kan føre den mellemøstpolitik, som de har kørt i fem til syv år, helt ud og tabe en del af den europæiske indflydelse. Eller de kan vende om og sige, at nu er målet fuldt. Forhåbentlig kan vi være med til at stimulere de kræfter i Tyrkiet, som vil have tyrkerne til at vende sig imod Europa,« siger Morten Løkkegaard.
Da Venstre-politikeren i 2009 blev valgt til Europa-Parlamentet, var det med en tilgang til Tyrkiet, der ifølge Morten Løkkegaards eget udsagn lidt naivt gik på, at man kunne påvirke de positive kræfter i Tyrkiet ved at tilkendegive, at EU-landene var klar til at gå langt for at få tyrkerne med i det europæiske fællesskab.
»Sidenhen har jeg erfaret, lært og læst mig til, at tyrkerne følger en meget bevidst strategi, der vender sig den stik modsatte vej. Så jeg har her i valgkampen i foråret nok måttet erkende, at det Tyrkiet, jeg havde håbet på, er ikke det, som vi ser i dag«.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vil efter torsdagens møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn fortælle, hvordan regeringen har i sinde at reagere på løsladelsen af den danske statsborger.
