Flygtningepresset får nu S-formand Mette Frederiksen til at kræve, at der sker en kraftig opstramning af reglerne for at få familiesammenføring i Danmark.

Sidste år blev der givet 5.727 tilladelser til familiesammenføring. I år er tallet allerede oppe på 7.593, og det mener Mette Frederiksen er alt for højt. Særligt fordi Danmark samtidig vil modtage op mod 15.000 flygtningene årligt.

»Antallet betyder noget. Når der kommer flere flygtninge, og det vurderer regeringen jo, skal der komme færre udlændinge. Det må være konsekvensen,« siger Mette Frederiksen til BT.

Hun har svært ved at se, at kommunerne kan følge med. Derfor er det nødvendigt at bremse stigningen i tildelte familiesammenføringer.

Mette Frederiksen foreslår, at man skærper sprogkravet, kræver at man er i job, og at man som hovedregel bor blandt danskere. Det skal fremover trække ned, hvis man bor i en typisk udlændinge-ghetto.

»Hvis man ser på de udsatte boligområder, er familiesammenføring noget, der kan sætte integrationen tilbage. Det, man lykkes med i skole og op igennem uddannelsessystemet, kan hurtigt blive sat tilbage, hvis man får en ægtefæller hertil, der ikke taler sproget og har dårlige forudsætninger for at lære det. Måske er de ikke vant til at gå på arbejde. Så har man først taget et skridt frem, må tage et skridt tilbage,« siger hun.

Er det ikke en indlysende ret, at man kan bo sammen med sin familie og sine børn?

»Det er meget grundlæggende, at man kan være sammen med sin familie. Men her er der ofte tale om nye ægteskaber. Når man flytter til et nyt land, er det lige så vigtigt, at man kan klare sig selv og har tænkt sig at bidrage aktivt til vores samfund. Og det er der masser af udlændinge der gør. Men man kan bare slå op i statistikkerne og se, at der er for mange kvinder med minoritetsbaggrund, der ikke går på arbejde. Der er for mange unge drenge, der ikke er i gang med en uddannelse. Mange er involveret i kriminalitet,« siger Mette Frederiksen.

Det er vel også en stærk værdi, at man har lov at gifte sig med den man vil?

»Jo, men det er jo også en meget stærk værdi, at man kan klare sig selv. Flygtninge vælger ikke aktivt at komme til et andet land. De tager benene på nakken på grund af borgerkrig eller individuel forfølgelse. Men når du kommer hertil som familiesammenført ægtefælle, må vi lægge til grund, at du har et meget stort ønske om at komme til Danmark. Du vælger det selv. Hvis det er her, du skal leve dit liv, skal du kunne dansk. Du skal ud på arbejdsmarkedet. Du skal bidrage. Det synes jeg er en lige så grundlæggende værdi, hvis man vil leve sammen med den man gerne vil,« siger hun og fortæller om et forældremøde i en førsteklasse på en skole i København, hvor der skulle indkaldes fem forskellige tolke for at alle forældre kunne forstå, hvad hinanden sagde.

Ud over sprogkravet, krav til job og en passende bolig vil Mette Frederiksen også se på ansøgernes uddannelse.

»Hvis man har arbejdet i ti år som sygeplejerske eller tømrer i et andet land, har man bedre forudsætninger, end hvis man har været hjemmegående,« siger hun.

Er du glad for 24-års-reglen?

»Ja, jeg synes den virker. Den er blevet en måde at regulere indvandringen på og fungerer samtidig som et værn for unge piger mod at miste retten til selv at bestemme, hvem de vil gifte sig med.«

Mette Frederiksen afviser at sortere folk efter land, sådan som Venstre har foreslået. Hun vil heller ikke have genindført de pointsystemer, som den forrige Løkke-regering indførte.

»Jeg skeler hverken til hudfarve eller andre ting,« siger hun.

Fakta om S-udspillet:

1. Sprog

Nugældende regler: Den herboende skal på ansøgningstidspunktet have bestået sprogprøven dansk 1. Det betyder, at man kan forstå og anvende dagligdags udtryk. Den ansøgende udlænding skal bestå prøven indenfor de første seks måneder. Kravet gælder ikke flygtninge.
S foreslår: Sprogkravet for herboende hæves til dansk 2, hvor man skal være i stand til at deltage i en forholdsvis ukompliceret samtale.
Sprogkravet for ansøger skærpes til, at man skal dokumentere at man behersker et sprog, der gør det muligt at foretage simple gøremål og/eller at udlændingen skal bestå dansk 2-prøven inden

2. Selvforsørgelse

Nugældende regler: Den herboende ægtefælle må ikke have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, for eksempel kontanthjælp, inden for de seneste 3 år.
S foreslår: Reglen skærpes ved, at den herboende desuden skal dokumentere et reelt forsørgelsesgrundlag i form af et job, en igangværende uddannelse eller en varig ydelse.

3. Bolig

Nugældende regler: Den herboende skal råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse. Højst to personer pr. beboelsesrum eller minimum 20 kvm pr. person. Hvis der er tale om en lejebolig eller fremleje, skal varigheden af lejekontrakten være mindst 1½ år.

S foreslår: Kravet skærpes ved, at der også stilles krav om, at boligens placering i sig selv understøtter udlændingens integration i samfundet. Det skal indgå i den samlede vurdering af boligen, om den ligger i et udsat boligområde.