Torsdag mødes EUs stats- og regeringschefer for at finde ud af, hvordan man hjælper de flygtninge, der krydser Middelhavet. Danmark er klar til at hjælpe, men kun i nærområderne.

Vi vil gerne hjælpe landene i Nordafrika. Og vi vil gerne hjælpe Italien og Grækenland med ekspertbistand til håndtering af det massive pres at flygtninge. Men Danmarks egen dør er lukket.

Sådan cirka lød meldingen fra både justitsminister og udenrigsminister, da de onsdag mødtes i Folketingets Europaudvalg for at diskutere både ugens EU-topmøder om flygtningesituationen.

Indtil videre henholder justitsminister Mette Frederiksen (S) sig til, at vi ikke sender hjælp til EUs operationer i Middelhavet, før vi får en konkret anmodning. Og vi lukker ikke flere flygtninge og asylansøgere ind i Danmark.

»Vi ser generelt positivt på at afhjælpe situationen i Middelhavet. Men vi er nødt til at vente på konkrete anmodninger, vi kan tage stilling til. Vi kommer det ikke nærmere for nærværende,« siger justitsminister Mette Frederiksen (S), der vil afvente resultatet af torsdagens møde for stats- og regeringsledere i EU.

Et møde hvor Danmark kan fortælle, at vi ikke er ikke velvilligt indstillet over for at tage flere flygtninge og asylansøgere. EU taler om en akut omfordelingsmekanisme, men det er Danmark imod, da regeringen mener, at asyl- og flygtningepolitikken er et nationalt anliggende.

Og når det kommer til ønsket om et pilotprojekt, der skal omfordele 5.000 asylansøgere på frivillig basis, henviser justitsministeren til, at vi ikke er forpligtede til dette på grund af retsforbeholdet.

»Det er klart, at EUs stats- og regeringsledere må sigte mod enighed, der kan sikre handling så hurtigt som muligt. Der er ikke nogen lette løsninger. Ligesom i andre situationer, hvor verden brænder, vil man se Danmark spille en aktiv rolle. Og vi læner os op ad ønsker og anbefalinger fra dem, der har fingeren på pulsen,« siger Mette Frederiksen.

Danmark er klar til at bidrage til EUs grænseagentur Frontex og herunder patruljerne på havet - Triton og Poseidon - hvis de altså anmoder om det. Men det er Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper (Ø) ikke tilfreds med.

»Justitsministeren lader som om, at Triton er redningsarbejde. Men det er kystbevogtning. Det betyder, at der ikke er opsøgende arbejde og eftersøgning, og derfor sker der flere drukneulykker,« siger hun.

EU stoppede sin støttede til Italiens eget program, Mare Nostrum, der reddede flygtninge op af havet, sidste efterår. Og Pernille Skipper mener altså ikke, at man kan kalde Triton en erstatning.

»Norge er allerede i gang med at sende et skib af sted. Der er behov for, at man sætter ind med egentlige redningsaktioner,« siger hun.

Modsat Pernille Skipper mener Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V), ikke, at det er en god løsning selv at sende redningsskibe af sted.

»Vi er ikke med i forsvarssamarbejdet, og aktionerne ude på havet er typisk en forsvarsopgave, så forbeholdet giver nogle udfordringer. Det er ingen hemmelighed, at jeg synes vi skal af med forsvarsforbeholdet. Det er irriterende, at vi bliver ramt af bureaukrati, når vi gerne vil deltage i en operation som denne,« siger han.

Danmark kan deltage i Triton, der er kystnær patruljering, men for eksempel ikke i operationen Atalanta, der sejler længere ud og tilbageholder smuglernes både og destruerer dem.

EUs stats- og regeringschefer mødes torsdag klokken 15 i Bruxelles.