Danmark har torsdag valgt at blive en del af NATOs missilskjold. Militærekspert vurderer, at den aktuelle situation mellem Rusland og Ukraine kan være en af forklaringerne.
Danmark skal være en del af NATOs missilskjold. Det oplyste udenrigsminister Martin Lidegaard (R) torsdag eftermiddag efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn.
Dermed er der lagt op til, at en eller flere danske fregatter kan blive udstyret med et avanceret radarsystem, der kan identificere missiler i luftrummet over NATO-landene.
Johannes Riber Nordby, orlogskaptajn fra Forsvarsakademiet, der er ekspert i maritim sikkerhed, dansk maritim strategi og sikkerhedsinteresser, vurderer, at den aktuelle konflikt i Ukraine kan have været med til at gøre udslaget.
Hidtil har Danmark trådt forsigtigt i forhold til Rusland med henblik på de forhandlinger om Arktis, der venter. Men den eskalerede konflikt i det østlige Ukraine har fået danskerne til at vende blikket mod NATO i stedet, vurderer han.
»Det tror jeg godt, man kan sige. Jeg tror, man hidtil har været loren ved at deltage i missilskjoldet fra dansk side, fordi man gerne vil undgå at trække en hårdere kant til Rusland. Men krisen i Ukraine har vist, at Rusland ikke er interesseret i at køre en emotionel »vi-mødes-på-midten-politik«, og så tror jeg, at man fra dansk side har vurderet, at man lige så godt kunne hoppe med og honorere vores alliance i stedet,« siger Johannes Riber Nordby.
Han vurderer dog også, at det har spillet ind, at både USA og NATO den seneste tid har kritiseret de europæiske lande for ikke at bruge nok midler på militæret.
»Det her er et prestigeprojekt for amerikanerne, og det har altid været dansk sikkerhedspolitisk kultur, at man støtter amerikanerne. Og så skal man også se det i den sammenhæng, at både NATO og USA har kritiseret de europæiske lande for ikke at bruge nok penge på militæret,« siger Johannes Riber Nordby.
Operationelt betyder det danske bidrag, at der vil blive installeret radarsystemer på en eller flere danske fregatter. Et enkelt radarsystem koster 400-500 millioner kroner at installere på en fregat, men det er ikke fordi, man ikke har været forberedt på, at situationen kunne opstå, siger Johannes Riber Nordby.
»De tre fregatter, der lige er blevet færdigbygget, er blevet lavet på en måde, så de her systemer kan installeres. Det kræver en meget fin radar, der bygger på et meget komplekst system, men som i sidste ende vil gøre, at man kan identificere de her missiler,« siger Johannes Riber Poulsen.
