En række udkantsborgmestre er utilfredse med, at København ikke skal modtage flygtninge i 2015. Integrationsminister Manu Sareen kalder fordelingen »solidarisk«.

En solidarisk fordelingsnøgle ligger til grund for, at landets yderområder skal modtage flest flygtninge i 2015 i forhold til indbyggertal, mens der ikke skal indkvarteres én eneste i København.

Sådan lyder meldingen fra integrationsminister Manu Sareen (R), når han svarer på kritikken fra borgmestre i en række ø- og udkantskommuner, der i onsdagens Jyllands-Posten retter skarp kritik af fordelingen af flygtningene.

»Jeg kan sagtens forstå, at det fremstår mærkværdigt for nogen, at København ikke skal modtage flygtninge. Men jeg synes faktisk, at fordelingen er fin, fordi fordelingsnøglen bygger på solidaritet,« siger Manu Sareen til Berlingske Nyhedsbureau og henviser til den fordelingsnøgle fra Udlændingestyrelsen, som har bestemt, hvor flygtningene skal integreres rundt omkring i landet.

Men der er altså flere borgmestre, der ikke synes, at fordelingen er så fin, som ministeren fremstiller den.

Samsø Kommune skal finde plads til 18 flygtninge. Det er 0,48 procent af den lille øs indbyggertal, og dermed topper Samsø listen over de kommuner, der skal modtage flest flygtninge. Læsø og Ærø følger lige efter, mens København er blandt de seks kommuner, som ikke skal hilse én eneste flygtning velkommen i år.

Morsø Kommune står til at modtage 71 flygtninge, og borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) mener, at hovedstaden bør tage et ansvar på lige fod med Morsø og de fleste andre.

»Der burde være en ligelig fordeling af flygtninge mellem alle landets 98 kommuner. Flygtningeopgaven gælder hele Danmark, og kommunerne bør løse den i fællesskab. Jeg synes, det er mærkeligt, at København går fri,« siger han.

Integrationsministeren kan godt sætte sig ind i, at fordelingen ser underlig ud i nogle borgmesterøjne, men han fastholder, at kvoteudregningen er gået retfærdigt til.

»Fordelingen sker ud fra nogle bestemte kriterier om, hvor mange indvandrere kommunen har i forvejen, og hvor mange flygtninge man har haft tidligere. Så det er ud fra et solidarisk princip,« siger Manu Sareen.

Udlændingestyrelsen forventer, at 12.000 flygtninge får opholdstilladelse i Danmark i år. Styrelsen oplyser, at fordelingen af dem er sket ud fra tre kriterier, som er fastlagt politisk - det er dem, Manu Sareen henviser til.

Første kriterium handler om den enkelte kommunes andel af den samlede befolkning. Det næste tager forbehold for andelen af indvandrere og flygtninge, som kommunen huser i forvejen. Endelig er antallet af familiesammenførte udlændinge, der er bosat i kommunen, taget med i beregningen.

Som nævnt betyder summen af kriterierne for København, at kommunen ikke skal modtage flygtninge i denne omgang. Og det er helt på sin plads, hvis man spørger Lars Aslan Rasmussen (S), Socialdemokraternes politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation.

Han mener heller ikke, at borgmesterkritikken har nogen gang på jord.

»Det er en helt uberettiget kritik. København er den kommune, der har sjetteflest indbyggere med ikke-vestlig baggrund, og vi kæmper i forvejen med narkoproblemer samt en overrepræsentation af psykisk syge og hjemløse. Vi tager i forvejen et stort socialt ansvar på os,« siger han.

Kommunerne kan indtil 1. april indberette, om de ønsker at modtage flere flygtninge, end de er blevet tildelt. Når fristen er udløbet, vil den endelige opgørelse over flygtningefordelingen ifølge Udlændingestyrelsen blive offentliggjort kort tid efter.