Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er den ringeste statsministerkandidat i 14 år, når det gælder troværdighed
Sølle 13 pct. af vælgerne mener, at han sammenlignet med Helle Thorning-Schmidt har den højeste troværdighed.
Som om det ikke er slemt nok i sig selv. Men det bliver faktisk værre.
Man får nemlig først et klart billede af, hvor alvorligt det ser ud for Venstres formand, når man sætter hans elendige troværdigheds-rating ind i den rette historiske sammenhæng.
Her viser det sig, at vælgerne bedømmer hans troværdighed og moral så lavt, at han fuldstændig skraber bunden i en direkte sammenligning med statsministerkandidaterne fra de fire foregående valg.
En gennemgang af Gallups særlige troværdighedsmålinger forud for valgene i 2001, 2005, 2007, 2011 og valget senere i år må således være rystende læsning for Venstre-lejren.
Sammenligningen af Løkke med de forrige udfordrere til statsministerposten viser med næsten pinlig tydelighed, at Løkke end ikke er i nærheden af at nå op på Mogens Lykketofts meget lave troværdighedsniveau, da denne i 2005 forsøgte at vriste regeringsmagten fra Anders Fogh Rasmussen.
Vælgerne bedømte dengang Lykketofts troværdighed til meget beskedne 24 pct. mod 56 pct. til Fogh. I 2005 var Mogens Lykketoft reelt chanceløs, og det var der sikkert flere forklaringer på. Men en af dem var, at hans troværdighed og moral blev bedømt meget lavere end Foghs.
Omvendt scorede Fogh i 2005 og igen i 2007 tårnhøjt på sine lederevner og vandt begge valg.
Siden Løkke mistede regeringsmagten til Thorning, er hans troværdighed styrtdykket. Det er moralen også.
Der er ingen tvivl om, at vælgerne straffer Løkke hårdt for GGGI-sagen og tøj-sagen.
Men betyder det også, at de ikke vil stemme på Venstre?
BT har talt med flere valgforskere med indsigt i stemmeadfærd og vælgervandringer.
En af dem er professor i statskundskab, Robert Klemmensen, fra Syddansk Universitet.
»Vi ved meget lidt om, hvad det betyder. Men noget betyder det,« siger han og forklarer, at det stadig er sådan, at vælgerne mest orienterer sig efter partiernes politik. Men i takt med at de politiske forskelle bliver sværere og sværere at få øje på for mange mennesker, får deres opfattelse af personerne en større vægt.
Selvfølgelig er der en ret høj sammenhæng mellem, hvor sympatisk man opfatter en politiker, og hvor villig man er til at stemme på vedkommende,« siger Robert Klemmensen.
Ifølge valgforskeren, professor Søren Risbjerg Thomsen, fra Aarhus Universitet slår person-effekten især igennem hos de vælgere, der stemmer personligt på en bestemt kandidat frem for at sætte krydset ved et parti.
»Forskningen viser, at det betyder cirka 10 pct.,« siger han.
Man kan derfor ikke drage den konklusion, at politiske skandaler flytter stemmer i hobetal.
Det hører også med til billedet af Løkke, at han trods de historisk lave tal for troværdighed og moral bedømmes flot på sine lederevner.
Spørger man en af landets mest benyttede valgforskere, professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er han sikker på, at Løkke helst havde været fri for tøj-sagen.
»Selvfølgelig belaster det ham. Men der er flere ting i det. For det første har vælgerne allerede taget det med i deres overvejelser, når de svarer på, hvor meget Løkke eller hans modpart har kvajet sig. Så man skal ikke forvente et jordskred på baggrund af sådan en måling. Bare fordi man ikke kan lide Løkke, betyder det jo ikke, at man synes bedre om Thorning. Vi ser meget få skift mellem rød og blå blok som følge af det her,« siger han.
Derimod kan man ud af målingen finde svaret på, hvorfor Dansk Folkeparti er gået frem. Så personer betyder noget. Det er bare ikke så let at svare på hvor meget.
»Vi ved at Lykketoft gav en negativ effekt til Socialdemokraterne, og at Pia Kjærsgaard gav en positiv effekt til Dansk Folkeparti. Men det er stadig politikken, der kommer i første række,« siger Kasper Møller Hansen.
Han understreger, at den måde, det danske valgsystem er indrettet på, også spiller en rolle.
Man kan trods alt kun stemme på Løkke i en enkelt kreds og altså ikke i hele landet. Det dæmper den negative effekt noget. Dertil kommer, at der blandt vælgerne er en vis overbærenhed med ens egne. Der er en tendens til, at vælgerne tilgiver politikernes dumheder.
»Vi har endnu ikke set, at disse skandaler har flyttet stemmer. De flytter troværdighed, men det er ikke det samme, som at vælgerne hopper over til den anden side,« siger Kasper Møller Hansen.
Robert Klemmensen kalder vælgernes hårde dom over Løkkes troværdighed for tankevækkende.
»Jeg tror, at Venstre vil gøre meget for, at det ikke bliver en præsidentvalgkamp, hvor vælgerne skal tage alt for voldsom stilling til personerne. Det havde man ikke noget imod, da formanden hed Fogh. De her tal tyder på, at det kommer man nok ikke til at gøre denne gang. I stedet vil man tale om ’holdet’ og ikke så meget om Løkke som person,« siger han.
HER ER LØKKES PROBLEM
