Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti er parat til at betale flere penge tilbage til EU, hvis det er nødvendigt.

Det siger den tidligere stemmesluger ved valget til Europa-Parlamentet i en kommentar til, at EU's antisvindelkontor, Olaf, har afsluttet sin undersøgelse af Meld og Feld og konkluderet, at uberettigede udbetalinger har fundet sted.

Olaf har overdraget sagen til SØIK, i daglig tale bagmandspolitiet.

Men Messerschmidt afviser pure, at der skulle være foregået noget strafbart i den kulørte sag.

»Jeg afviser enhver tanke om, at der skulle være begået noget strafbart. Hvis de vil have penge betalt tilbage for nogle aktiviteter, er det en anden sag. Det må vi så se på. Men alle påstande om svindel afviser jeg fuldstændigt,« siger Morten Messerschmidt.

Til serien Borgerlig Genopbygning om fremtiden for det borgerlige Danmark. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.
Til serien Borgerlig Genopbygning om fremtiden for det borgerlige Danmark. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Men I har jo allerede betalt penge tilbage. Er det ikke en indrømmelse af skyld?

»Nej, det var det egentlig ikke. Det skyldtes, at Europa-Parlamentets politiske ledelse sagde, at det ikke var i overensstemmelse med reglerne. Vi har fulgt alle de anvisninger, vi har fået med hensyn til aktiviteter. Men alternativet var, at vi skulle anlægge sag ved EU-domstolen, og der valgte vi i stedet at betale. Det handlede ikke om penge for os. Men påstanden om, at der skulle være begået noget strafbart, er noget andet.«

Men I er villige til at tilbagebetale flere penge?

»Allerede for to-tre år siden sagde vi, at vi satte pengene ind på en konto, og så kan de tage dem, hvis de mener, der er grund til det. Dengang troede vi, det hele ville gå noget hurtigere. Jeg glæder mig over, at dansk politi skal se på det nu, og at vi kan få en mere seriøs behandling,« siger Morten Messerschmidt, der nu sidder i Folketinget og blandt andet er partiets EU- og klimaordfører.

Dansk Folkepartis tidligere medlem af Europa-Parlamentet Rikke Karlsson forlod partiet i oktober 2015 i protest mod, at hun ikke kunne få indblik i økonomien i de to fonde, som hun selv har været medlem af.

Skandalen rullede, og et år senere var det kæresten Dot Wessman, som slog alarm, da Morten Messerschmidt fik et ildebefindende i bilen klokken 14.45 den 22. oktober 2016.

Parret var på vej i sommerhus, da Morten Messerschmidt fik problemer med at mærke sine arme og ben. Han blev udskrevet samme aften, men var i månedsvis nede med stress.

Portræt af Morten Messerschmidt sammen med kæresten Dot Wessmann mandag den 5. juni 2017 i Frederikssund. Morten Messerschmidt gjorde politisk comeback, mandag den 5. juni 2017, hvor han talte til et grundlovsarrangement i Frederikssund. Messerschmidt, der er medlem af Europaparlamentet, har været ude af politik siden oktober efter et stressreleteret ildebefindende. Forinden var han centrum i flere afsløringer af misbrug af EU-midler i EU-fondene Meld og Feld. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
Portræt af Morten Messerschmidt sammen med kæresten Dot Wessmann mandag den 5. juni 2017 i Frederikssund. Morten Messerschmidt gjorde politisk comeback, mandag den 5. juni 2017, hvor han talte til et grundlovsarrangement i Frederikssund. Messerschmidt, der er medlem af Europaparlamentet, har været ude af politik siden oktober efter et stressreleteret ildebefindende. Forinden var han centrum i flere afsløringer af misbrug af EU-midler i EU-fondene Meld og Feld. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Dansk Folkeparti har foreløbig betalt over to millioner kroner tilbage EU's kasse som følge af skandalen, og Messerschmidt erkendte på Facebook, at han har begået fejl.

»Naturligvis begår jeg fejl – og det har jeg gjort. Det har jeg måske ikke været god nok til at acceptere. Men jeg påtager mig ansvaret og vedkender mig mine fejl, og jeg ved også, at jeg burde have reflekteret mere over mine handlinger, så fejltrin kunne være undgået,« skrev Morten Messerschmidt i 2017 på Facebook.

Først nu er Olaf færdige med sine undersøgelser. Og Morten Messerschmidt blev vækket af en sms fra TV2 om sagen onsdag morgen.

»Olaf sender pressemeddelelser ud, inden de orienterer folk, der måske er involverede. Jeg har flere gange forsøgt at få en orientering fra Olaf og er blevet mødt af enten larmende tavshed eller direkte afvisning,« siger han.

Hvad tror du, 'Meld og Feld'-sagen har betydet for DFs tilslutning ved folketingsvalget?

»Det er svært at svare på. Det spillede ikke nogen rolle under valgkampen, men det er der sikkert klogere mennesker end mig, der ved noget om. Men det er da klart, at sagen ikke ligefrem har været en fordel. Og vi har ikke gået og tænkt: 'Bare den kan trække ud lidt længere'.«

(ARKIV) Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ankommer til valgfest for afstemningen om Retsforbeholdet på Christiansborg, 3. december 2015.Se Ritzau: Morten Messerschmidt nærmer sig et politisk comeback, oplyser DF's næstformand, Søren Espersen, til Ekstra Bladet, lørdag den 3. juni 2017. Messerschmidt har været ude af politik siden oktober efter et ildebefindende. Det fik han efter afsløringer af misbrug af EU-midler i EU-fondene Meld og Feld.. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017)
(ARKIV) Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ankommer til valgfest for afstemningen om Retsforbeholdet på Christiansborg, 3. december 2015.Se Ritzau: Morten Messerschmidt nærmer sig et politisk comeback, oplyser DF's næstformand, Søren Espersen, til Ekstra Bladet, lørdag den 3. juni 2017. Messerschmidt har været ude af politik siden oktober efter et ildebefindende. Det fik han efter afsløringer af misbrug af EU-midler i EU-fondene Meld og Feld.. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017) Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Sagen får efter alt at dømme ingen konsekvenser for Morten Messerschmidt. DF-formand Kristian Thulesen Dahl skriver på Facebook:

»Jeg er fortsat af den opfattelse, at nok har der været tale om en rodebutik i Meld og Feld, men i forhold til Danmark rækker sagen ikke til mere end det.«

Er du lettet over den Facebook-besked, Thulesen Dahl lagde op?

»Jeg har hele tiden oplevet en fantastisk opbakning fra Kristian og DF, og jeg er selvfølgelig glad for, at det stadig gælder. Men efter fire års venten er det irriterende, at jeg ikke kan få noget mere konkret at vide, end at man har sendt sagen til myndigherne i tre lande. Jeg havde højere forventninger til Olaf-systemet,« siger Morten Messerschmidt.

Bagmandspolirtiet vil nu vurdere, om de vil rejse en sag:

»Nu foreligger der en rapport fra Olaf, og derfor vil SØIK nu undersøge, om der efter dansk ret er grundlag for at indlede en efterforskning. Jeg kan oplyse, at SØIK løbende har bistået Olaf i forløbet, siger den konstituererde chef for SØIK, Kirsten Dyrman, i en mail til B.T.

I alt er der blev kanaliseret 4,35 millioner kroner ud i uretmæssige aktiviteter til flere lande fra Meld og Feld, vurderer Olaf.