Der tegner sig et politisk flertal til, at personer, der kommer med bombetrusler, skal straffes hårdere. Og måske endda betale nogle af udgifterne.
Med en bombetrussel hver uge siden sommeren 2013 og to inden for de seneste tre dage er der opstået en politisk debat: Er strafferammen høj nok? Og det tyder på, at svaret fra Christiansborg er nej.
»Vi afviser ikke at stramme lovgivningen og ser også gerne på hårdere økonomiske sanktioner,« skriver Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), i en mail til Berlingske Nyhedsbureau.
Den nuværende praksis er, at en bombetrussel giver cirka 30 dages betinget fængsel, men inden længe skal der afprøves et par sager ved Højesteret med henblik på at søge straffen skærpet. Og Trine Bramsen understreger, at »regeringen allerede har igangsat et arbejde, der sigter mod højere straffe for bombetrusler«. Men hun bryder sig ikke om det borgerlige forslag, som går på, at der skal være en minimumsstraf.
»Det fratager dommeren muligheden for at vurdere den konkrete sag. Man skal huske, at det er psykisk ustabile personer og børn, der står bag en stor del af truslerne. Her afhjælper minimumsstraffe ikke problemet,« siger Trine Bramsen.
Efter fredagens bombetrussel mod Odense Banegårdscenter, der stoppede togtrafikken i fire timer, foreslog Dansk Folkeparti at indføre en minimumsstraf på seks måneders fængsel. Venstre åbnede i november - i kølvandet på bombetruslerne mod badelandet Lalandia - op for, at personer bag bombetrusler skal idømmes en bødestraf svarende til de omkostninger, der har været ved bombetruslen.
Og mandag kommer SF efter endnu en bombetrussel - søndagens bombetrussel i Kolding - på banen. Partiets retsordfører, Karina Lorentzen (SF), melder sig klar til at skærpe straffen, hvis man kan finde en måde at differentiere, så psykisk syge gerningsmænd blive behandlet og ikke straffet mere. Og så vil det ifølge SF give mening at finde en måde at placere de offentlige udgifter i forbindelse en bombetrussel hos den person, der er skyld, at blandt andet Rullemarie med besætning skal rykke ud.
»Det er et godt princip, at de bliver pålagt at betale en del af de her udgifter, som kan være massive,« siger Karina Lorentzen.
Hun pointerer, at de offentlige myndigheder på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at sende regningen til personen bag en bombetrussel. Det har DSB, Lalandia eller andre private aktører, der bliver økonomisk påvirket af en bombetrussel. De kan anlægge en civilt søgsmål, hvilket for eksempel Lalandia har gjort.
Badelandet har valgt at sagsøge den 18-årige mand, der i august stod bag tre bombetrusler mod feriecentret. Erstatningskravet lyder på 400.000 kroner for tabt omsætning.
Fredagens bombetrussel i Odense koster DSB i omegnen af én million kroner, da cirka 30.000 togpassagerer skulle transporteres videre på deres rejse med ekstra indsatte busser.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), mener det en automatreaktion bare at hæve straffen, og hun siger med henvisning til sagerne ved Højesteret til TV 2, at »det ville være langt mere sagligt, hvis vi lod de prøvesager køre igennem«.
