I en ny Gallup-undersøgelse foretaget i landets ghettoer svarer et stort flertal af indvandrere og efterkommere af indvandrere, at de er enige i, at ytringsfrihed og gode dansk-kundskaber er vigtige. Et mindretal svarer ja til, at religiøse love rangerer over demokratiske.
Danmark har en stor udfordring med grupper af indvandrere og efterkommere af indvandrere i udsatte boligområder, som ikke accepterer danske og demokratiske værdier.
Det mener et flertal i Folketinget på baggrund af en måling af holdninger blandt indvandrere og efterkommere, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske.
I undersøgelsen har Gallup spurgt et repræsentativt udsnit på 350 indvandrere og efterkommere af indvandrere i boligområder, der var på regeringens officielle ghettoliste 2016. Gallup har spurgt til deres holdninger om alt fra folkeskolen, kvinder på arbejdsmarkedet, homoseksualitet, sex før ægteskabet, tørklæder og ytringsfrihed til kriminalitet, og om det er acceptabelt at slå sine børn.
Især ét spørgsmål vækker bekymring på Christiansborg.
Undersøgelsen viser, at 20 procent af de adspurgte mener, at religiøse love rangerer over demokratiske. 19 procent svarer »ved ikke« eller ønsker ikke at svare.
»Det giver ingen mening at leve i Danmark, hvis man har den holdning,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og tilføjer:
»Her er det de demokratiske love, man skal leve efter, og det viser, hvilken gigantisk udfordring, vi står over for.«
Den socialdemokratiske integrationsordfører, Matthias Tesfaye, mener, at spørgsmålet om religion og demokrati er det vigtigste i hele undersøgelsen.
»Det ligger bag alle de andre. Heldigvis er der et stort flertal, der mener, at Gud har vigepligt, når religion og demokrati støder sammen. Men det viser også, at antallet af muslimer, der mener, at Koranen står over Grundloven ikke kan reduceres til et lille ekstremistisk mindretal,« siger han.
Også den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, er bekymret.
»Det er et kæmpe problem, at 20 procent siger, at religion står over loven. Der er miljøer, som er så isolerede fra resten og som reelt fungerer parallelt til det øvrige samfund. Det løser vi kun, hvis vi blander os mere,« siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer, at det store flertal med muslimsk baggrund indgår helt almindeligt i samfundet.
I gallupmålingen bakker store flertal samtidig op om værdier, der hører demokratiet til.
91 procent svarer, at kvinder bør have samme rettigheder som mænd. 92 procent svarer, at det er vigtigt at kunne tale dansk, når man bor i Danmark. 79 procent svarer, at det er vigtigt at være selvforsørgende. Og 74 procent er »enig« i, at der er positivt, at vi har ytringsfrihed i Danmark.
Samtidig mener 22 procent, at kvinder bør være tildækkede. Samme andel er »enig« i, at arrangerede ægteskaber er acceptable. 24 procent er »enig« i, at islam bør fylde mere i det danske samfund, for eksempel i skolen og på arbejdsmarkedet. 45 procent finder det ikke acceptabelt, at kvinder dyrker sex før ægteskab.
39 procent er »enig« i, at en imam eller en moské er en vigtig institution i deres liv.
Lektor på Aalborg Universitet Morten Frederiksen og leder af Den Danske Værdiundersøgelse siger:
»Der er tydeligvis nogle værdier i de her områder, som adskiller sig fra befolkningens som helhed, men måske er det ikke så meget, som vi forestiller os.«
Han henviser til, at 40 procent af danskerne i værdiundersøgelsen fra 2008 sagde, at de var imod tilfældige seksuelle forhold.
38 procent af indvandrerne i ghettoområderne mener, at homoseksualitet er uacceptabelt, mens det i hele befolkningen ifølge tidligere målinger er 20 procent.
Morten Frederiksen mener dog, at flere svar – blandt andet hvor mange, der accepterer sex før ægteskabet – adskiller sig fra majoritetsbefolkningen. Det samme gælder spørgsmålet om religiøse love rangerer over demokratiske.
»Spørgsmålet er, hvordan man forstår »rangerer over«. I Danmark er der mange kristne værdier, der dominerer lovgivningen. Er det det, der menes? Det kunne pege i retning af nogle fælles normative regler som for eksempel barmhjertighed og ydmyghed. Eller er det udtryk for et parallelsamfund og det, vi opfatter som radikaliserede former for straf? Det bør undersøges nærmere,« siger Morten Frederiksen.
Generelt mener han, at dem, der kommer til Danmark, ret hurtigt flytter sig i retning af noget, der ligner de gennemsnitlige danske værdier: Opbakning til sproget, at være en del af arbejdsmarkedet, ytringsfrihed, at have børn i folkeskolen og kvinders rettigheder.
»Man lægger stor vægt på at være en del af det danske samfund, men også på at fastholde en etnisk og til dels en religiøs identitet,« siger han.
Mehmet Necef, lektor på Institut for Mellemøststudier på SDU, er ikke i tvivl om, at det er sharia, de adspurgte 20 procent tænker på, når de siger, at religiøse love rangerer over demokratiske. Og det er »meget problematisk,« mener han.
»Der er en række negative ting, der overrasker mig. For eksempel, at 13 procent siger nej til at melde kriminalitet til politiet. Det er problematisk. Og at det kun er 85 procent, der synes, at det er vigtigt, at deres børn taler dansk. Hvordan kan man fungere i det danske samfund uden at kunne tale dansk?« siger han og henviser til dansk og international forskning om ghettoer.
»Ghettoer er gode, fordi nyankomne indvandrere og flygtninge støtter hinanden, og der opstår etniske nicher på arbejdsmarkedet, som betyder, at de kommer hurtigere i job. Det negative er, at man kontrollerer hinanden. Hvis man skiller sig ud, risikerer man at blive skammet ud,« siger Mehmet Necef.
I sensommeren 2017 kastede regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen sig ind i kampen mod parallelsamfund i Danmark. Netop nu arbejder tre ministre – justitsminister Søren Pape Poulsen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille – på et politisk udspil, der ifølge Berlingskes oplysninger ventes fremlagt først for i 2018. Mens Inger Støjberg finder gallupsvarene »dybt nedslående«, så siger Sofie Carsten Nielsen om undersøgelsen:
»Den viser, at der er ret mange indvandrere i de her områder, der lever deres liv sådan som vi gør det, måske med nogle andre rutiner omkring deres kultur. Grundlæggende respekterer de rammerne, og efterlever dem i vores samfund. Det skal man huske, og så skal vi sætte massivt ind mod de tendenser, der er til parallelsamfund.«
Matthias Tesfaye hæfter sig ved at 91 procent mener, at kvinder bør have samme rettigheder som mænd, mens der samtidig er 45 procent, der ikke finder det acceptabelt for kvinder at have sex før ægteskabet.
»Overordnet er der opbakning til lige rettigheder, men så snart man spørger specifikt også til, om kvinder bør være tildækkede, og om homoseksualitet er acceptabelt, så stikker demokratiet desværre ikke så dybt. Et stort flertal har taget demokratiet til sig, men samtidig har et alt for stort mindretal det ikke,« siger han.
Støjberg: »Det er dybt nedslående«
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg tolker svarene i undersøgelsen som udtryk for værdier, der »ikke er Danmark«.
»De viser et billede, jeg selv har af det. Og det er dybt nedslående,« siger hun.
I undersøgelsen er der ikke nogen sammenligning med, hvad etniske danskere eller personer uden for ghettoområderne mener. Så kan du være sikker på, at de her holdninger overhovedet skiller sig ud?
»Jeg kan ikke forestille mig, at der kun er 74 procent af etniske danskere, der går ind for ytringsfrihed. Og jeg spørger mig selv, hvordan i himlens navn man forestiller sig at kunne leve i Danmark uden at gå ind for ytringsfrihed. Uanset om man ser på vigtigheden af at tale dansk, sex før ægteskabet, svinekød i daginstitutionerne, at kvinder skal være tildækkede eller andet, så viser undersøgelsen, hvilken gigantisk udfordring vi står over for.«
Man kunne også hæfte sig ved, at det trods alt er et mindretal, der har holdninger, som strider mod danske værdier, men at det store flertal har taget værdierne til sig?
»Hvordan kan man leve i Danmark og mene, at moskéen eller imamen er den vigtigste institution i ens liv, eller at der skal tages særhensyn i daginstitutioner. Det hører jo ikke til i Danmark, det er slet ikke Danmark.«
Men er der ikke også grund til at glæde sig over, at flertallet…..?
»Jeg synes ikke, der er noget som helst at glæde sig over, før man tager demokratiet, det værdisæt, vi har her, og den helt almindelige danske hverdag til sig. Selvfølgelig taler man sproget, forsørger sig selv og accepterer entydigt det fundament af frihedsrettigheder, vi har her, og som generationer før os har lagt. Så er det dejligt, at der er nogle, der gør det, men jeg helmer ikke, før man har taget Danmark til sig.«
Altså før alle har?
»Ja.«
Når det nu er et mindretal i de her boligområder, som har holdninger, der strider mod danske værdier, kan man så tale om at der er parallelsamfund?
»Ja. Alle tallene viser alt for tydeligt, at der er tale om parallelsamfund. Tænk, at kun 82 procent mener, at man skal melde kriminalitet til politiet. Jeg har aldrig kendt mage.«
