R-leder Morten Østergaard bebuder et opgør med krævementaliteten. Men det er slet ikke nødvendigt, for danskerne vil gerne yde, lyder kritikken fra politikere, fagforbund og en velfærdsforsker.
Danskerne er ikke en flok »Dovne Roberter«, der bare læner sig tilbage og lader de offentlige ydelser tikke ind på kontoen. Og de vil hellere yde, end de vil kræve fra staten.
Sådan lyder skudsmålet fra flere politikere, fagforbundet 3F og en velfærdsforsker, der alle punkterer Morten Østergaards (R) bebudede opgør med den danske krævementalitet.
Den radikale leder siger til Politiken, at han synes, danskerne fokuserer alt for meget på at forlange af fællesskabet i stedet for selv at yde, men det billede kan 3F-formand Per Christensen »på ingen måde genkende«.
»På den ene side er jeg fuldstændig enig med Morten Østergaard i, at ret og pligt skal følges ad. Det har stået på vores faner lige fra fagbevægelsens spæde fødsel for over 100 år siden. Men det der med, at nogen kun vil have og ikke give, der kan jeg i hvert fald melde hus forbi, når det gælder 3Ferne,« siger han.
16.700 3Fere går i øjeblikket ledige, og Per Christensen understreger, at han har den oplevelse, at alle 16.700 er klar til at tage et job, hvis muligheden byder sig.
»I de kredse jeg kommer i, oplever jeg ikke andet, end at folk er parate til at yde det, der skal til. Jeg synes, det er ærgerligt, at Morten Østergaard vil have et opgør med velfærdssamfundet. Han burde i stedet bekymre sig om, hvordan vores arbejdskraft er kvalificeret til fremtidens job,« betoner 3F-formanden.
Morten Østergaard understreger i Politiken, at »vi er nødt til at tage et opgør med den velfærdstanke, der har sneget sig ind mange steder i dag«, som han kalder en »noget-for-noget-tankegang«. Men den eksisterer stort set ikke i Danmark, vurderer velfærdsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve.
»Jeg ser Morten Østergaards udmelding som en unuanceret refleksion over, hvordan det danske samfund fungerer. Jeg synes slet ikke, der er dokumentation for at sige, at der bare eksisterer sådan en krævementalitet i Danmark. Tværtimod er det min opfattelse, at folk gerne vil yde, så jeg kan slet ikke genkende billedet af velfærdsstaten, der bliver tegnet her,« siger han.
Også på Christiansborg skydes Østergaards opgør med krævementaliteten ned.
SF-formand Pia Olsen Dyhr (SF) vil have statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på banen og banke sin vicestatsminister på plads.
»De fleste vil gerne arbejde. Det kan godt være, at man kan finde én eller to, der er dovne, men hovedparten vil rigtig gerne - de kan bare ikke finde et arbejde. Og netop det, at vi alle sammen i fællesskab bærer velfærdssamfundet, er det, der kitter os sammen og gør os stærke,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hun hæfter sig blandt andet ved, at en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at blot 82 ud af de 427.398 arbejdsmarkedsparate danskere sagde nej til et anvist job sidste år.
Hos de Konservative falder opgøret umiddelbart i god jord hos formand Søren Pape Poulsen (K). Men ordene bliver ikke fulgt op af konkret handling, lyder kritikken.
»Det er radikal dobbeltmoral i fuldt flor. Morten Østergaard taler højt og flot om reformer og vigtigheden af, at man skal klare sig selv, før man beder samfundet om hjælp. Alligevel er han en del af en regering, som gør det stik modsatte,« siger Søren Pape Poulsen.
