DR og Epinions meget omdiskuterede exitprognose bestod af få afgivne exitstemmer og en klar overvægt af ældre prognosestemmer.
Den meget omtalte måling, som på valgdagen fik direkte indflydelse på statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) beklagelse over resultatet ved kommunevalgene, byggede i første omgang på blot 160 afgivne stemmer.
Tirsdag klokken 14.50 sendte analyseinstituttet Epinion en såkaldt exitprognose til DR, som viste, at Socialdemokraterne stod til at få 22,7 pct. af stemmerne. Målingen bestod af svar fra i alt 744 adspurgte. Men målingen var en blanding af allerede afgivne stemmer - de såkaldte exit polls - og en tidligere prognose fra lørdag, søndag og især mandag, hvor folk var blevet spurgt, hvad de havde tænkt sig at stemme. Og af de 744 svar var kun 160 afgivne stemmer; de resterende 584 svar var fra den tidligere prognose.
Klokken 18.50 og 19.50 sendte Epinion opdaterede exitprognoser til DR, hvor antallet af respondenter steg til henholdsvis 918 og 970 - de 584 svar fra før valget var stadig omfattet - og det bragte Socialdemokraterne op på 25,3 pct. af stemmerne.
Målingerne fik indflydelse på, at kommunevalget dagen igennem blev udlagt som et stort valgnederlag for Socialdemokraterne, og de var formentlig også medvirkende til, at morgenaviserne - Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske - i onsdagsudgaven skrev, at Venstre nu havde overhalet Socialdemokraterne lokalt. Men da stemmerne var talt op, endte Socialdemokraterne alligevel på 29,5 pct.
En mindre tilbagegang fra kommunevalget i 2009, men Socialdemokraterne var samlet set fortsat det største parti i de 98 danske kommuner.
Undersøger fejl
Epinion vurderer den maksimale statistiske usikkerhed i den første exitprognose til at være 3,6 procentpoint. Og analyseinstituttet er nu i fuld gang med at undersøge, hvorfor man i første hug alligevel ramte næsten dobbelt så meget ved siden af. De 160 afgivne stemmer i den første måling blev fundet via telefonopkald og internetforespørgsler. Men der er ikke noget i den geografiske spredning eller den statistiske usikkerhed, som umiddelbart kan forklare fejlskuddet, oplyser senior consultant i Epinion Jesper Lykke Nielsen, som har stået for målingen.
»Vi er ved at kigge rigtig, rigtig grundigt på det. Vi kan se, at prognoserne bliver bedre i løbet af dagen, så der er et eller andet, vi ikke har fanget først på dagen,« siger Jesper Lykke Nielsen.
Er der noget, der tyder på, at Socialdemokrater stemmer senere på dagen?
»Det er en hypotese, vi også er ved at undersøge,« siger Jesper Lykke Nielsen.
Han henviser til, at meningsmålinger som udgangspunkt har et såkaldt sikkerhedsniveau på 95 pct. Eller vendt på hovedet: Hver 20. måling rammer ved siden af - vi opdager det bare ikke, fordi meningsmålinger normalt aldrig bliver efterprøvet.
Generelt er kommunevalg også langt sværere at lave meningsmålinger på end folketingsvalg.
Borgmestereffekten
Det er sværere at finde ensartede mønstre. Lokale forhold og enkeltsager som en konkret skole eller vej kan have afgørende betydning. Og man skal også tage højde for den såkaldte borgmestereffekt, som betyder, at den siddende borgmester ofte udløser pæne stemmetal til borgmesterpartiet.
Alligevel er valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, ikke imponeret over Epinions måling. Han henviser til, at 744 adspurgte er meget få, når det gælder kommunalvalg. Især når kun 160 er afgivne stemmer.
»Jo flere der bliver spurgt inden valget, jo større fejlmargin,« siger Søren Risbjerg Thomsen.
»Fejlprocenterne ved en meningsmåling inden et kommunevalg er langt større end ved et folketingsvalg. Det skyldes, at de adspurgte i målingerne ofte svarer, som om det var et folketingsvalg. Men en del kommer slet ikke hen og stemmer, og når de står i stemmeboksen og genkender de lokale navne på stemmesedlen, er der en tendens til, at de ændrer deres valg.«
Kan det forklare, at Socialdemokraterne, som netop har mange borgmestre, endte højere end forudset?
»Ja, det kan man godt forestille sig,« siger Søren Risbjerg Thomsen.
Risbjerg Thomsen henviser til, at Socialdemokraterne i den første Epinions-måling blev spået ca. 22 pct. af stemmerne, og at det netop svarer til, hvad partiet står til i målingerne til Folketinget.
De såkaldte exit polls har det seneste døgn været genstand for stor diskussion. Valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet har argumenteret for, at man helt burde forbyde exit polls, mens valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har forklaret, at exit polls faktisk kan være udslagsgivende for et valg.'
Valgforsker Søren Risbjerg Thomsen oplyser, at der ikke findes grundige danske undersøgelser af, om dårlige exit polls påvirker et parti positivt eller negativt:
»Begge mekanismer er formentlig til stede. Nogle gider ikke at stemme, hvis det ser ud til at gå dårligt. Andre vil ud og hjælpe.«
Statsminister Helle Thorning-Schmidt forklarede onsdag, at de dårlige prognoser på valgdagen »påvirkede« den tale hun holdt for Socialdemokraterne, men »ikke sådan så hele talen skulle skrives om.«
DR beklagede allerede natten til onsdag exitprognosernes kvalitet. Analyseredaktør hos DR, Kenneth Thue Nielsen, har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men henviser til redaktionschef Jacob Kwon.
Kwon betonede i flere medier onsdag, at DR fæstnede sin tillid til Epinion.
Jesper Lykke Nielsen fra Epinion forklarer, at analyseinstituttet har vurderet, at 744 respondenter var tilstrækkeligt. Om overvejelserne om blot 160 afgivne stemmer siger han:
»Havde vi taget flere afgivne stemmer med, kunne vi også have fået en skævhed, fordi kun meget få mennesker havde stemt ved den første måling. Det er altid en balance mellem de nyeste data og de mest repræsentative data,« siger han.
Konfronteret med, om Epinions måling tirsdag kl. 14.50 snarere gav en pejling om et forestående folketingsvalg end kommunalvalg, svarer Jesper Lykke Nielsen:
»Det er svært at sige. Det kan vi dybest set ikke vide. Vi har spurgt til kommunalvalg og estimeret derefter, og for at være ekstra sikre har vi lavet en efterbehandling af data i relation til, at det var et kommunalvalg.«
De fleste ramte pletJesper Lykke Nielsen tilføjer, at man skal huske på, at Epinion arbejder ud fra »de forudsætninger, der nu engang er givet.«
»Vi skulle levere 11 exit polls tirsdag - 10 kommuner og landsresultatet - og det betyder naturligvis, at vi må lave færre interview pr. måling. Vi ramte inden for skiven på 10 af 11 målinger og forkert på den sidste, som desværre var den, pressedækningen var bygget på. Vi må naturligvis efterfølgende drøfte med DR, om en sådan usikkerhed er acceptabel, eller om vi næste gang vil reducere antallet af målinger, så vi har flere interview pr. måling,« siger Jesper Lykke Nielsen.
BT HAR SØNDAG (24/11) VÆRET I KONTAKT MED DR. HER OPLYSER DR´S NYHEDSDIREKTØR ULRIK HAAGERUP, AT MÅLINGERNE, SOM DET BRAGTE PÅ VALGDAGEN, BYGGEDE PÅ 8071 INTERVIEW, HVORAF 578 HAVDE SAT SIT KRYDS.
