Regeringen vil ikke træde på den økonomiske bremseklods, selvom økonom mener, at den burde overveje det. Opfordringen preller med andre ord af på Socialdemokraternes finansordfører Jesper Petersen. Det på trods af, at regeringen forventer, at underskuddet på de offentlige finanser bliver større end ventet til næste år og i 2017.

»Jeg mener, det er for tidligt at tale om overophedning i økonomien. Der er stadig mange danskere, der skal have et job. Regeringen er fokuseret på at få flere i beskæftigelse. På et tidspunkt kan det jo godt være, det går så godt i økonomien, at man skal være parat til at stramme op. Men der er vi ikke nu«, siger Jesper Petersen (S).

Jesper Petersen (S) mener, at underskuddet ligger inde for det, der er ansvarligt. Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet mener derimod, at underskuddet burde få regeringen til at overveje situationen.

»Det er klart, at det giver anledning til at overveje, hvordan finanspolitikken skal føres i de kommende år. Enten er råderummet betydeligt mindre end tidligere antaget, eller også er der behov for en finanspolitisk opstramning«, siger han til dagbladet Børsen.

I 2016 og 2017 forventer regeringen underskud på henholdsvis 2,6 procent og 2,7 procent af BNP. EU løfter pegefingeren, hvis et medlemslands underskud overstiger 3 procent af statens finanser. Venstres Claus Hjort Frederiksen er ikke tilfreds med regeringens kurs, og mener den udsætter problemerne til fremtiden.

»Vi kan se, at regeringen balancerer på tre procents-grænsen af det tilladte underskud i EU. Det er tilsyneladende blevet et mønster for den nuværende regering, at den gennemfører ting, den ikke har penge til, og hvor regningen skydes videre til de kommende år«, siger han.

Underskuddene de kommende år skyldes blandt andet faldende indtægter fra nordsøolien.