Bertel Haarder var overrasket over, at Lars Løkke Rasmussen undgik at blive væltet
Det var kattens, tænkte Venstres nestor, den 69-årige Bertel Haarder, da han på en telefon fra Sverige forleden nat hørte, at hans partiformand stadig hed Lars Løkke Rasmussen. Bertel Haarder havde forventet, at Løkke var færdig.
I dag er han enig med TV2-journalisten Kaare R. Skou, som har sagt om Løkke, at han har ni liv som en kat, og nu er han i gang med det syvende.
- Det er ret præcist. Nu er han så i gang med det ottende. Altså, jeg er blevet så vant til, at man aldrig kan forudsige, hvordan det ender. Det kan da godt være, at jeg blev overrasket. Men jeg blev ikke overrasket over, at jeg blev overrasket. Det vidner om en vis spændstighed i Venstre, siger han med en særligt drilsk tone.
Den tidligere, mangeårige minister og nuværende 1. næstformand for Folketinget har før kritiseret Løkke. Sidste år opfordrede han ham til at trække sig fra sin post i GGGI, så han rejste noget mindre og var mere synlig i folketingsgruppen.
Da balladen om tøjindkøbet til 152.000 kr. rasede, krævede han at få en forklaring. Derfor forstår han godt de mange jyske Venstre-folk, som i den seneste tid har kritiseret Løkke.
- Jeg er jo selv jyde, så det forstår jeg godt. Også jeg var kritisk over for visse udgifter afholdt af Venstre, ligesom han selv. Men nu har medlemsdemokratiet afgjort, hvem der leder Venstre. Så bakker vi op, siger han.
Vi er en stærk bevægelse
Hvordan vinder I vælgerne tilbage?
- Det kræver et langt sejt, træk med vores formand i arbejdstøjet, og hvor man vil opleve, at Venstre er en rigtig stærk forhandler. Vi er jo ikke en studenterforening, der bekriger hinanden. Vi er en meget stærk bevægelse. Derfor vil man nu se, at vi udmærket kan holde sammen, selv om der har været uenighed om formandskabet.
Skal I udvise mere ydmyghed?
- Man skal altid udvise ydmyghed og mådehold samt styrke i forhandlingerne. Og så skal vi udstråle, at det er Danmark, vi tænker på, siger han og håber, at nogle af de frustrerede vælgere vil sive tilbage.
Medlemmernes beslutning
I mange år lå det i kortene, at næstformanden i Venstre var partiets kronprins. Sådan var det med Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Spørgsmålet er derfor, om arvefølgen i Venstre nu er på plads, efter at Kristian Jensen frelste sin formand. Ifølge Bertel Haarder er svaret ikke helt så enkelt.
- Som Kristian Jensen selv har sagt det, er det kun i monarkier, man har tronfølgere. Det, synes jeg, var klogt sagt. Men Kristian Jensen står stærkt, og han er en fremragende gruppeformand, siger Bertel Haarder.
Han glæder sig særligt over, at striden om Løkkes dispositioner ikke blev udkæmpet i folketingsgruppen på Christiansborg, men blev henlagt til Venstres hovedbestyrelse på 132 medlemmer. Det sendte et klart signal til baglandet om, at medlemmerne har indflydelse.
- Det er det helt rigtige, at det ikke var folketingsgruppen, der afgjorde sagen. Det var de kontingentbetalende medlemmer, der afgjorde sagen, og der var nogle af dem, der blev provokeret af tøjindkøbet, og derfor var det den hel rigtige forsamling, der afgjorde sagen. Det har skabt en rigtig god stemning i Venstre. Når der er problemer på færde, og nogle medlemmer er sure, træder den i karakter. Den blev det forum, hvor sagen blev uddebatteret og løst, og det, tror jeg, vores kommunemedlemmer og vælgerforeninger har det rigtig godt med. Man kan roligt sige, at hovedbestyrelsen blev styrket ved det her. Så stor en hovedbestyrelse vil blive mistænkt for, at det bare er et sted, man holder nogle taler og klapper. Men sådan var det ikke. Hovedbestyrelsen har fået en høj status, siger Bertel Haarder.
En lang næse
Kan man sige, at du åndede lettet op?
- Jeg tror, mange følte, det var godt, at det ikke blev Ekstra Bladet, der kom til at bestemme, hvem der skal være Venstres formand. Dernæst godtede mange sig over, at alle kommentatorerne fik en lang næse, siger Bertel Haarder og henviser til rygtet om, at Løkke ville trække sig som formand.
- Når man tænker på kommentatorernes enorme klogskab, skal de da ikke falde for hvilket som helst rygte, de hører. Problemet var, at de refererede hinanden i stedet for at finde ud af, hvad der foregik, siger han.
